- Jeg har fået lavet mine læber, jeg har fået fillers under øjnene og i næsen, jeg har lavet brynløft med botox, jeg får lavet extensions cirka en gang om måneden hos min frisør, jeg får proteinkure i mit hår. Og så får jeg sat eyelash extentions og ordnet mine negle cirka hver tredje uge.
Nikita Klæstrups liste over, hvad hun gør ved sit udseende, er lang. Og som et led i en bevidst strategi er hun ærlig om sine valg. For hun vil have lov at se ud, som hun gør. Men samtidig vil hun ikke have, at andre kvinder skal føle, at de skal gøre det samme for at være ”en rigtig kvinde”.
Som den del af den feministiske gruppe 'Girl Squad' diskuterer Nikita Klæstrup, Louise "Twerk Queen" Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen dobbeltmoral i naturlig skønhed og ærlighed om botox og silikonebryster i tredje afsnit af 'Ludermanifestet' på P1.
Verden vil bedrages
For Nikita Klæstrup, Louise "Twerk Queen" Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen er retten til at praktisere og udleve sit eget skønhedsideal en essentiel del af en feministisk kamp. Men det betyder ikke, at der er helt enighed blandt de tre kvinder fra Girl Squad om hvordan.
- Jeg vil ikke være med til at skabe og opretholde nogle urealistiske skønhedsidealer. Men samtidig vil jeg heller ikke føle, at jeg skal stoppe med at barbere mine ben for at være en rigtig feminist, siger Nikita Klæstrup i tredje afsnit af Ludermanifestet på P1.
- Jeg føler jo, at jeg gør alle de her ting for mig selv, og jeg føler ikke, at jeg ligger under for noget mandligt blik, mener hun.
Girl Squad har de sidste år skabt debat ved at sætte feminisme anno 2017 på dagsordenen. Mens de tre kvinder diskuterer moderne feminisme og ligestilling, udtrykker de sig gennem en seksualiseret æstetik, der betyder fyldige numser i stramme, farvestrålende leggings og porcelænshud i et fejlfrit ansigt, omkranset af langt, bølgende havfruehår.
At Nikita Klæstrup er åben om sine kosmetiske behandlinger betyder langtfra, at reaktionen fra omgivelserne altid er imødekommende.
- Folk har ikke noget imod, at jeg har fået lavet alle de her ting. Folk har ikke noget imod, at jeg har falske læber eller fillers under øjnene. Folk har noget imod, at de ved det. De hader, at de ved, at det er falsk. Verden vil bedrages, siger hun.
Feministisk praksis
Men kan man overhovedet bruge plastikkirurgi og benytte sig af de mange muligheder, der er for at få justeret sit udseende og stadig være feminist? I gruppen er der ikke helt enighed om spørgsmålet.
- Jeg som feminist synes, at det er helt i orden at få lavet silikonebryster. Men jeg synes ikke, det er en feministisk praksis at få lavet silikonebryster, mener Louise Kjølsen og fortsætter:
- Dermed ikke sagt, at alt, hvad vi gør, skal være feministisk, men jeg vil personligt gerne være med til at udvide nogle af de her kropsidealer, fordi jeg mener, det gør det nemmere at fortælle historien om en rigtig kvindekrop på en mangfoldig måde, siger hun.
Louise Kjølsen har ikke fået lavet noget ved sin krop og har heller ikke lyst til det, mens både Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen har fået ”ordnet” deres udseende.
- Det, som jeg gerne vil stille spørgsmålstegn ved, er, at hvis plastikkirurgien giver os uendelige muligheder til at udsmykke os, hvorfor vælger vi så altid de samme? Hvad er det for nogle bagvedliggende strukturer, der gør, at det er et bestemt ideal eller æstetik, vi alle prøver at leve op til, siger Louise Kjølsen.
Et spørgsmål om frihed
Spørgsmålet er så, hvor det feministiske projekt i at pynte sig, bruge kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi ligger.
Da Ekaterina Krarup Andersen blev født i Sovjetunionen, skulle kvinder gå i lange kjoler og ikke bruge makeup. Skulle man have et seriøst job, måtte man ikke se ud, som om man tænkte på ”merkantile interesser som at se godt eller attraktiv ud”, fortæller hun.
Og derfor er retten til at dyrke sin egen skønhed en frihed og en ret.
- Et sovjetisk menneske havde i hvert fald ikke tid til sådan nogle "dumme" ting. Den måde, den sovjetiske magt undertrykte mennesker på, var ved at sige: "Vi kontrollerer din krop, vi kontrollerer dig og dit intellekt", siger hun.
Derfor mener hun, at retten til at pynte sig og gå op i sit udseende, er en ret og et privilegium for hende og hendes generation.
- Jeg insisterer på, at forskønnelse af sig selv jo ikke kun er at passe ind i et skønhedsideal - det er også en udtryksform. En udtryksform, som enhver person skal have ret til, mener Ekaterina Krarup Andersen.
- Det, at kunne forskønne sig selv, at kunne vælge, hvad man har på, hvilke operationer man får lavet, er en ret, vi har opnået. Det er en frihed, siger hun.
Det 'naturlige' er også sminket
Den feministiske bevægelse gjorde i 60’erne og 70’erne oprør mod netop forestillingen om, at kvinder skulle pynte sig for at tilfredsstille mænd. Men idealet om, at kvinden er et seksuelt væsen, som bør stræbe efter typiske feminine skønhedstræk som glat hud, fyldige kindben og hvepsetalje, er ældgammelt.
Og selvom de skandinaviske skønhedsidealer i dag er minimalistiske og centreret om sundhed og kontrol, er det udtryk for dobbeltmoral, fordi et såkaldt naturligt look også er modelleret og sminket. Det mener Julie Rokkjær Birch, som er museumsinspektør på Kvindemuseet i Aarhus.
- Jeg tror, der er en kæmpestor dobbeltmoral, siger hun og fortsætter:
- Vi skal derhen, hvor vi erkender, at ville allesammen pynter os. For hvad er naturligt? Man kan overhovedet ikke snakke om, hvad der er naturligt. Spørgsmålet er, hvorfor vi gør det, siger hun.
At kvinder i højere grad end mænd dyrker skønhedsidealer, handler ifølge Julie Rokkjær Birch om, at kvinden kulturelt set er blevet vurderet som et seksuelt væsen. Og dermed har skønhed været den valuta, som kvinden er blevet bedømt på gennem tiderne, helt tilbage til Eva og Adam siger hun.
Og budskabet om, at man som kvinde har retten til at se ud som man vil, er fedt, mener Julie Rokkjær Birch - også når det indbefatter barberede ben og store læber. Men hun er kritisk overfor, hvad er for idealer, der reproduceres. Hun mener, at det er problematisk, at unge piger spejler sig i et uopnåeligt kropsbillede og i forestillingerne om, at den 'normale' krop er den idealiserede seksuelle krop.
- Jeg synes, at det er ret vildt, at det kan virke så provokerende, når en kvinde viser deller og lange hår på benene. Fordi det går imod tanken om kvinden som et seksuelt væsen. Og pludselig oplever vi kvinden som en, der ikke går op i at dyrke sig selv ud fra det seksuelle ideal, vi kender, siger hun og fortsætter:
- Jeg tror, vi skal tilbage til at se på kvinden som sex og se på, i hvor høj grad kvinder selv reproducerer et eller andet mandligt blik: Er hun fuckable, eller er hun ikke?, siger Julie Rokkjær Birch.