Hvorfor slår så mange maver knuder?

Mange tusinde dansker døjer med ondt i deres maver. Hvorfor? Eksperten giver nogle bud.

(© Colourbox)

Hvad er det, der sker, når store dele af befolkningen skønnes at lide af maveproblemer. Og hvorfor får langt de fleste af de mennesker, der lider af forstoppelse, ballonmave, diaré etc. den ukonkrete diagnose hos lægen: Irritabel tyktarm.

Man kan ikke udelukke, at intolerans overfor visse fødevarer kan være årsagen. Det forklarer mave-tarm ekspert, overlæge Dennis Raahave.

Dennis Raahave skønner, at helt op til 35 procent af befolkningen i den vestlige verden i perioder har symptomer på irritabel tyktarm. Mellem fem og 10 procent skønnes at lide af kronisk forstoppelse.

Mælk kan være årsag

Laktoseintolerans (tarmen har svært ved at optage mælkesukker) kan for eksempel være årsagen til, at mange får problemer med maven som voksne. Faktisk tyder meget forskning på, at det slet ikke er meningen, at vi skal have så meget mælk som voksne. Og at det netop kan gøre folk syge.

- Man skønner, at fem procent af befolkningen i Skandinavien lider af laktoseintolerans - og jo længere man kommer ned i middelhavslandene, desto mere stiger forekomsten, helt op til 50 procent, forklarer Dennis Raahave.

Babyer kan tåle mælk

Når man er laktoseintolerant, er man ikke i stand til at optage mælkesukker (laktose) fra tarmen. Man er således ikke allergisk, men mangler enzymet laktase til at spalte laktosen i mælk.

- En stor del af verdens befolkning lider faktisk af denne mangel. Dog færre her på vores nordlige halvkugle, hvor man oprindeligt måtte leve af meget animalsk føde som kød og mælk. Det gælder fortsat for befolkninger, der lever som nomader. - Små børn er således skabt til at optage mælkesukker fra tarmen, ganske simpelt fordi små børn har behov for at leve af mælk, men denne evne falder med alderen, forklarer Dennis Raahave.

Problemerne kan fortsætte

Og når denne evne falder, så kan det vise sig ved, at man kan få mave-problemer, hvis man fortsat drikker og spiser mælkeprodukter.

- Men det viser sig nu, at langt de fleste af de patienter, som kommer i behandling hos os, lider af såkaldt ophobning af afføring i tarmen. De er ganske enkelt kronisk forstoppede, og det kan man konstatere ved bla. at undersøge passagen i tarmen og herefter behandle det, forklarer Dennis Raahave.

- Men det sker, at vi, når vi screener patienter, finder nogle, der er laktoseintolerante, men vi finder kun ganske få om året med cøliaki (glutenallergi).

Når man skal, så skal man!

Dennis Raahave har mange gange peget på, at afføringsproblemer også kan være en konsekvens af det liv, vi fører i dag. Mange har stillesiddende arbejde, spiser for få fibre, dyrker ikke nok motion for at nævne nogle eksempler.

I vores travle hverdag er mange også nødt til at undertrykke deres trang til at komme på toilettet. Men når man skal, så skal man, understreger Dennis Raahave:

- Hvis man undertrykker det, så kan det give sig udslag i f. eks forstoppelse og oppustethed.