Når der er historier om motion i medierne, så handler det oftest om unge veltrænede mænd og kvinder, som bruger time efter time på at træne i fitnesscentret eller løbe en ironman.
Derfor bliver mange almindelige mennesker helt trætte ved tanken om at begynde med motion.
Motion kan også være en gåtur eller let leg
"Det er alt for hårdt og udmattende for mig" eller "det har jeg slet ikke tid til" lyder nogle af de almindelige undskyldninger.
Men der findes sjov motion for alle typer mennesker. Det mener motionsekspert Marina Aagaard, der svarer på brevkassespørgsmål på Lev Nu og netop har udgivet bogen ”Fitness”, som handler om motion for kvinder og mænd i alle aldre.
Motion kan for eksempel være en hurtig gåtur med hunden, en dansetime med vennerne eller en lille leg med et sjippetov.
Blot en smule motion kan påvirke helbredet
Og hvis man slet ikke er vant til at dyrke motion, så kan selv få minutters træning give en enorm sundhedseffekt.
I videoen øverst i artiklen kan du se Marina Aagaard bliver interviewet af tv-lægen Peter Qvortup Geisling om emnet på Lev Nu-scenen på Bogforum.