Motionsekspert Marina Aagaard giver her tre gode råd, du nemt kan tage med på sommerferie:
1. Vær aktiv i ferien og undgå at isen sætter sig på sidebenene. Bevæg dig på den sjove måde. Lav aktiviteter sammen med familie og venner.
Gå og cykl lange ture eller lav cirkeltræning på udendørs fitnessredskaber.
2. Prøv i ferien anderledes aktiviteter, som du enten dyrkede i barndommen eller aldrig har prøvet før: Få undervisning i en interessant, ny idrætsaktivitet eller deltag på nogle (andre) specialhold i et fitnesscenter. 3. Hold ferie et andet sted. Har du ikke tid, råd eller lyst til at udskifte dit vante feriemål, så prøv fx et par feriedage i en dansk, svensk eller tysk by, hvor du ikke tidligere har været.
Der er masser af oplevelser inden for rimelig afstand og mange steder er der hyggelige og billige overnatningsmuligheder, fx små hoteller eller 'bed and breakfast' værelser.
Brevkassen er tilbage på Lev Nu fra den 4. august, men du kan sagtens sende dine spørgsmål til eksperterne hele sommeren.