Familien Jacobsen: En uge i 50'erne gav mere ro end tre ugers ferie

Hvad lærer en familie anno 2016 af at skrue tiden tilbage til 50' erne? Blandt andet at pligter ikke er kedelige, og at syv dages tidslomme er bedre end tre travle ferieuger.

  • Familien Uhde Jacobsen har været på besøg i 50' erne og har blandt andet lært, at det er en rigtig god ting at samles omkring middagsmaden og tale sammen om dagens oplevelser. (Foto: © Sine Fiig, DR)
  • Det var ikke en selvfølge, at vandet bare kom ud af hanerne, når man boede på landet i 50' erne. Her henter Camilla vand fra brønden, mens Aya og Luca samler sten. (Foto: © Sine Fiig, DR)
  • Luca hjælper far med at muge ud i stalden. (Foto: © Sine Fiig, DR)
1 / 3

Når man spørger familie Uhde Jacobsen, hvad opholdet i 50’ er byen 'Nyvang' lærte den, så er far, Ronni Ask Jacobsen, en smule tilbageholdende.

- Umiddelbart er det måske ikke så meget, vi sidder i hvert fald ikke og spiller Ludo hver aften, kommenterer han.

Men efter at hele familien sammen har reflekteret over, hvad de syv dage i foråret lærte dem, så bliver listen alligevel ret lang.

Noget af det, familien godt kunne tænke sig at få med hjem, var at have mere fokus på nærvær.

- Og det er vi blevet meget mere opmærksomme på. Vi har indført en regel om, at vi hver aften, når vi spiser aftensmad, hver især skal fortælle tre gode ting og herefter en dårlig ting fra vores dag. Det betyder for det første, at vi sidder sammen omkring bordet og får talt sammen, og så fokuserer vi på de positive oplevelser fra dagen - ofte er der så meget at tale om, at vi tit glemmer de mindre gode oplevelser.

- Det er hyggeligt, og det giver nærhed, at vi tager os tid til at lytte til hinanden, forklarer Camilla Uhde Pedersen.

Flere praktiske pligter

For familiens to børn Luca, der går i børnehave og otte-årige storesøster Aya, der går i 2. klasse, så har opholdet i 50' erne blandt andet betydet, at de i dag er langt mere med i familiens praktiske hverdag.

- Aya er selv begyndt at cykle til og fra skole, og begge børnene har flere opgaver i dag, end før vi deltog i programmet.

- Det er faktisk Aya selv, der bad om at få flere pligter, så i dag dækker hun bord og tager af bordet igen, og nogle gange tømmer hun også opvaskemaskinen. Luca skal selv tage sin tallerken og glas med fra bordet, når vi har spist, forklarer Camilla Uhde Pedersen, der nok tidligere var god til at glemme at inddrage børnene.

- Jeg tænkte nok tit, at hvis jeg selv gjorde det, så vidste jeg, hvordan det blev gjort - og så går det jo hurtigere! Men i dag er vi alle sammen blevet bedre til at hjælpe hinanden. Også med at lave mad, som begge børnene også hjælper til med.

Børnene kedede sig aldrig

Selvom børnene havde pligter i 'Skru Tiden Tilbage', så var tilrettelæggerne bekymrede for, om de to børn ville komme til at kede sig i løbet af den uge, familien boede i Nyvang. Det skete bare ikke.

- Hvis ikke de hjalp os, så legede de med påklædningsdukker eller spil, eller legede udenfor, de havde hele tiden gang i noget. De kedede sig ikke på noget tidspunkt. Tværtimod, Aya var vild med at bo i 50' erne, og hun var dybt ulykkelig, da vi skulle derfra. Især over kaninen, som de begge to var blevet glade for.

Aya og Luca blev meget glade for Nyvangs helt snehvide kanin. (Foto: © Sine Fiig, DR)

For far, Ronni Jacobsen, der til at begynde med var skeptisk overfor hele projektet, så blev han faktisk så begejstret for livet på husmandsstedet, at han var parat til at blive husmand med eget landbrug efter programmet.

Kan godt lave mad

For mor Camilla blev tiden også noget af en øjenåbner.

- Jeg fandt ud af, at jeg jo faktisk godt kan lave mad, og at det smagte godt. Så i dag behøver jeg ikke at fokusere så meget på det, der står i opskrifterne, nu tør jeg noget mere. Det betyder så ikke, at vi i dagligdagen har tid til de store kulinariske oplevelser - men forleden bagte Lucca og jeg knækbrød sammen, mens Ronni og Aya stod og stegte koteletter, det gav mig en følelse af nærhed, som gjorde mig glad, forklarer hun.

- Egentligt syntes jeg ikke, at arbejdet i Nyvang var hårdt, det var jo det, jeg skulle - så havde jeg mere tid til at være i det, i stedet for som til hverdag, hvor man jo skal være to steder, og så er der jo ikke så meget tid til fx at slagte en høne, som jeg skulle i programmet.

- Jeg synes faktisk det mest udfordrende var at have hofteholder på og skulle på gammeldags 'das', forklarer Camilla grinende.

Oplevede ro og følelse af zen

Efter det syv dage lange ophold tog familien afsked med Nyvang, og de havde en pudsig oplevelse, da de skulle køre hjem igen:

- Vi syntes lige pludseligt, at alle de andre biler kørte voldsomt stærkt, og at der var så meget larm og virvar omkring os, men det var jo nok, fordi vi var kommet helt ned i gear og havde levet så isoleret i en uge.

- Jeg har efterfølgende tænkt på, at jeg efter den uge oplevede en væsentlig større ro og følelse af at være i zen, end jeg gør det efter tre ugers normal sommerferie. Det er tankevækkende.