Jeg er en ivrig cyklist, som tit har undret mig over noget med cykelvægt, og som nu er bleven lidt af et drilleri-emne med min kollega.
Han har i jagten på at minimere vægten på sin cykel investeret i et par flaskeholdere som vejer cirka 100 g mindre, end hvad man kan få i Føtex. Mit generelle spørgsmål er, om vægten af cyklen og personen, der sidder på den, ikke skal betragtes som en samlet masse, som kroppen skal bruge energi på at flytte?
Spørgsmålet kan også læses som: Er det ikke noget pjat at gå op i, om en cykel vejer 1 kg mere eller mindre, når der alligevel skal sidde 80-110 kg oven på sadlen, før cyklen kan bevæge sig?
Det ville være rart med et svar, så jeg kan klare de næste mange snakke med folk om, at min cykel vejer lidt mere end deres.
Det er et relevant og interessant spørgsmål. Og jo, i mange tilfælde er det af mindre betydning, om flaskeholderen er 100 g lettere, når man selv fx vejer 100 kg og kunne have startet med at tabe sig lidt!
Alligevel er cyklens vægt, eller fordelingen af vægten på cyklen, ikke helt ligegyldig, hverken når man skal løfte cyklen under transport – som i mountainbikeløb – eller når man cykler.
Lige ud af landevejen
Hvis man bare trillede lige ud af landevejen uden modstand, kunne det være ligegyldigt. Men når man cykler, tramper man i pedalerne for enten at holde farten mod asfaltens eller vindens modstand og bakkernes stigning eller komme op i fart, accelerere.
Hvis man ikke trådte i pedalerne, ville man dog under de rette betingelser alligevel fortsætte lige ud af landevejen med den samme hastighed, jf. Newtons 1. lov om inerti (bevægelsestræghed eller modstand mod ændring):
- •
Linear inerti: Et legeme, som ikke påvirkes af nogen resulterende kraft, vil enten være i hvile eller udføre en retlinet, jævn bevægelse.
- •
Rotationel inerti: Et legeme, som bringes til at rotere om sit eget massemidtpunkt, vil fortsætte med at rotere, så længe det ikke bremses, fx friktion.
Vægten gør en forskel
Når man sætter i gang på cyklen, opstår begge former for inerti, lineær inerti samt rotationel inerti i alle cyklens roterende dele, dvs. hjul (fælge og dæk), krank og pedaler. Det får cyklen til at trille af sted, men at holde farten mod vejens modstand eller øge farten, acceleration, kræves muskelkraft. Og jo mere vægt, man skal trampe op i fart, desto mere kraft skal der til.
Derfor gør det forskel, om der er mindre vægt at flytte, især i de dele, der roterer: Rotationsinertien er mere følsom over for masseændring end den lineare inerti, hvorfor det ikke er helt det samme, om man taber sig 100 g eller sætter et par pedaler på, der vejer 100 g mindre.
Afslutningsvis: 100 g på noget ikke-roterende såsom flaskeholderen i spørgsmålet svarer til vægten af 100 g på manden, så der kunne det sandsynligvis langt bedre betale sig med et lille vægttab.
Men, men, men tilføjer lektor Henrik Sørensen, PhD, Institut for Idræt, Aarhus Universitet, til forsvar for letvægtsudstyr: Hvis man nu dyrker mountainbike-cykling og skal bære cyklen, så ønsker man at nedbringe dens vægt fx ved at spare 100 g flere steder på cyklen, dvs. det hele tæller. Samtidig handler det ikke kun om fysiologi, men også om psykologi: Når man cykler op ad bakke side om side med andre, og man ved, at ens egen cykel er lettest, så har man en mental fordel, der også kan påvirke kraftudviklingen.