Vores medier er fulde af billeder af mennesker på flugt. Mennesker, der vandrer gennem hele Europa på flugt fra krig.
Vi voksne ser billederne på tv og i avisen. Og vi taler om det indbyrdes. Men hvad med børnene, hvor meget opfanger de af situationens alvor. Og hvor meget skal vi voksne involvere de mindre børn i de turbulente ting, der foregår - også i Danmark - for tiden?
Det satte familiepsykolog Heidi Agerkvist sig for at dæmme op for.
- Jeg får stillet spørgsmålet fra mange forældre, og jeg har selv børn, som jeg skal forklare hvad det er, der sker for tiden, forklarer familiepsykologen, der derfor har sat sig for at nedfælde gode råd til forældre, der ønsker redskaber til at tale krig og flygtninge-problematikker med deres børn.
Lad barnet vise vej
Overordnet gælder det for både de små og lidt større børn, at det handler om at lade barnet vise vejen:
- Lyt til hvad de spørger om og svar på det. Spørgsmålene vil i takt med børnenes stigende alder blive mere komplekse og nuancerede, og det vil dermed også kræve mere komplekse og nuancerede svar. Det er stadig vigtigt ikke at give mere information, end de kan håndtere, eller som de vil blive yderligt bekymrede for, forklarer Heidi Agerkvist.
- Det også helt i orden som forældre at sige til en ung ( ca 12 år og op afhængig af modenhed), at der er noget man heller ikke selv forstår som voksen. Fx hvorfor nogen kan finde på at bombe osv. Det er i den sammenhæng vigtigt igen at have fokus på at skabe ro og afrunde sådan en snak med: Men det er heldigvis en meget lille del af menneskeheden, der gør sådan. Langt de fleste mennesker er søde og rare og optaget af, at alle har det godt - ligesom dig og mig.
Her er Heidi Agerkvists gode råd:
- •
Skab ro: Først og fremmest skal man sørge for at skabe ro i barnets sind. Det betyder, at du skal give korte og enkle svar. Så når dit lille barn fx spørger: Er det rigtigt, at der er krig?, så svarer du: Det er rigtigt, men det er meget langt væk.Og når det spørger, om der kan blive krig i Danmark, så svarer du: Og når det fortsætter og spørger: siger du: al bekymringen ned og skab en følelse af sikkerhed hos dit barn.
- •
Lyv aldrig: Man skal ikke lyve for sit barn. Men det afgørende her er at skelne mellem, hvad du som voksen har brug for at vide og kan håndtere, og hvad dit barn har brug for at vide, og hvad det kan håndtere. Vi har rigeligt at tumle med som voksne, kunsten er ikke at give sit barn for mange informationer, som barnets hjerne ikke er udviklet til at kunne håndtere.
- •
Brug tid på at lytte: Du kan hjælpe dig selv til at undgå dette, ved at lytte mere end du taler. Hvis du har fokus på at lytte til dit barn, kan du nemlig høre, hvad det præcis er, det spørger dig om. Og så skal du svare på det på en måde, der skaber ro (som i eksemplet fra før). Og så skal du stoppe der. Ikke fylde mere på.
- •
Pas på de små ører: Du må godt selv være i tvivl, men diskuter den tvivl og usikkerhed med andre voksne, som netop, fordi de er voksne, har hjernemæssig kapacitet til at håndtere situationens kompleksitet.Undgå at dine børn ser nyheder. Det er umuligt at vide hvilke indslag og billeder, der vises, og informationen kan nemt opleves abrupt og usammenhængende for børnene, hvilket gør, at de kommer endnu mere på arbejde med at samle informationspuslespillet.
Læs flere af Heidi Agerkvists gode råd her.
DR Ultra sender i aften fra klokken 18.00-18.12 en ekstra nyhedsudsendelse, der netop handler om den aktuelle flygtningesituation. Både eksperter og børn i målgruppen fortæller om, hvad de mener, om det de ser og hører.