Michael blev fjernet fra sine plejeforældre: Når jeg bliver 18, flytter jeg hjem

Michael Lambert kæmper fortsat for at få lov til at se mere til den plejefamilie, han har boet hos hele sin barndom.

Michael har mere end svært ved at forstå, at han ikke må se sine plejeforældre mere end en gang om måneden. Men nu håber han, at kommunen løsner lidt op. (Foto: © Nordisk Film TV)

Tirsdag aften skal Michael Lambert i Aftenshowet. Han og hans tidligere plejeforældre medvirker i dokumentaren 'Hvem passer på Michael?', hvor andet afsnit blev sendt mandag aften.

Hans plejeforældre kommer også i Aftenshowet, så Michael har spurgt sin sagsbehandler, om de må spise sammen, inden de skal i tv. Og det har han fået lov til.

For Michael skal stadigvæk spørge sin sagsbehandler om lov, hvis han skal se sine plejeforældre mere end den ene gang om måneden, hvor de må komme på besøg på det opholdssted, han befinder sig nu.

Håber på weekend hjemme

Men han håber på, at der snart bliver givet lov til, at han må komme hjem på weekend engang om måneden.

- Der sker små skridt, og jeg håber, at jeg her i løbet af oktober må komme hjem til mine forældre, fortæller han og tilføjer, at han har fået et utal af positive reaktioner på dokumentaren.

I dokumentaren følger man Michael Lambert og hans plejeforældre Else og Charles Andersen, og deres kamp for at få omstødt kommunens beslutning om, at Michael - efter at have tilbragt det meste af sin barndom hos Else og Charles - har bedst af at være på en institution i stedet for hjemme hos dem i Outrup i Vestjylland.

En beslutning, der blandt andet knytter sig til Michaels autisme-diagnose, som familien på et tidspunkt bad om hjælp til at håndtere.

Michael som barn på gården i Outrup. der ligger mellem Varde og Nymindegab

På det første opholdssted går sagen helt i hårdknude, og her må Michael ingen kontakt have med Else og Charles overhovedet - heller ikke på sociale medier. Men på det andet opholdssted er han glad for at være, og her må de have kontakt.

Og det gør en stor forskel for Michael.

- Det betyder alt, at jeg stadig har dem i mit liv – det er min familie, der altid har været der for mig. Vi har været igennem så meget sammen, forklarer han.

Else og Charles har passet Michael siden han var et år. Han kalder dem far og mor, og de kalder ham deres søn. Michaels biologiske mor bor i Frankrig, og de har ikke længere kontakt.

Michaels sag er sagen om et plejeforældre-par, der ikke forstod - eller forstår - hvorfor de ikke må have mere kontakt med den dreng, de kalder deres søn - og som kalder dem for far og mor. Sagen har været igennem alle instanser - og i klippet her, kan man se, hvor skuffet Michael bliver, da Ankestyrelsen stadfæster beslutningen fra Esbjerg kommunes børn og unge-udvalg.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59d226316187a40c7429e3d8

I dag har Michael valgt ikke at gå videre med sagen. Han orker ikke at anke mere. I stedet prøver han at lave aftaler med sin sagsbehandler og håber på, at tingene langsomt bliver mere og mere løsnet op. Og han håber også, at dokumentaren hjælper tingene i den rigtige retning.

Og imens planlægger han fremtiden, hvor han lige nu overvejer, om han skal på efterskole næste år. Men en ting er sikkert. Den dag han bliver 18 år, flytter han fra opholdsstedet - ned til Else og Charles.

- Jeg regner med at bo hos dem i starten, indtil jeg finder mit eget. Men jeg kommer til at bo tæt på dem. Det er mine forældre, siger Michael.

Dokumentaren bygger på interviews med Michael og hans plejeforældre og de mange sags-akter i hans sag. Esbjerg kommune har ikke ønsket at medvirke.