Der er så mange mærkedage i livet med børn, og en af de første helt store - næst efter fødslen selvfølgelig - er, når de begynder i institution.
Linkbox
Læs også
Bliv bedre til at sige farvel i vuggestuen
Her har man gået og passet og plejet dem hver eneste dag, fra de blev født, og pludselig overdrager man ansvaret for dem til vildt fremmede mennesker.
Loading preview...
Så hvordan gør man bedst det? Vi har spurgt børnepsykolog Margrethe Brun Hansen:
- Indslusningen i vuggestue er så vigtig. Det handler om, at barnet skal knytte gode bånd til det sted, der bliver dets andet hjem i en lang periode.
- Så sæt rigeligt med tid af til det, en god indslusning gør en kæmpe forskel i de følgende år.
Find den rigtige vuggestue
Margrethe Brun Hansen understreger, at en god indslusning starter allerede længe før den første dag.
- Først og fremmest skal mor og far researche og finde en god vuggestue - et sted, hvor man har en grundindstilling til børnene, som stemmer overens med ens egen grundindstilling, og hvor der er en atmosfære, man kan lide og kan trives i.
- Og så skal man sørge for at for-træne. Det vil sige, at ens barn har prøvet at danne tilknytning til andre end mor og far og har oplevet før, at far og mor er gået fra det og kommet tilbage.
God kontakt til pædagog
Der er så mange nye ting forbundet med at begynde i vuggestue. Det er på den ene side nyt og spændende legetøj og en masse legekammerater. Men det er også fremmed mad, en fremmed seng at sove middagslur i og en masse nye og fremmede rutiner.
Margrethe Brun Hansen understreger, at det er vigtigt, at man får en bestemt pædagog, som er ens kontaktperson i indslusningen.
- Sørg for at afstemme de første mange dage i vuggestuen med, at dén pædagog er mødt på arbejde og sørg for, at kontaktpædagogen får så mange oplysninger som muligt, der kan hjælpe ham eller hende med kontakten til barnet.
- Det kan være noget med madvaner, allergier, om man lige er flyttet eller har mistet sin oldemor, eller andre ting, der siger noget om, hvem barnet er.
Begynd stille og roligt
- Far eller mor skal gå med i vuggestue og går slet ikke fra barnet de første dage, siger børnepsykologen.
- Man skal sørge for at komme ind og selv virke tryg og glad for stedet, så barnet tænker: "Okay, det her er måske mors veninde, her kan vi godt slappe af". Ganske langsomt over 4-5 dage kan man så småt begynde at forlade barnet i kort tid, måske et kvarter ad gangen, siger Margrethe Brun Hansen.
Men det er strengt forbudt bare at liste ud af stuen uden at sige farvel, fordi det ser ud som om, at barnet leger godt og er glad.
- Det er vigtigt, at man udstråler, at her er okay, og at man signalerer til barnet, at vi er enige om, at du skal være her, og at det er pædagogen, der passer på dig. Når så mor eller far er væk, så vil barnet automatisk tænke, at "det er i hvert fald hende pædagogen her, jeg skal holde mig til, for det sagde min mor".
Hold fast i dit farvel
Det er vigtigt, at man er konsekvent omkring det at gå fra barnet. Altså når man først har sagt farvel og vinket, så skal man ikke begynde at tvivle og gå tilbage, for så gør man barnet rigtig utrygt.
- Man må endelig ikke vise barnet, at man fælder en tåre. Man må vinke farvel med et tappert smil på læben, og så kan man græde, når man er gået ud af vuggestuen, eller når man er kommet i seng om aftenen, tilføjer Margrethe Brun Hansen.
Der er robuste og sensitive børn
I den næste uge kan man begynde at forlade barnet lidt længere tid, helt op til halvanden time, så det får mulighed for at blive ked af det og græde, når mor eller far går, men også nå at græde af og få lidt rar tid i vuggestuen, inden det bliver hentet igen.
- Men her skal man også være meget opmærksom på, at børn er forskellige. Der er robuste og aktive børn, der rigtig gerne vil være sammen med andre, og som bare opfører sig som om, de er født til at gå i vuggestue. Og så er der de sensitive børn, der er noget længere om det.
- De sensitive tænker, før de handler: "Det her ser farligt ud, og hvordan mon jeg får fat i knækbrødet, som står midt på bordet". De kan græde længe og sørge helt op til fire uger. De kommer nok aldrig til at elske helt at være i vuggestuen og vil hellere være derhjemme. De robuste handler, før de tænker. Men med dem sker der ofte det, at de efter 4-5 uger bliver bevidste om, at det er hverdag at gå i vuggestue, og at det ikke holder op igen, og så kan de få en nedtur. Så kan man igen blive nødt til at gøre dagene lidt kortere, siger Margrethe Brun Hansen.
Vent med middagsluren
I den anden uge kan barnet også begynde at spise med i vuggestuen. Det er ikke sikkert, at det vil spise noget, men det skal i hvert fald have buddet.
- Først i den tredje uge ville jeg begynde at lade barnet sove i vuggestuen. Det er tit meget svært for børn at falde i søvn et nyt og fremmed sted.
- Og her er det meget vigtigt, at det er pædagogen, der både putter barnet og tager det op igen. Men det kan være en rigtig god ide, hvis mor eller far er der, når barnet står op.
Fra uge fire kan man tale om, at indslusningen er forbi, og barnet er kørt ind i vuggestuen.
Slip dit barn
Det er en svær proces at køre sit barn ind i vuggestue, fordi det sådan set også er en form for løsrivelse for forældrene. En garvet pædagog taler ligefrem om, at det ikke bare er barnet, der skal køres ind i vuggestuen, men i lige så høj grad forældrene.
- Dén dag man fødte sit barn, fødte man også en masse følelser. Og det kan være meget svært rive sig løs.
- Men man skal sørge for at slippe sine børn, så de kan få et selvstændigt liv, og vuggestuen er begyndelsen på den proces, siger Margrethe Brun Hansen.