Har du nogensinde tænkt på, hvad der skal ske med dine børn, hvis de pludselig bliver forældreløse? Det er en tanke, man som forælder helst ikke vil tænke til ende. Men det bør man faktisk gøre:
- Det ville være en stor hjælp for Statsforvaltningen, hvis flere skrev ned i et børnetestamente, hvem de ønsker, skal have forældremyndigheden over deres børn, i tilfælde af at de skulle gå bort, fortæller kontorchef for det familieretlige område i Statsforvaltningen, Bente Koudal Sørensen.
Det er Statsforvaltningen, der beslutter, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene, hvis forældrene – eller forældremyndighedsindehaveren – til et barn dør.
Det svære valg
Statsforvaltningen behandlede i 2010 198 sager, hvor forældremyndighedsindehaveren/-indehaverne var gået bort. I 2011 var det 149 sager, og i 2012 var der 127 sager.
Og i de situationer er et børnetestamente en af de kilder, forvaltningen bruger til at tage beslutningen om, hvem der skal have forældremyndigheden over de efterladte børn, forklarer Bente Koudal Sørensen:
- Som udgangspunkt venter Statsforvaltningen på, at nogen søger forældremyndigheden over det barn eller de børn, som har mistet forældrene. Hvis der kun er én ansøger, så bliver det efter al sandsynlighed dén, der får forældremyndigheden.
Hvis flere søger, så skal Statsforvaltningen finde frem til, hvem af dem der tjener barnet bedst som forældremyndighedsindehaver.
- Og her kan et børnetestamente sige noget om, hvad forældrene eller forældremyndighedsindehaveren har lagt vægt på. Det er jo forældrene, der kender barnet bedst, og det er jo lige præcis den stemme, man ikke længere kan få hørt i sagen.
- Så vi står ofte i dilemmaer, især hvis flere søger om forældremyndigheden. Nogle gange i disse sager, må vi virkelig tage en dyb indånding og håbe, at vi tager den rigtige beslutning, for det er jo en beslutning, som påvirker det barn resten af livet.
Disse overvejelser gør Statsforvaltningen sig:
Det er svært at sætte en liste op for, hvordan man tager den beslutning, siger Bente Koudal Sørensen:
- 1
Vi forsøger så godt som muligt at komme rundt om sagerne, alle børn er jo specielle. Men helt overordnet, så kigger vi på tilknytning. Altså, hvilken af de, der søger om forældremyndigheden, har børnene størst tilknytning til.
- 2
Hvis barnet er 7-8 år eller mere, så tager en børnesagkyndig en snak med barnet eller børnene om, hvad det selv kunne forestille sig. Men her skal man jo huske, at barnet er i en tilstand af chok og krise og kan have svært ved at fortælle klart om, hvordan det har det.
- 3
Som sagt har børnetestamentet en stor vægt, men er dog ikke juridisk bindende. Det vil sige, at Statsforvaltningen kan tage en beslutning, der afviger fra børnetestamentet.
- 4
Barnets nærområde og netværk tages i betragtning. Det er meget voldsomt for et barn, der mister sine forældre, at skulle hives op med rode fra skole, venner og fritidsinteresser, fordi en person i den anden ende af landet får forældremyndigheden.
- 5
Der kan i nogle tilfælde skeles lidt til alder, hvis fx bedsteforældre søger om forældremyndigheden. Der findes også mange unge bedsteforældre, der fint kan fungere som forældremyndighedsindehavere, men hvis de er ældre, vil man typisk også tage i betragtning, at barnet ikke skal være i overhængende risiko for at miste en gang til.
- 6
Vi tager hensyn til, at søskende bliver sammen, så det skal helst være en person eller familie, der kan rumme at tage imod alle børnene i en søskendeflok. Hvis man lægger vægt på, at børnene skal blive sammen kan man også skrive det i et børnetestamente. Nogle gange kan der være en ældre søster eller bror, der kan overtage forældremyndigheden.