"Drømmen bliver til virkelighed."

Ordene toner frem på skærmen i farverige versaler, mens en ny og for seerne helt ukendt intromelodi strømmer ud af tv-højttalerne. Om få uger skal den dog nok have boret sig ind i tv-seernes hjerner.

Denne tirsdag aften for 20 år siden bliver der nemlig skrevet tv-historie i de danske tv-stuer. Det er premiereaftenen for 'Popstars', tv-kanalen TV2's helt nyt primetime-program, der ikke ligner noget, man tidligere har set på dansk tv.

En banebrydende musikkonkurrence, der skal vise sig at tage seerne med storm og udklække én af Danmarks mest eksplosive popsucceser nogensinde. Og et tv-program, der kommer til at ændre den danske tv-sendeflade for altid.

I år fylder den danske udgave af 'Popstars' 20 år. I den anledning dykker vi ned i historien bag programmet sammen med dem, der var med til at skabe tv-succesen, dem, der selv satsede alt i jagten på en popstjernekarriere, og dem, der kiggede med på den anden side af tv-skærmen.

Få hele historien om 'Popstars' her.

Fortællingen om 'Popstars' begynder i 2000.

Sammen med en lang række andre tv-folk er Anette Rømer på besøg hos kollegerne på BBC i Brighton. Ligesom alle de andre har hun taget turen til England for at tage pulsen på tv-branchen og samle inspiration.

Som underholdningsredaktør på TV2 har Anette Rømer været med til søsætte enorme seer-succeser som 'Hvem vil være millionær' og 'Room Service', og nu er hun på udkig efter det næste tv-format, der skal tage danskerne med storm.

Over en kop kaffe og lidt uformel smalltalk med en udenlandsk kollega falder snakken på et helt nyt programformat, der hurtigt får Anette Rømer til at spidse sine erfarne tv-ører.

Konceptet er simpelt: En række kompetente dommere og musikbranchefolk skal forsøge at skabe den ultimative pigegruppe, der kan løfte arven fra 90'er-ikonerne i Spice Girls og forvandle naboens datter til international popstjerne.

'Popstars' hedder programmet, der allerede har bevist sit værd i hjemlandet New Zealand, hvor formatet blev født to år tidligere. Også i nabolandet Australien er tv-hybriden mellem dokumentar, talentshow og reality-tv blevet en enorm succes.

- Jeg tænkte med det samme, at det her kunne noget, så jeg skynder mig at undersøge, hvordan jeg kan få fat i det her format, husker Anette Rømer.

Hun griber sin mobiltelefon - en noget mere klodset model end dem, vi er vant til i dag - og begynder at ringe rundt. Endelig får hun fat i det britiske distributionsselskab, der ejer rettighederne til 'Popstars'-formatet i Europa.

- Kvinden i den anden ende af røret bliver både lidt forundret og irriteret over, at jeg allerede kender til det her program. "Vi er slet ikke klar til at sætte det på markedet," fortæller hun, men jeg får overbevist hende om, at hun skal kontakte mig, så snart de er klar.

For Anette Rømer vil have fingrene i 'Popstars'. Få år forinden har hun kigget på ét andet tv-program, der skulle vise sig at blive én af de største tv-succeser nogensinde, men var endt med at takke nej.


- Vi havde længe øje på 'Robinson Ekspeditionen', og jeg blev endda fløjet til Malaysia for at følge optagelserne til en udenlandsk sæson. Det var et spændende program, men reality var stadig en ny genre, og vi var meget i tvivl, om det var "TV2'sk" nok til os. I sidste ende måtte vi konkludere, at det nok blev for hårdt et koncept.

Men her, midt i kaffepausen i BBC's lokaler i Brighton, havde Anette Rømer nu fundet et program, der passede perfekt ind i TV2's sendeflade.

- Det her med at tage naboens datter og gøre hende til en stjerne syntes jeg var helt vildt interessant. 'Popstars' havde en meget stærk "det kunne være mig"-faktor. Samtidig var det deltagernes drømme og talent, der var i fokus. Det gjorde, at programmet havde en helt anden uskyld og glæde over sig, som jo slet ikke var til stede i hårdere reality-formater som 'Robinson Ekspedition' og 'Big Brother', siger hun og fortsætter:

- 'Popstars' emmede af livsglæde, drømme og optimisme. Det er den bedste form for underholdning, du kan servere.

Om 'Popstars'

'Popstars' blev skabt i New Zealand, hvor den første sæson blev sendt i 1999. Siden blev programmet solgt til næsten 40 lande.

Flere af de udenlandske grupper, der blev skabt i 'Popstars', fik massiv succes. I alt har 'Popstars'-programmerne kastet 49 hitliste-førstepladser af sig og blandt andet banet vejen for succesfulde grupper som britiske Girls Aloud og tyske No Angels, der i 00'erne var Tysklands ubestridt største popgruppe.

I Danmark har der været sendt i alt fem sæsoner af 'Popstars': i 2001 (EyeQ), i 2002 (Jon Nørgaard), i foråret 2003 (Fu:el), i efteråret 2003 (Maria Lucia) samt i 2014 (Linnea Dam).

Musikere som Aura, Alex Ambrose, Julie Berthelsen, Kate Hall og Christine Milton har alle deltaget i 'Popstars', ligesom tv-vært Emil Thorup og radiovært Anne Kejser også stillede op i konkurrencen.

Hjemme i Danmark forsøger Anette Rømer at få fingrene i en optagelse af det newzealandske moderprogram. I en tid længe før YouTube, lynhurtigt internet og streamingtjenester i hobetal er det ikke sådan lige til, men til sidst lykkes det hende at skaffe nogle grynede VHS-bånd med optagelser af den newzealandske sæson.

Båndene viser hun til sin chef hos TV2, programchef Bo Damgaard - og han kan lide, hvad han ser.

- Det er et af de nemmeste pitch, jeg nogensinde har lavet. Jeg nåede nærmest ikke at forklare ham om programmet, før han sagde: "Det er en skidegod idé, det skal vi da lave."

Og som sagt, så gjort.

"My loneliness is killing me… and Iiiiiiii!"

Koret af storskrålende pigestemmer skærer gennem den fugtige sommerluft.

Foran spillestedet Vega i København har op mod 1.200 modige og håbefulde unge kvinder trodset regnen, der med jævne mellemrum drypper ned fra himlen i små byger, og taget plads i den efterhånden kilometerlange kø, der slanger sig rundt om den gamle bygning på Vesterbro.

Om lidt, inde i tørvejret, skal deres stjernedrømme og håb om en karriere i musikbranchen stå distancen. Her skal de synge foran det dommerpanel, der styrer slagets gang ved de stort anlagte auditions, og som kan sikre kvinderne en plads videre i 'Popstars'-forløbet.

I køen på den regnvåde junidag har de nervøse og håbefulde stjernefrø fået udleveret teksterne til de fem sange, de kan vælge imellem, når de skal optræde foran de nådesløse dommere. Repertoiret tæller 'Torn' med Natalie Imbruglia, 'Without You' med Mariah Carey, Celine Dions pompøse kærlighedsbasker 'My Heart Will Go On', 'Believe' med popveteranen Cher og teenagesensationen Britney Spears' store gennembrudshit, '...Baby One More Time'.

Sidstnævnte har udløst spontan fællessang blandt pigerne, som forsøger at hjælpe hinanden med at huske teksten. For få timer siden var de komplet fremmede for hinanden, men her i køen er de blevet slyngveninder – i hvert fald for en stund.

I kø-koret står 20-årige Zenia Santini. Håret er samlet i en rodet knold, huden er solbrun, og rundt om hendes hofter smyger sig et guldfarvet patronbælte.

Bæltet har hun fået i gave af sin lillebror, der indtil for ganske nylig har boet i London. Han er også årsagen til, at Zenia Santini nu står dér i stimen af håbefulde sangtalenter.

- Min storebror havde set den britiske udgave af 'Popstars', mens han boede i London, og havde fortalt mig om det. Jeg havde altid selv elsket at synge, så jeg syntes, det lød vildt spændende, fortæller Zenia Santini.

Zenia Santini har sunget hele sit liv - godt nok mest derhjemme, eller når hun gjorde rent i sine forældres restaurant - men drømmer om en dag at kunne leve af musikken. Da 'Popstars'-reklamerne, der efterlyser deltagere til Danmarks nye talentprogram, begynder at rulle over skærmen, griber hun chancen.

- Det var min store drøm at blive popstjerne. Jeg tænkte, at det da måtte være det ultimative at kunne få lov til bare at synge og leve af det. Jeg så nok 'Popstars' som en måde at få en forlomme ind i musikbranchen på, i stedet for at skulle kæmpe sig den lange vej til toppen, husker Zenia Santini.

Men før stjernedrømmen kan blive til virkelighed, skal hun bevise sit værd.

Da hun langt om længe når enden af køen, bliver hun sammen med en række andre piger, de fleste klædt i 00'ernes moderigtige mavebluser med tynde spaghetti-stropper, sluset indenfor i varmen. Her venter programmets tre dommere: manager Simon Junker, pladeproducent Poul Martin Bonde og sangeren Louise Ellerbæk.

Pigerne bliver stillet op på rad og række. Bag dem hænger et stort banner med ordet 'Popstars' skrevet i versaler flankeret af symbolet på dét, de alle drømmer om at blive en dag: en stor, funklende stjerne.

Zenia Santinis hjerte banker, da dommerne henvender sig til hende. "Værsgo," lyder kommandoen fra dommerpanelet. Hun er nervøs, og hendes mund bæver, da hun sætter i gang til tonerne af Natalie Imbruglia-hittet 'Torn'.

Få sekunder inde i sangen stopper dommerne hende. "Kan du ikke synge noget andet?".

Zenia Santini ved godt selv, at det er gået dårligt. Hun har svært ved at styre nerverne, og Natalie Imbruglias sukkersøde pophit passer ikke til hendes stemme, der normalt er vant til at skråle med på yndlingsbandet Limp Bizkit. Mens sveden pibler frem på panden, parerer Zenia Santini ordre og synger en anden sang for dommerne. Hvilken kan hun ikke huske.

Den sommerdag bliver stjernedrømme slukket på stribe. Kun omkring 50 af de 1.200 piger, der er mødt op til auditions i København, går videre til næste runde.

Men for Zenia Santini lever drømmen stadig. Dommertrioen kan lide, hvad de hører, og Zenia Santini får én af de eftertragtede billetter videre i 'Popstars'-forløbet.

- Jeg var så glad for, at jeg var gået videre. Jeg følte lidt, de gav mig en ny chance. Jeg havde været så nervøs under min audition, at jeg virkelig frygtede, de ville sige nej, husker hun.

Anette Rømer ved godt, at 'Popstars' nok skal blive en succes. Hun har selv været til stede ved de tre audition-runder i Aarhus, Odense og København, der samlet har tiltrukket mere end 2.500 deltagere. Selv havde tv-folkene regnet med, at omkring 400-500 piger ville møde op i hver by.

- Jeg kan tydeligt huske, da jeg trillede ind på pladsen foran Musikhuset i Aarhus, hvor vi holdt de første auditions. Da jeg fik øje på køen, sagde jeg til mig selv: "Det bliver for vildt, det her," husker Anette Rømer.

Og hun får ret. Da TV2 tirsdag den 25. september 2001 blænder op for premieren på 'Popstars', ser hele 915.000 tv-seere med, og programmet stryger ind på listen over landets mest sete tv-udsendelser.

Hjemme i stuerne kan seerne uge efter uge følge med, når feltet af håbefulde sangtalenter, der alle drømmer om en plads i Danmarks kommende pigegruppe, bliver barberet ned.

16-årige Maria fra Bornholm, der mange år senere skal vise sig at få stor succes med musikken under kunstnernavnet Aura, klarer ikke cuttet. Det gør 31-årige Jeanette, der har måttet sige sit job som vikar i en børnehave op for at kunne gå til audition, heller ikke.

Til gengæld stryger både hestepigen Maja fra landsbyen Balle og den 24-årige tidligere Melodi Grand Prix-vinder Trine Jepsen gennem udskillelsesløbet.

'POPSTARS' FIK HÅRD KRITIK

Selvom 'Popstars' blev en stor succes, blev programmet også mødt med kritik fra flere fronter.

Kritikken gik blandt andet på, at det var umuligt at skabe et autentisk band gennem et benhårdt tv-format, mens andre mente, at programmet udnyttede unge pigers drømme, følelser, sejre og sorger i jagten på god tv-underholdning.

Dengang afviste Anette Rømer kritikken.

- Vi skildrer jo livet, som det er i pladebranchen. Vi giver pigerne nogle fordele og gør det nemmere for dem, end hvis de selv skulle kæmpe sig frem. Vi er på deltagernes, på pigernes side, hele vejen (…) Jeg kan ikke se, at det er negativt, at vi er igangsættere, udtalte hun dengang til Berlingske Tidende.

Anette Rømer indrømmer dog i dag, at kritikken alligevel påvirkede hende.

- Det var da noget, vi tog nært. Hele TV2's værdigrundlag handlede jo meget om, at vi skulle tage vare på de folk, vi tog ind som medvirkende, og få dem til at shine. De skulle gå bedre ud ad døren, end da de kom ind. Det var både mit personlige, mine kolleger og stationens værdigrundlag, så det var da en kritik, der ramte os.

Til sidst er de omkring 150 deltagere, der er kommet gennem nåleøjet ved de tre indledende auditions i København, Aarhus og Odense, skåret ned til bare 25 udvalgte talenter.

Zenia Santini er ét af dem. Sammen med de resterende deltagere bliver hun - og det famøse patronbælte, som stort set ikke forlader hendes hofter i ugerne, 'Popstars' bliver optaget - sendt på en intensiv bootcamp. Her bliver de vordende popstjerner trænet i sang og dans og coachet i deres - måske - kommende liv som superstjerner.

- Jeg kan huske, vi havde et coaching-forløb med Casper Christensen, hvor han skulle forberede os på, hvordan det ville være, når vi blev kendte. Han fortalte os blandt andet, at så snart vi blev stjerner, ville vores venner begynde at udnytte os og kun være sammen med os, fordi vi var kendte. Det gjorde mig nærmest lidt paranoid, husker Zenia Santini.

Hun har dog også gode minder fra stjerne-bootcampen.

Da hendes værelseskammerat på det hotel, hvor alle deltagerne var indsluset, fik problemer med halsen før en vigtig sangprøve, gik flere af pigerne straks i gang med at brygge hjemmelavede hvidløgsshots og skaffe ingefærte til de udsatte stemmebånd.

- Det var et ret stærkt sammenhold os piger imellem, og selvom vi jo et eller andet sted var konkurrenter, ville vi også hinanden det bedste.

For Zenia Santini går bootcampen godt. Dommerne kan se potentialet i hende, og hun overlever gang på gang dommernes elimineringsrunder. Til sidst står hun tilbage som én af de ti piger, der er med i opløbet om en plads i det pigeband, der skal være kulminationen på 'Popstars'.

Men sådan bliver det ikke.

Da dommerne skal udpege den endelige popkvartet, er der ikke blevet plads til Zenia Santini, der ellers er blevet én af tv-seernes store favoritter.

Afvisningen kommer som en stor overraskelse for den unge sanger. Inderst inde regnede hun egentlig med, at hendes plads i gruppen var en selvfølge. Både fordi hun stolede på egne evner, men også fordi dommerne gang på gang havde rost hende.

- Jeg vidste jo godt, det var en konkurrence, men samtidig var jeg helt ærligt superskuffet over, at jeg kom så tæt på målstregen, men så alligevel ikke lykkedes med det. Jeg følte mig nok lidt vraget.

Zenia var helt vildt tæt på at komme med. Hun har jo en enorm starquality og en fantastisk udstråling. Og så er hun jo én, som alle - både piger og fyre – synes er dejlig. Hun har også en meget udmærket stemme. Men den er utrænet, og hun synger sig meget hurtigt hæs. Så vi turde ikke tage hende med
Dommer Simon Junker til B.T. 17. oktober 2001

For fire andre piger får bootcampen dog et anderledes lykkeligt udfald. Dommernes valg er faldet på Grand Prix-veteranen Trine Jepsen på 24 og den 18-årige gymnasieelev fra Aalborg, Sofie Hviid. Sammen med 19-årige Louise Lolle fra Grenå og den 23-årige lærerstuderende Julie Næslund er de udpeget som Danmarks næste store popsucces: EyeQ.

- De var fire meget forskellige piger, men var alle dygtige og havde nogle dejlige personligheder. Jeg havde en stor kærlighed for de piger, husker Anette Rømer, der ikke selv var med til at udvælge popkvartetten, men som underholdningsredaktør fulgte hun processen tæt.

Mens 'Popstars'-programmerne, der er blevet optaget i løbet af sommeren, har rullet over skærmen, har EyeQ, som gruppen døber sig selv, i al hemmelighed arbejdet på deres debutalbum. Bag sangene står store danske sangskrivertalenter som Remee, Maria Montell og Cutfather.

Selv Aarhus-troubadouren Poul Krebs har bidraget med et nummer til pladen 'Let It Spin', der allerede forud for udgivelsen slår salgsrekorder. Da pladen udkommer, bliver der langet over 150.000 eksemplarer af 'Popstars'-kvartettens debut over disken i pladeforretninger landet over.

Også EyeQ's debutsingle 'I Want What She's Got' bliver et massivt hit. Sangen stryger straks til tops på den danske hitliste og sælges i over 30.000 eksemplarer - en enorm bedrift for et helt uprøvet band.

Kan du huske EyeQ's hitsingle? Hør 'I Want What She's Got' her:

'I Want What She's Got' er hverken genial, nytænkende, overraskende eller storladen, men alligevel tæt på genial til det konstruerede formål: At skabe ung, simpel danse-pop, der går hurtigt og effektivt ind og skriger HIT, fordi det lyder som meget af det andet på toppen af hitlisterne.
B.T.'s femstjernede anmeldelse af 'I Want What She's Got', 25. oktober 2001

Samtidig bliver nummeret fast inventar i ungdomsklubber landet over, hvor ungerne - der måske gemmer på deres egne popstjerne-drømme inde i maven - forsøger at imitere EyeQ's stilsikre koreografi fra den ultramoderne musikvideo - altså når de ikke skændes om, hvem der skal spille rollerne som de forskellige bandmedlemmer.

Se fire store EyeQ-fans genopføre hittet 'I Want What She's Got' i programmet 'Boogie' - inklusiv EyeQ's ikoniske denim-outfits:

EyeQ er blevet allemandseje. Og med ét er de fire stort set ukendte piger blevet kendte ansigter, der på ugentlig basis pryder ugebladenes glittede sider og morgenavisernes slibrige spalter.

Zenia Santini mærker også effekten af den massive opmærksomhed, der på få uger er blevet bygget op omkring EyeQ og de andre 'Popstars'-håb.

Første gang hun bliver genkendt, er hun på vej ind i S-toget mod Vanløse, da hun ud af øjenkrogen får øje på en venindeflok, der peger i hendes retning, inden de med at grin forsvinder ind i den tilstødende togvogn.

I takt med at 'Popstars'-programmerne løber over skærmen, og Zenia Santini naturligt fylder mere og mere, som deltagerfeltet snævrer ind, tager mængden af nysgerrige blikke og hvisketisken i krogene til. Zenia Santini er blevet et kendt ansigt. "Hende med patronbæltet fra tv". En person, man pludselig lægger mærke til i mængden.

Zenia Santini føler hele tiden, hun kan mærke folks øjne i nakken eller fornemme, at folk taler om hende. Hun har det svært med den nyfundne opmærksomhed og synes, det er dybt ubehageligt ikke at kunne gå i fred.

- Jeg havde egentlig forestillet mig, at det ville være lidt fedt at være kendt - men det var det bare overhovedet ikke. Uanset, hvor jeg gik, kiggede folk. Sad jeg på en café, kom folk hen og ville snakke eller have en autograf, husker Zenia Santini.

- Jeg synes faktisk, det var ret grænseoverskridende. Særligt fordi folk jo genkendte mig fra 'Popstars' - et program, jeg lige var røget ud af og egentlig ikke var specielt stolt af.

SÅDAN GIK DET ZENIA SANTINI

Kort efter sin exit fra 'Popstars' blev Zenia Santini tilbudt en pladekontrakt. Få uger senere udgav hun sin debutsingle, et cover af Marilyn Monroe-klassikeren 'I Wanna Be Loved By You'.

Zenia Santini flyttede efterfølgende til London, hvor hun blev medlem af rockbandet The Licks. I London blev Zenia Santini også hyret til at synge kor for andre kunstnere og medvirker blandt andet som korsanger på Robbie Williams-hittet 'Feel'.

Livet i den musikalske overhalingsbane fik dog konsekvenser for Zenia Santini, der under sit ophold i London udviklede en spiseforstyrrelse, ligesom hun kæmpede med at passe ind i en musikbranche, hvor fester og stoffer for mange var vigtigere end selve musikken.

Til sidst fik Zenia Santini nok og rejste tilbage til Danmark.

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg stillede op til 'Popstars', eller at jeg tog til London bagefter. Selvom det til tider var hårdt, synes jeg også, det har været en kæmpe gave at få lov til at prøve det og finde ud af, at det ikke var et liv, der passede til mig. Ellers havde jeg siddet nu og fortrudt, jeg aldrig gav det en chance.

I dag er Zenia Santini mor til tre, arbejder som coach og lever et liv langt ude af rampelyset. Genkendt bliver hun stort set aldrig.

- Der var jo ikke sociale medier dengang, så der var ikke så mange muligheder for, at folk kunne finde mig og "holde den ved lige". I dag er det nok sværere at "gemme" sig eller blive glemt, men det kunne jeg dengang. Jeg føler lidt, jeg kunne starte på en frisk - og det er jeg rigtig glad for, siger hun og fortsætter:

- Jeg er en helt anden person i dag, end jeg var dengang. Jeg er glad for, at jeg fik prøvet hele stjernedrømmen af, men jeg har nogle helt andre drømme og værdier i dag.

Og patronbæltet?

- Jeg tror, det stadig ligger i en kasse et sted, men det er altså ikke noget, jeg går med længere, slutter Zenia Santini med et grin.

For EyeQ fortsætter opturen. Spillejobbene vælter ind, gruppen drager på danmarksturné, og ved Danish Music Awards 2002, få måneder efter deres debut som band, optræder de live foran spidserne af den danske musikbranche.

Rasmus Gejl, der i 2002 arbejdede som tilrettelægger på DR's spritnye musikprogram 'Boogie', husker tydeligt, hvor massiv EyeQ's popularitet var.

- Da vi lavede premiere-programmet på 'Boogie', var det en kamp for os at få EyeQ til Aarhus, hvor vi sendte fra. På det tidspunkt var EyeQ det største danske navn, og dem skulle vi selvfølgelig bare have med. Men det endte med, at vi var nødt til at få dem fløjet ind fra København, fordi de simpelthen havde så travlt, husker han.

Rasmus Gejl var netop kommet hjem fra London, hvor han havde arbejdet i en årrække, og derfor havde han ikke selv set 'Popstars'-programmerne. Men EyeQ's popularitet var ikke til at overse.

- Du havde ikke set sådan et designet pigeband før i Danmark, så folk var jo helt oppe at ringe. Og så havde de været på tv. På det her tidspunkt var det bare sådan, at hvis du havde været i fjernsynet, så solgte du også automatisk sygt mange plader.

Se EyeQ fortælle om livet som nyslåede popstjerner i 'Boogie':

Netop det faktum, at EyeQ er født ud af et tv-program, gør dem dog også til skydeskive for kritik. Onde tunge mener nemlig, at gruppen ikke har noget ægte talent, og at deres succes kun er båret frem af de fire kvinders ugentlige tv-spot i bedste sendetid.

I dele af musikbranchen bliver der set decideret ned på bandets medlemmer, husker Rasmus Gejl.

- Der var mange, der ikke respekterede EyeQ. Mange synes simpelthen, det er for nemt at være med i et tv-program og så pludselig tro, man skal være popstjerne.

Den kritik bemærkede Zenia Santini også, der nu kunne følge gruppens rejse på afstand. Kort efter sin exit fra 'Popstars' indså hun, at en plads i konceptbandet ikke havde været det rette for hende.

- Selvom EyeQ blev virkelig populære, blev de jo også stemplet som nogen, der ikke kunne noget, fordi de var blevet skabt på tv. Det er jeg glad for, jeg ikke blev udsat for, for jeg havde faktisk ret ondt af de fire piger dér, fortæller Zenia Santini.

Se EyeQ fortælle om manglen på respekt fra andre dele af musikbranchen:

EyeQ's popeventyr skal vise sig at komme til en ende nærmest lige så hurtigt, som det begyndte.

Da 17-årige Jon Nørgaard i 2002 bliver kronet som Danmarks anden 'Popstars'-vinder, stjæler den unge charmør fra Grenå hurtigt en god portion af EyeQ's opmærksomhed, og da gruppen i 2003 udgiver deres anden plade, er de langsomt på vej ud i glemslen.

- Fra at de først skulle flyves ind, og vi nærmest ikke kunne få dem med i 'Boogie', var det omkring andenpladen næsten helt omvendt. Der ringede pladeselskabet til os og sagde nærmest: "Please, vil I ikke nok lave et interview." Interessen for EyeQ var virkelig dalet, husker Rasmus Gejl.

Bandets anden plade 'Be Okay' ender med at sælge 12.000 eksemplarer - under ti procent af de salgstal, debutpladen kunne mønstre. Kort efter forlader Sofie Hviid bandet, og knap to år efter deres gennembrud går EyeQ helt i opløsning.

- Når du sætter noget sammen, som ikke er naturligt, fordufter det hurtigt igen, når der ikke længere er en stor tv-maskine, der bakker dig op. På den måde blev EyeQ lidt til "brug og smid væk"-musik, for i næste sæson kommer der jo en ny stjerne, som forbrugerne kan kaste sig over i stedet, fortæller Rasmus Gejl.

Sådan gik det EyeQ

Efter udgivelserne af gruppens to plader - 'Let It Spin' fra 2001 og 'Be Okay' fra 2003 - gik EyeQ i opløsning.

Efter bruddet fortsatte den i dag 43-årige Trine Jepsen sin karriere i rampelyset som skuespiller og sanger i flere musicals. Hun deltog også i Dansk Melodi Grand Prix i både 2006 og 2009, ligesom hun en periode arbejdede som tv-vært. I dag er Trine Jepsen direktør i Schackenborg Fonden.

39-årige Louise Lolle forsatte også sin karriere som musiker og har blandt andet udgivet en solo-ep. I dag er hun uddannet journalist og har i mange år været producer på radioprogrammet 'Mads og Monopolet', ligesom hun har været radiovært på P3 og P6. Derudover arbejder hun også som psykoterapeut.

43-årige Julie Næslund vendte efter bruddet med EyeQ tilbage til sine studier på lærerseminariet og arbejder i dag som lærer.

38-årige Sofie Hviid arbejder i dag i kommunikationsbranchen.

I dag, 20 år senere, står 'Popstars' fortsat tilbage som en milepæl i dansk tv-historie. Programmet var det første af sin slags og banede vejen for den lavine af talent- og musikprogrammer, der i årene efter flød ind over den danske sendeflade.

Allerede mens 'Popstars' rullede over skærmen, søsatte DR deres egen sangkonkurrence, 'Stjerne for en aften'. På TV3 forsøgte man sig med 'Rockidoler', en direkte kopi af 'Popstars', blot med mere rockguitar og mindre hoftevrik og Britney Spears. Senere fulgte seer-succeser som 'Idols', 'Scenen er din', 'Danmark har talent' og ikke mindst 'X Factor', der til næste år har premiere på programmets 15. sæson.

- Jeg tør da godt sige, at 'Popstars' var med til at starte en trend - både herhjemme og i udlandet. Et program som 'X Factor' tror jeg aldrig var blevet til noget, hvis ikke 'Popstars' havde banet vejen. Nye programmer bliver jo ofte til, fordi folk tænker: "Her er en rigtig god idé - den kan vi da gøre endnu bedre og endnu større," siger Anette Rømer.

Rasmus Gejl er enig i, at 'Popstars' var med til at sætte en ny standard for dansk tv-underholdning. Ifølge Gejl, der udover at være tv-tilrettelægger også er vært på podcasten 'Realitytjek', der diskuterer og dissekerer alskens reality-programmer, skyldes 'Popstars' store aftryk på det danske mediebillede, at programmet kort sagt var "virkelig godt tv".

- 'Popstars' kunne jo det, som alle gode reality-programmer skal kunne: fortælle historier og eventyr. Du er med på rejsen, mens de her mennesker kæmper og knokler for at få deres drømme opfyldt. Det er utroligt engagerede tv, fordi du ikke kan undgå at sidde og heppe med bag skærmen, siger Rasmus Gejl og tilføjer:


- Og så var 'Popstars' fuld af følelser og store karakterer, der alle havde noget på spil. Det er jo helt basal historiefortælling med helte, skurke og en krukke med guld for enden af regnbuen. Den slags fungerer bare virkelig godt på tv.

Efter succesen med den første sæson af 'Popstars' sendte TV2 yderligere tre sæsoner af programmet, før man i 2003 trak stikket. I 2014 genoplivede Kanal 5 for en kort stund 'Popstars'-formatet, men droppede programmet igen efter bare én sæson.

'Popstars'-brandet holder dog endnu. Det beviste man tidligere i år, da man i programmets hjemland, New Zealand, med stor succes valgte at genoplive programmet efter 22 års pause - og allerede nu barsler man hos tv-kanalen TVNZ med endnu en sæson, der skal sendes næste år.

Hverken Anette Rømer eller Rasmus Gejl tror dog på, at 'Popstars' på samme måde ville kunne få nyt liv i Danmark, hvis man bragte programmet tilbage på de danske tv-skærme.

- Personligt kan jeg ikke få nok, så jeg ville elske en 'Popstars'-reboot. Men jeg tror ikke, det kommer til at ske. Danmark virker efterhånden en lille smule træt af den slags programmer - og med tanke på, hvor dyrt et format, som 'Popstars' sikkert er at lave, er det et for stort sats for tv-kanalerne, mener Rasmus Gejl.

Og her er bagkvinden bag den danske 'Popstars'-succes enig.

- For at være ærlig tror jeg, tiden er løbet fra det. I dag har vi 'X Factor', og det tror jeg er nok, siger Anette Rømer og tilføjer:

- Men jeg holder stadig selv meget af 'Popstars'. Det var simpelthen så livsbekræftende og sjovt at lave. Og selvom jeg har mange succeser på cv'et, så er der ingen tvivl om, at 'Popstars' altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte.

De tidligere EyeQ-medlemmer, Trine Jepsen, Louise Lolle og Sofie Hviid, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Det er ikke lykkedes at få kontakt til Julie Næslund inden artiklens udgivelse.

Credit

Tekst og research: Christian Ellegaard


Fotos (fra toppen): Steen Tronsgaard / TV2, Steen Tronsgaard / TV2, Kim Aggersteen / Ritzau Scanpix, Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix, Bent K Rasmussen / Ritzau Scanpix, Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix, Steen Tronsgaard / TV2, Steen Tronsgaard / Ritzau Scanpix, Gregers Tycho, CASPER CHRISTENSEN, Jørgen Jessen / Ritzau Scanpix, Steen Tronsgaard / Ritzau Scanpix, Steen Tronsgaard / TV2, Jan Christensen, Jørgen Jessen / Ritzau Scanpix, Lars Poulsen / Ritzau Scanpix, Morten Bjørn Jensen / Ritzau Scanpix, Jørgen Jessen / Ritzau Scanpix, Erik Luntang / Ritzau Scanpix