Musik skal der til - og mens århundreder af historiske begivenheder skabte Danmark og danskerne,
blev der spillet og sunget.

Vi tænker måske sjældent på lyd, når vi taler om historie. For selvom nogle noder står tilbage, er meget af musikken gået tabt. Ikke mindst den, som almindelige mennesker hørte.

- Vi har lydcollager, musik og optagelser af stemmer fra 1920’erne, men går vi bare lidt længere tilbage, bliver der helt tavst, fortæller lektor i historie ved Aarhus Universitet Charlotte Appel.

Selvom vi ikke kan ramme det helt præcist, så er der kilder, der kan give os en idé om, hvordan det lød dengang.

Lyt til otte værker, hvor historikere og musikeksperter forklarer, hvordan musikken spejler sig i historien - og omvendt.

- Desværre ved vi meget lidt om, hvordan musikken lød i de ældste perioder, for det er ikke skrevet ned, men vi kan gætte, fortæller Bo Holten, der er komponist og dirigent.

Han fortsætter:

- Vi kan bare aldrig vide, hvornår vi når frem til noget meningsfuldt, og vi kan heller ikke lave vores egne ører som publikum om.

Den danske oversættelse 'Af dybsens nød' bliver stadig sunget i folkekirker rundt om i landet. Ifølge dirigent og komponist Bo Holten peger den seneste forskning på, at Luther ikke kun skrev teksten, men også komponerede melodien til salmen.

- Martin Luther og hans højre hånd, organist Johann Walter, var ofte ude ved salmesangsbegivenheder for at lære folk salmerne. Her gjorde de ofte det, at de professionelle sangere og menigheden skiftevis sang et vers, fortæller han.

Og salmerne havde en særlig betydning:

- Luther mente, at musikken var den direkte vej til gud og brugte salmerne som en form for musikalsk propaganda for reformationen, siger dirigenten, siger Bo Holten.

Når vi når til 1600-tallet, ved vi meget mere om den musik, der blev spillet. I hvert fald ved Christian den 4.s hof, for her skrev man ting ned. Der er både tydelige angivelser af noderne og regnskaber, der viser, at Christian den 4. betalte løn til sine musikere, fortæller lektor i historie Charlotte Appel:

- Christian den 4. var en konge, der iscenesatte sig selv overfor omverdenen på mange måder. Man skal huske på, at de ikke var isolerede i Danmark men skulle profilere sig og imponere udenlandske gæster, siger lektoren.

Borgerne bliver også i højere grad repræsenteret i kunsten – de bliver til publikum. Men publikum er en farlig størrelse, for man kan ikke kontrollere dem. Ligesom man heller ikke kan kontrollere, hvordan de fortolker musikken, fortæller dirigent Michael Schønwandt.

Han er fascineret af, hvordan Niels W. Gade kunne få tabubelagte emner frem i eksempelvis værket 'Elverskud':

- Nemlig splittelsen mellem driften og pligten og beskrivelsen af kropsligheden, som man i den grad mærker igennem dette stykke, siger Schønwandt.

Elverskud rummer ifølge dirigenten især et underliggende budskab:

- Der er en uudtalt, men allestedsnærværende erotik i Elverskud. Vi siger alle sammen, at det er et fint dansk stykke musik, men det er jo i virkeligheden et edderspændt erotisk drama.

Komponisten Carl Nielsen dominerer perioden, og ifølge musikredaktøren bliver han Danmarks store komponist, fordi hans måde at komponere på ikke hænger fast i romantikken.

- Carl Nielsen tager sin musik op til revision i sin sidste symfoni - 6. symfoni - 2. sats. Symfonien er en diskussion, komponisten tager med sig selv i en situation, hvor musikken i Europa er ved at løbe fra ham, fortæller Thomas Michelsen.

Carl Nielsen fortæller selv i et interview i Politiken på dagen for uropførelsen om 2. satsen:

- Tiderne skifter jo. Hvor fører den nye musik os hen? Hvad bliver tilbage? Vi véd det ikke! Dette vil de finde i min lille humoreske, som er anden sats i symfonien...