Bliv klog på hjernen
Menneskehjernen er et af de mest komplekse biologiske systemer. En menneskehjerne består af omkring 86 milliarder nerveceller forbundet i et netværk. Hver hjernecelle har forbindelse til andre nerveceller - disse forbindelser hedder synapser. Hjernen bearbejder alle dine sanseindtryk. Det er hjernen, der kontrollerer din krops funktioner. Det er også i hjernen, at dine tanker, følelser, hukommelse og bevidsthed er. Det er også her, din evne til at tale er.
Bliv klog på hjernen
Menneskehjernen er et af de mest komplekse biologiske systemer. En menneskehjerne består af omkring 86 milliarder nerveceller forbundet i et netværk. Hver hjernecelle har forbindelse til andre nerveceller - disse forbindelser hedder synapser. Hjernen bearbejder alle dine sanseindtryk. Det er hjernen, der kontrollerer din krops funktioner. Det er også i hjernen, at dine tanker, følelser, hukommelse og bevidsthed er. Det er også her, din evne til at tale er.
Fostret - starten på hjernen
Allerede når du ligger som foster i din mors mave, begynder din hjerne at udvikle sig. Når fostret er tre uger gammelt, kan man se de første tegn på, at hjernen bliver dannet. I den ottende uge er fostret omkring 30 millimeter langt, og de grundlæggende strukturer i hjernen og centralnervesystemet er på plads.
I uge 18 udvikles millioner af nerveceller, og der dannes masser af forbindelser mellem dem. Nerverne forbinder musklerne til hjernen, og derfor begynder fostret at kunne kontrollere sine bevægelser.
I uge 32 er fostret næsten helt udviklet, og det kan åbne øjnene og se ændringer i lyset. Faktisk kan fostret genkende sin mors stemme, allerede inden det bliver født.
1: Fostret
Fra baby til barn
Efter fødslen går det stærkt med at udvikle hjernen. Din hjernes størrelse firdobles fra du bliver født, til du er seks år. Når du er seks år, er din hjerne cirka 90 procent af en voksens hjernestørrelse.
Det er egentlig ikke underligt, for du går fra at være total hjælpeløs baby til som 6-årig både at kunne gå, tale og huske ting. Måske kan du endda læse enkelte ord og udregne små regnestykker.
Især i de første år er det vigtigt, at din hjerne bliver stimuleret, så du få styr på alle de basale evner, som du har brug for, når du bliver ældre. For eksempel er det vigtigt, at du lærer at kravle og støtte dig op ad ting, inden du lærer at gå.
2: Fra baby til barn
Puberteten
I puberteten bliver hjernen, og ikke mindst kroppen, udviklet. I hjernen bliver der produceret hormoner i din krop – testosteron hos drengene og østrogen hos pigerne.
Hormonerne kan give humørsvingninger. Det er altså helt normalt ikke altid at have kontrol over sine følelser, men det ændrer sig.
I løbet af puberteten bliver du bedre til at tænke abstrakt. Du får også en bedre kontrol over dine følelser, du udvikler din identitet og du bliver bedre til at formulere dig.
3: Puberteten
Voksen
Først i midten af 20'erne er din hjerne vokset helt færdig. Og herfra går det faktisk kun ned ad bakke for din hjerne, hvad angår størrelse og antallet af nerveceller.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan blive ved med at lære, når du bliver voksen. For det kan du godt.
Når du fylder 80 år, vil din hjerne være 10 procent mindre. Og når du bliver 90 år, vil du have 10 procent færre hjerneceller sammenlignet med, når du er 20 år.
Selvom din hjerne bliver mindre og du mister nerveceller, så kan du trøste dig med, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte sammenhæng mellem antallet af nerveceller eller størrelsen på hjernen, og hvor klog du er.
4: Voksen
Alderdom
Når du bliver ældre, så er der større risiko for, at din hjerne bliver syg. Her tænker man ofte på demens. Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som medfører demens, men den mest normale er Alzheimers sygdom.
Når du får demens, dør hjernecellerne, og dermed mister du forbindelser i hjernen, hvilket påvirker dig på flere måder.
Det er ikke altid nemt at se om en person har demens, men symptomerne er blandt andet dårlig hukommelse, ændring af personlighed, besvær ved at tale og udføre velkendte opgaver.
I Danmark lever omkring 80.000 mennesker med en form for demens. Ud af de 80.000 har cirka 50.000 Alzheimers sygdom. Hvert år er der 8.000 nye af tilfælde af demenssygdom.
5: Alderdom
Kunstig intelligens
Med computere forsøger forskere og andre at udvikle noget, der kan efterligne den menneskelige intelligens eller i hvert fald dele af den. Altså kunstig intelligens.
Det er i dag lykkes på mere eller mindre vis med selvkørende biler og digitale assistenter, der kan genkende din stemme og svare på spørgsmål.
Nogle - blandt andet Elon Musk og Stephen Hawking - frygter, at kunstig intelligens en dag vil overtage verden.
Tiden vil vise, om der kommer en kunstig intelligens, der ligner eller overgår menneskets. I mellemtiden vil man på flere og flere specialiserede områder se kunstig intelligens vinde frem.
6: Kunstig intelligens
Tekst: Anders Worup
Grafik: Cecilie Jacobsen