Få dig en uddannelse og et arbejde først. Villa, vovse, Volvoen og baby-Villads kan vente.
Samfundet (læs: især politikerne) har i årevis punket unge for at komme hurtigt gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, så de kan få hevet nogle penge hjem til statskassen.
Om det er godt eller skidt, skal vi ikke tage stilling til. Men opfordringen har en slagside, som på sigt kommer til at bide velfærdssamfundet i røven: Der bliver født færre børn.
Siden 1960 er den danske fødselsrate faldet fra 2,57 barn pr. kvinde til 1,75 sidste år, og det er altså et stykke under de 2,1 barn hver kvinde skal have, før samfundet reproducerer sig selv.
Og ikke nok med det: Flere og flere af os får hjælp, når vi skal sætte børn i verden. I dag bliver omkring hvert 10. danske barn født med hjælp fra fertilitetsbehandling.
Hvorfor? Det er der flere bud på. Du får de vigtigste af dem her:
Ikke alt bliver bedre med alderen
I dag er en dansk kvinde i gennemsnit 29,1 år, når hun får sit første barn (københavnerne venter lige endnu et par år). I 1960 var hun 23 år.
Og mange ting bliver bedre med alderen. Men det gælder desværre ikke en kvindes æg.
- I dag siger vi til kvinderne: Gå ud og få en uddannelse. Så kan du altid finde prince charming senere. Og det er jo sådan set et fint råd, men fra naturens side er kvinder indrettet til at få børn, når de er mellem 20-25 år, siger Claus Yding Andersen, der er professor i reproduktiv fysiologi på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.
Kvindens fertilitet topper, når hun er i starten af 20’erne.
Statistisk set har en 20-årig kvinde omkring 34 procents chance for at blive gravid inden for en menstruationscyklus. Når hun bliver omkring de 25 år, er chancen faldet til cirka 24 procent, og når hun fylder 30 falder den til 17 procent.
- Og i snit er kvinder ikke længere reproduktionsdygtige, når de er 41 år, siger Claus Yding Andersen.
En kvinde bliver født med et sted mellem én og to millioner umodne ægceller. 4-500 af dem gennemgår fuld modning, når hun er i den fødedygtige alder. Jo ældre kvinden bliver, desto færre æg er der tilbage, og desto dårligere bliver også kvaliteten af de tilbageværende æg.
Kvindens alder er ifølge Claus Yding Andersen den største årsag til ufrivillig barnløshed.
Derfor foreslår han, at vi som samfund måske begynder at se lidt på, hvordan vi kan indrette os, så det føles mere legitimt for de unge at få børn tidligere.
- Man kunne for eksempel bygge kollegier, hvor der var en vuggestue og børnehave i underetagen. Eller se på, om man kunne give nogle økonomiske fordele til yngre forældre.
Løst krudt i kanonen
Det er ingen hemmelighed, at en del danske mænd døjer med løst krudt i kanonen. Ja, undskyld udtrykket, men det bliver jo ikke mindre slemt, hvis vi pakker det ind.
Sidste år viste en undersøgelse, at sædkvaliteten er faldet med 50-60 procent fra 1973 til 2011 for europæiske, nordamerikanske og australske mænd.
I dag er der omkring 45 millioner sædceller per milliliter sæd, når en dansk mand skyder en klat afsted.
Men hvad er problemet så, tænker du. Der skal vel kun en enkelt vaks sædcelle til at befrugte et æg, og der er stadig millioner af dem?
Ja, i princippet. Men problemet er, at sædkvaliteten fortsat daler, og flere og flere danske mænd har så lav sædkvalitet, at de har nedsat chance for at få børn på naturlig vis. I dag er det tilfældet for omkring 15 procent af danske mænd.
Én rask, hurtig svømmende sædcelle er ikke nok i virkelighedens hårde verden. Der skal millioner til.
- Jo flere sædceller, der er, desto større er chancen for at gøre en kvinde gravid. Men hvornår kvaliteten er så dårlig, at man får behov for hjælp, er ikke altid til at forudsige, siger Niels Jørgensen, der er overlæge på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.
Hvad er så skyld i, at sædkvaliteten falder? Det er langt hen ad vejen ikke afklaret. Men videnskaben har nogle bud. Dem kommer vi ind på lidt længere nede.
Inden da har Niels Jørgensen et vigtigt budskab:
- Hvis du har svært ved at få børn, så lad være med at bebrejde dig selv. Det gælder både mænd og kvinder. I det store billede har du ikke gjort noget forkert. Nogle få har gjort noget oplagt tåbeligt, men for gennemsnittet er det rent uheld.
Stress af! Men ik' med smøger og alkohol
Omkring 15 procent af danske par, der prøver at få børn, bliver ramt af ufrivillig barnløshed. Det vil sige, at de har prøvet i mere end et år uden at have held i sprøjten. Om man så må sige.
Mange bliver frustrerede og stressede og bebrejder sig selv.
- Man bliver så desperat, at man er villig til at gøre næsten hvad som helst. Indtage underlige ting og stå på hovedet med næsen vendt mod vest ved solnedgang, joker 30-årige Marina Staun, der sammen med sin mand Jakob kæmper mod ufrivillig barnløshed.
Vi ved, at kvinder, der ryger, får drenge med lavere sædkvalitet.Niels Jørgensen, overlæge
Sandheden er, at de fleste ufrivilligt barnløse hverken kan gøre fra eller til, understreger overlæge Niels Jørgensen.
- Men når det er sagt, kan uheldig livsstil give os dårligere chancer, siger han.
Ifølge Claus Yding Andersen ryger omkring syv procent af de gravide, danske kvinder.
- Vi ved, at kvinder, der ryger, får drenge med lavere sædkvalitet, siger Niels Jørgensen.
Rygning er også med til at fremskynde tab af æg og overgangsalder hos kvinder. Det øger desuden risikoen for abort. Og mænd, der ryger, har dårligere sædkvaliet.
Overvægt - og undervægt - fremmer heller ikke fertiliteten. Overvægt resulterer i færre ægløsninger, og undervægt kan få menstruationen til at udeblive. Begge ting nedsætter chancen for at blive gravid.
- Vi ved også, at tykke mænd har dårligere sækvalitet. Til gengæld ved vi ikke endnu, om den bliver bedre, hvis de taber sig igen, siger Niels Jørgensen.
Også et højt alkoholforbrug går udover fertiliteten for både mænd og kvinder, og lægerne mistænker også stress for at nedsætte mænds sædkvalitet. Men langt hen ad vejen er det ikke afklaret, hvad der påvirker fertiliteten og i hvilken grad.
- Vi kan bare sige til folk, at hvis de har nogle uhensigtsmæssige vaner eller en uhensigtsmæssig livsstil, er det en god idé at ændre kurs, siger Niels Jørgensen og tilføjer:
- Og så kan vi lige få afkræftet, at det skulle hjælpe at tage alle mulige kosttilskud. Det er der simpelthen ingen evidens for.
PCO betyder, at der dannes for mange ægblærer i æggestokkene. Det kan udvikle sig til PCOS, hvor kvinden har forhøjet mandligt kønshormon og/eller manglende ægløsninger.
De fleste kvinder mærker intet til PCO, mens PCOS bl.a. kan gøre det svært at blive gravid. PCOS hænger ofte sammen med overvægt.
Stakkels mor
Det er din mors skyld!
Ej, pjat. Det er det selvfølgelig ikke, men videnskaben forsøger hele tiden at blive klogere på, hvordan vores fostertilværelse kan påvirke vores evne til at få børn.
På EDMaRC-centret på Rigshospitalet sidder en gruppe læger og forskere, der blandt andet forsker i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer, dårlig sædkvalitet og nedsat fertilitet.
Det er nærmest fortvivlende. Der kommer hele tiden nye stoffer til, og vi kan aldrig få undersøgt alt det, vi omgiver os med.Niels Jørgensen, overlæge.
En af dem er overlæge Niels Jørgensen:
- Fostre er følsomme. Vi ved, at for eksempel rygning og alkohol kan skade et foster. Men mødrene er også omgivet af en masse ting, som vi ikke ved noget om.
Det er blandt andet hormonforstyrrende stoffer. Stoffer, der påvirker vores hormonsystem, så det kommer ud af balance. Og det er ikke godt, for hormonbalancen er afgørende for blandt andet vores stofskifte, kroppens udvikling og vores evne til at reproducere os.
Nogle af de hormonforstyrrende stoffer, kender vi. Blandt andet ftalater, der tidligere blev brugt som blødgører i især plastik-legetøj til børn. Dem har vi i dag forbudt i Danmark (selvom de med jævne mellemrum dukker op).
Der er også de potentielt farlige stoffer. Det er dem, vi mistænker for at være hormonforstyrrende, og som kan findes i nogle typer af shampoo, pizzabakker, maling, sportstøj og stegepander.
Og så er der alle de stoffer, som vi ikke mistænker endnu. Eller som ikke engang har fundet deres vej til markedet.
- Det er nærmest fortvivlende. Der kommer hele tiden nye stoffer til, og vi kan aldrig få undersøgt alt det, vi omgiver os med, siger Niels Jørgensen.
Forskerne kan kun undersøge et begrænset antal af stoffer i et begrænset antal af kombinationer og kun på muse- og rottemodeller.
De vil aldrig kunne teste et virkeligt scenarie, hvor gravide kvinder eksponeres for de hundredvis af stoffer, som hun kan komme i kontakt med ude i den virkelige verden.
- Har vi bevist, at et bestemt stof er skyld i dårlig sædkvalitet? Nej. Men mange bække små kan udgøre nogle rimelige hypoteser, siger Niels Jørgensen.
Tema: Babyer på glas
Tema: Babyer på glas
Se temaCredit
Tekst: Maria Lise Behrendt
Illustrationer: Mathis Birkeholm Duus
Øvrige kilder: Danmarks Statistik, Fertilitetsrådgivning Øresund, Dansk Fertilitetsselskab, Sundheds- og Ældreudvalget og WHO