- Det er svært at sætte ord på følelsen af Mumbai, for byen er et sansebombardement uden lige. Mumbai er meget in your face: Du bliver fuldstændig overrumplet, for byen er et farveorgie af forskellige dufte, smage og lyde.

Sådan forklarer 35-årige Kunal Singla fra Mumbai, der har boet i byen siden 2012, hvor han er chef for Dansk Industris danske kontor i Indien. Her bor han med 22 millioner andre indbyggere.

Og selvom Mumbai måske ikke på papiret virker tiltalende i forhold til danske parametre, så trives han med at bo i en by, der sammenlignet med København kan virke som rent kaos.

- Mumbai er på mange måder en barsk by. Der er masser af mennesker, stor ulighed, fattigdom, skrald på gaderne, byen er uorganiseret og larmen er en hel historie for sig selv, siger han.

Men Mumbai er også en by i økonomisk vækst, hvor stemningen er helt særlig.

- Det er Indiens finansielle og kommercielle centrum, og det er her landets kæmpe filmindustri ligger. Der er en helt speciel energi, da forskellige kulturer mødes og lever side om side, fortæller Kunal.

I de fem-seks år hvor Kunal har boet i Mumbai, har han lært at sætte pris på byens kaotiske puls.

- Mumbai er en utrolig dynamisk og ekstremt kontrastfyldt by. Og kontrasten til København er enorm på alle parametre. Jeg elsker at være hjemme i Danmark på forretningsrejse eller ferie, og jeg vil helt sikkert også vende tilbage til Danmark igen. Men hverdagen i Mumbai er – på godt og ondt – bare utroligt levende, kaotisk og dynamisk, siger han.

Selvom livet i en dynamisk megaby er spændende, så kræver det også, at man er indstillet på at være åben, når man lander i Mumbai.

- Selv efter en del år i Mumbai bliver jeg stadig nysgerrig på byen. Og nysgerrigheden er en afgørende forudsætning for, at du kan finde dig til rette i en radikal anderledes by, hvor du skal leve med støjen, forureningen og affaldet, forklarer han.

Også i Nigerias største by Lagos, må 48-årige Brian Rysz vænne sig til, at man ikke bare går en tur ned i byen, som hjemme i Danmark.

Han er bosat i Lagos med sin familie, hvor han til dagligt arbejder hos Mærsk-firmaet APM Terminals. Officielt bor der 14,8 millioner i byen, men uofficielt anslår man, at byen rummer helt op til 20-25 millioner indbyggere allerede - så der er tætpakket.

- Hvis man aldrig har været i Lagos, skal man bare forestille sig internettet - men uden Google. Der findes utroligt mange ting, men du aner ikke, hvor du skal finde det henne, for Lagos er en grotesk stor by. Men en grotesk by uden ordentligt infrastruktur på nogen måde, siger han.

Strømsvigt, vandmangel og trafikpropper er dagligdag i den nigerianske storby. Men det er ikke det eneste, der gør livet i Lagos anderledes, forklarer Brian.

- Jeg oplever hele tiden situationer, hvor jeg ved, at det aldrig ville ske i Danmark. Vejene er slidt i stykker, så lastbiler vælter midt på vejen. Stressniveauet er simpelthen så højt hernede, derfor er folk i trafikken endnu mere stressede. Og folk arbejder hårdt, så når du oven i det hårde arbejde også skal bruge 2-3 timer frem og tilbage til job, er der ikke meget tid til at slappe af, siger han.

Ifølge Brian er råben, skældsord og dyt i hornet en måde at afreagere på for Lagos’ frustrerede trafikanter. Men det stopper ikke altid der.

- Når dit liv er presset i forvejen, så er lunten kort i trafikken, så jeg har set slåskampe på vejene. Det er tit mellem motorcyklister, som er frustreret over, at de også vælter på grund af de dårlige veje, siger han.

Brian og hans familie bor på halvøen Ikoyi, hvor der bor mange rige lokale og udstationerede tilflyttere, der ligesom Brian er blevet sendt til Lagos for at arbejde. Og her fungerer tingene lidt bedre end i centrum af byen på fastlandet.

På fastlandet bor størstedelen af indbyggerne i slum. Brian arbejder på havnen på fastlandet, så hver dag sejler han til og fra arbejde fra Ikoyi. Drister man sig ind til hovedlandet efter mørkets frembrud, så skal man dog ikke gøre det på egen hånd.

- Vi var til en fødselsdag inde på fastlandet en lørdag aften. Når vi vil hjem til Ikoyi efter klokken 20, hvor solen går ned, er det nødvendigt, at vi har politieskorte med bevæbnede vagter til at køre efter os. Sikkerhedsniveauet er kritisk i den del af byen, for der er både røverier og kidnapninger, forklarer han.

Selvom stressniveauet er højt, synes Brian, at nigerianerne er dejlige at arbejde sammen med. Også selvom landet er håbløst bagud i forhold til resten af verden.

- Nigeria gik jo nærmest i stå, da de fandt olie hernede. Så var der pludselig penge til at importere varer, som man kunne fodre folk af med. Resten af pengene stak politikerne i lommen. Men nu lukker oliefirmaerne hernede. Man satsede alt på olie, og det dur ikke længere, så landet er gået i stå igen, forklarer han.

Landets fattigdom viser sig også når man går en tur i supermarkedet, hvor mange af varerne er importeret. De elendige veje, dårlig uddannelse og manglende viden gør det svært at få den lokale fødevareproduktion i gang.

- De lokale lever et meget simpelt liv, for der er ikke nogen infrastruktur, der kan flytte en enkelt lille tomat fra landet og ind til byen, så de kan tjene penge på deres produkter. Det kører helt nede på det niveau, at der er én, der har en trepattet ko, og hvis de er heldige, kan de sælge mælken lokalt, siger han.

Bundkorrupte politikere, der løber med alle pengene, kan tage modet fra de fleste. Men Brian oplever en helt anden indstilling hos de lokale han møder i hverdagen.

- Der er en meget stor entreprenørånd hernede, for staten giver dig ikke meget. Folk laver business på alt. Der er et stort drive i dem på trods af, at det er så hårdt et sted at bo. Nigerianerne er rare og glade mennesker selvom de hver dag må slås med korruption og uduelige politikere, siger han.

Brian Rysz har fået skønne kollegaer og venner i Lagos, men han kommer nok ikke tilbage til byen, når han med familien en dag flytter derfra.

Helt anderledes har han det med Mumbai, hvor han tidligere har boet. Her kommer han af og til tilbage og nyder den hektiske megaby.

- I Mumbai er der masser af kultur og mange spændende mennesker, så man oplever rigtig meget. Her i Nigeria kan vi slet ikke rejse rundt i landet på grund af sikkerhedssituationen. Det må vi simpelthen ikke, fortæller Brian.

For Brian er Lagos og Mumbai to helt forskellige verdener. Han vil til enhver tid flytte til Mumbai igen, og han vil ikke advare andre mod at tage dertil. Men situationen er anderledes i Lagos.

- Lagos er meget mere kompliceret og fattigt end Mumbai. I Mumbai nød jeg at gå en tur rundt i byen - det havde jeg ingen betænkeligheder ved. Da jeg boede i Mumbai var der endda to frygtelige terrorangreb. Det var bestemt ikke rart, men jeg følte mig stadig sikker i byen, fortæller Brian.

Tilbage til Kunal i Mumbai, hvor der for tiden er monsunsæson, føler han sig heller aldrig utryg. Hans oplevelse af de lokale er, at de er meget varme og åbne.

- Selvom der er stor fattigdom og slummen er udbredt, så er det slående at se, hvor lidt berigelseskriminalitet, der er. Med så mange mennesker og så stor ulighed er det næsten et lille mirakel, at kriminaliteten ikke er eksploderet. Det er mit klare indtryk, at sikkerheden er et lille problem, også i forhold til turister og middelklassen, fortæller Kunal.

I år 2050 vil indbyggertallet i Mumbai være næsten fordoblet. Tallet rammer dermed svimlende 42 millioner indbyggere, og byen bliver den største i verden. Denne udvikling er meget bekymrende, mener Kunal Singla.

- Jeg vil ikke bo her, hvis der bor dobbelt så mange mennesker som i dag, for det hele ville nok bryde sammen. Byen er allerede under et ekstremt stort pres. Det er helt afgørende, at der kommer styr på luftforureningen, drikkevandet og befolkningstilvæksten. Det vil kræve store politiske og økonomiske indsatser. Jeg ser det som meget store udfordringer, og jeg har ikke et simpelt svar på, hvordan det løses - og det tror jeg ikke, at nogen har, forklarer Kunal.

I Lagos anslår man, at indbyggertallet vil runde 32,6 millioner indbyggere i år 2050. Byen bliver dermed verdens sjette største by. Men Brian Rysz tror ikke, at det bliver en fornøjelse for de fattige indbyggere.

- Det bliver jo et helvede hernede. De rige mennesker, der bor i samme boble som os på halvøerne, vil sikkert blive ved med at have det dejligt. Jeg ville formentlig stadig leve et godt og fornuftigt liv hernede, selvom der var 32,6 millioner indbyggere. Men for alle andre på fastlandet bliver det et helvede, fortæller han.

I dag fungerer infrastrukturen ikke ordentligt i Lagos, og Brian tror bestemt ikke, at endnu flere mennesker vil sætte skub i udviklingen.

- Jeg tror ikke, at de kan få strøm nok. Intet vil fungere ordentligt. Selvom du bygger store kraftværker, skal du jo også have ledninger rundt til hvert eneste hus - og sådan en infrastruktur eksisterer ikke her. Selv da jeg boede i Indien var der strøm til livsvigtige bygninger som hospitalerne, men det er der ikke engang her, for der er ingen statslig organisering, afslutter Brian Rysz.