Der var igen stort fokus på at få de unge til at stemme ved kommunalvalget i tirsdags. Men det er ofte svært at få de unge op af sofaen og ned til stemmeboksen.

Tager man et kig i DR's tv-arkiv, kan en del af forklaringen måske findes i, at de unge ikke føler, politikerne taler til dem i et sprog, de kan forstå.

I seks tv-klip fra seks forskellige årtier helt op til i dag giver unge uafhængigt af hinanden udtryk for, at politikerne bruger snørklede begreber, og taler om emner, der ikke vedrører dem.

- Synes De, at politikken, som den er i dag, har noget at sige de unge?

Sådan lød et spørgsmål til en ung mand på gaden i 1962.

Hans svar er noget tøvende, og minder meget om det, som senere genereationer af unge også skulle give DR's journalister.

- Det reklamerer partierne jo med, meeeen....

I starten af 60’erne var der bred enighed om, at man selvfølgelig burde stemme. Men mange unge overtog typisk blot forældrenes holdninger.

I slutningen af årtiet blev politikbegrebet dog meget rummeligt: alt kunne være politik. Ungdommen følte frihed til at sætte sig op mod autoriteterne og normerne.

- Politikerne snakker ikke ret meget til os. Det er meget højt sprog. Meget tit er det ikke noget, som kommer os ved, siger en ung kvinde i klippet fra 1977.

I løbet af 70'erne begyndte politikerne at blive en mere og mere veluddannet elite, udgjort af akademikere. Store befolkningsgrupper kunne derfor ikke længere spejle sig i politikerne – noget de unge i videoen herover også lægger stor vægt på.

Det resulterede i mistillid til den bestående politiske klasse blandt både voksne og unge, som især nåede et højdepunkt i midten af 70’erne.

- Vi taler næsten et andet sprog i dag. Der er kommet en talekløft mellem de unge og politikerne, siger førstegangsvælgeren Dan i 1981. Og hans ven Esbern er enig:

- Jeg er blevet træt af de gamle politikere. Jeg er træt af deres måde at tale til de unge på, siger han.

I 80’erne var den revolutionære tankegang ved at forsvinde. Unge troede ikke længere på den store samfundsforandring, og samtidig voksede 'kommunikationskløften' mellem politikerne og de unge.

Det betød begrænset interesse for det politiske. BZ’erne gjorde dog stadig oprør mod det danske ’system’ ved at besætte forladte huse.

Samtidig stormede yuppiegenerationen frem. Det var de veltilpassede borgerlige unges oprør mod 70’ernes lighedstankegang. Og eftersom arbejdsløsheden var stigende, gik man pludselig mere op i karriere og personlig økonomisk succes.

- Så længe politikerne prioriterer børnepasning frem for ungepolitik, er det svært at få du unge op af sofaen, siger en ung kvinde i klippet fra 1997.

90’ernes unge voksede op i en tid med langt flere økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale muligheder end tidligere generationer. Men det betød også, at det var svært for mange unge at finde ud af, hvor de skulle stå.

Ungdommen var splittet mellem 68’er-generationens tro på det politiske og 80’ernes unges tro på økonomien. Derfor var det vanskeligt for 90’ernes unge at finde deres identitet. Og netop denne splittelse viste sig i form af en mindre aktiv interesse for politik.

- Der er for meget at sætte sig ind i og det tager for lang tid, pointerer en ung fyr i videoen herover.

I 00'erne havde størstedelen af de unge forholdsvis stor tillid til politikerne.

Men samtidig medførte politikernes brug af akademiske, snørklede begreber, at flere unge mennesker med kort eller ingen uddannelse ikke forstod begreberne og sprang fra.

- Jeg er sådan lidt ligeglad, tror jeg faktisk, for jeg ved ikke, hvad alle de dér partier står for, sagde eksempelvis en ung kvinde i debatprogrammet ’Ungefair’ i 2005.

00'erne var dog også det årti, hvor de sociale medier blev en central del af unges tilværelse. Det betød, at flere unge i midten af 00’erne begyndte at blive politisk aktive ved at dele deres holdninger på Facebook og blogs.

Internettet gav ungdommen en ny politisk stemme.

Kommunikationskløften mellem de unge og landets politikere er også en realitet i dag.

- De ting, politikerne kommer ud med, synes jeg ikke har så meget med mig at gøre, siger en ung mand i videoen fra 2015.

Ifølge eksperter anses politikerne af mange ikke længere som repræsentanter for hverken unge eller voksnes interesser, men som brikker i et politisk system.

Den politiske aktivisme og de unges politiske debatter foregår i dag oftere på de sociale medier end på gaden og i forsamlingshuse. Det politiske ståsted bestemmes i langt højere grad af enkeltsager end af partipolitik.

Som man kan høre den unge kvinde forklare i videoen, er det ikke længere unormalt for unge at indtage både venstre- og højreorienterede holdninger på samme tid. Et scenarie, der før blev anset som modsætningsfyldt.