Fjernsynet ødelægger dit syn, Dankortet afslører din saldo for fremmede, og internettet gør dig til en sjæleløs info-zombie.

Sådan lød advarslerne mod nogle af de nye teknologier, som blev store i tiden efter Anden Verdenskrig - en periode som sidste afsnit af 'Historien om Danmark' fokuserer på.

- Vi har altid frygtet ny teknologi. Angsten for det ukendte og frygten for, at maskinerne vil overtage sidder dybt i os, siger etnolog og museumsinspektør for Danmarks Tekniske Museum, Esben Adsersen.

I samarbejde med en række eksperter er herunder udvalgt 10 teknologier, som vakte både skepsis og frygt, da de kom ud til befolkningen.

Telefonen var intet mindre end et teknologisk vidunder, da den blev opfundet i sidste halvdel af 1800-tallet. Flere var dog også kritiske.

Nogle kritikpunkter var dog lidt mere spektakulære end andre: For hvad dette apparat egentlig i stand til? Var det blot en materiel teknologi - eller kunne telefonen måske være en portal til en anden verden?

I 1911 beskrev forfatteren Isaac K. Funk den teori og fortalte, hvordan der med den teknologiske udvikling, så som telefonen, i de seneste år var "...taget mange skridt hen imod skillelinjen mellem det spirituelle og det materielle...".

For eksempel blev der i 1881 også startet en ny udgivelse i Australien kaldet 'The Telephone', som var målrettet det stigende antal religiøse som søgte kontakt med 'den anden side' via den nye teknologi.

At kunne høre en stemme uden at kunne se taleren, var simpelthen så spektakulært, at det af nogle blev forbundet med det overnaturlige.

I 1950'erne vakte det det nye teknologiske vidunder fjernsynet både fascination og bekymring.

Man måtte dog endelig ikke se for meget af det, og mange mente, at små børn risikerede at få skadet deres syn.

I 1955 sendte Danmarks Radio sine første programmer til børn, og allerede året efter måtte undervisningsminister Julius Bomholdt på banen med en officiel advarsel:

- I et lille land som vores har vi ikke koncentrationskraft i sindet til mere end én til halvanden times fjernsyn om dagen, lød det fra ministeren - i en tv-udsendelse.

I 1967 bliver mikrobølgeovnen for først gang introduceret for danskerne på en hotel- og restaurationsmesse i Ålborg.

I modsætning til den traditionelle køkkenovn, kunne mikroovnen opvarme en middagsret på få sekunder. Det skabte begejstring. Men glæden blev hurtigt mødt af bekymrede eksperter, der advarede danskerne om, at mikrobølgerne kunne komme ud af ovnen og give stråleskader.

Man frygtede også, at mad tilberedt i mikrobølgeovn ville fremkaldte øjeblikkelige forandringer i blodet, som kunne udløse kræft.

Bekymringen og advarslerne voksede i takt med, at mikroovnen blev et fast køkkenelement i mange danske hjem i løbet af 1980’erne og 90’erne.

I 00'erne havde langt de fleste vænnet sig fuldstændigt til den nye teknologi. Men som man kan se i klippet herover, anså man det i julen 2005 hos DR det alligevel for nødvendigt med en lille lektion i, hvor galt det kan gå, hvis man bruger en mikroovn forkert.

De første robotter indfandt sig på danske fabrikker i 1970’erne, robotteknologien begyndte for alvor at tage fat - og eksperter forudså, at antallet af industri-robotter ville vokse eksplosivt.

Med robotternes komme var fremtiden pludselig nutiden, hvilket også inspirerede periodens science fiction-forfattere.

I 1973 udkom romanen 'Drømmer androider om elektriske får?' af Philip K. Dick. Handlingen udspiller sig i et dystopisk USA, hvor mennesket kommer i konflikt med de menneskelignende robotter, androider, som de selv har skabt. I 1982 blev filmet filmatiseret under navnet 'Blade Runner'.

Og science fiction-temaerne var til at føle på. Hvordan ville et samfund med robotter være? Ville robotterne overtage magten og stjæle arbejdet fra os?

- Hvorfor skal vi lære sløjd i skolen, hvis robotterne alligevel kan lave arbejdet for os om kort tid, lød en pointe eksempelvis fra en unge skoledreng i 1983.

Der skulle imidlertid gå mange år, før robotter blev et almindeligt syn i dansk industri. I 1980 var der ca. 60 i Danmark. I dag er antallet knap 5.000. De har ganske rigtig erstattet en del arbejdspladser, men har også skabt nye.

De første computere blev primært brugt til militære og forskningsmæssige formål og var ubetalelige for almindelige mennesker.

Men i 1980'erne begyndte de også for alvor at blive tilgængelige for almindelige mennesker. Eksempelvis blev IBMs '5150 Personal Computer' fra 1981 yderst populær.

Men ikke alle brød sig om de nye maskiner. 'Computerfobi' blev i perioden et yderst omtalt fænomen. Computerfoberne frygtede blandt andet, at compterne ville tage deres jobs, eller at de på en eller anden måde ville blive slavegjort af den nye teknologi.

Det amerikanske magasin 'Personal Computing' kom i 1983 med gode råd til computerfoberne:

"Husk nu, at det er dig der har kontrollen - ikke computeren!"

I starten af 80'erne kom Dankortet til Danmark. Nu kunne man i de såkaldte 'hæveautomater' hæve penge uden for bankernes åbningstider og betale i butikkerne på en 'Dankortterminal'.

Men mange mente ikke, at det lille plastickort var til at stole på.

Kunne hæveautomaterne finde på at stjæle kortet? Og risikerede man som forbruger, at terminalen i butikkerne viste saldoen på ens konto og afslørede privatøkonomien overfor de andre i butikken?

I Ekstra Bladet kaldte man Dankortet for "det lille dumme plastikkort". Her mente man blandt andet, at Dankortet ville betyde døden for tusindvis af mindre handlende og friste svage sjæle til overtræk.

"Opkobling til det globale Internet er nu nede i en pris, hvor private kan være med," skrev magasinet Computerworld i 1993.

Skribenten ærgrede sig dog over, at man endnu ikke kunne få adgang til den futuristiske service "...ved at sætte elektroder på hovedet og logge ind".

Men mens nørderne var begejstrede, var andre yderst skeptiske.

Journalist Henrik Palle beskrev i Politiken i 1998, hvordan folk ved Internettets fremkomst få år tidligere frygtede, at dets brugere ville blive forvandlet til "...sjælløse info-zombier med firkantede øjne og ansigter, som forsømte familie og venner, og som kun kunne overleve såfremt den lokale pizzabager var på nettet og bragte varer ud."

Han fortsatte med at beskrive, hvordan "...bekymrede tekno-skeptikere [forudså] en verden befolket med webaholics, infojunkier og netomaner, hvor al menneskelig kontakt foregik via skærmen, og hvor selv bittesmå babyer måtte sende elektroniske breve via lejlighedens lokalnetværk til deres ophav for at få lidt omsorg og en tår brystmælk."

Helt så slemt er det trods alt ikke gået.

I de seneste årti har udbredelsen af smartphonen og sociale medier dog pustet til selvsamme Internet-frygt igen: Mister vi evnen til at være nærværende og fokuserede, når vi konstant er online?

Allerede da de første computerspil kom på det brede marked i 1970’erne, var de mere voldelige af slagsen blandt de mest populære - og en næsten uafbrudt bekymring for dem har eksisteret siden.

Særligt i 1990’erne og 00’erne frygtede man, at børn og unge blev afhængige, og at computerspillene kunne gøre brugerne afstumpede og voldelige.

Eksempelvis blev computerspillet ’Death Race’ fra 1976 beskrevet som ’sygt og morbidt’ af det amerikanske trafiksikkerhedsråd.

Ligeledes kom skydespillet 'Doom' søgelyset, efter to elever i 1999 myrdede 12 elever og en lærer på Columbine High School i USA. Flere af ofrenes familier sagsøgte producenterne bag 'Doom' og andre spil. De mente, at tragedien ikke ville være sket, hvis ikke drengene havde spillet voldelige computerspil. Søgsmålet blev afvist.

En ofte ophedet debat om en potentiel sammenhæng mellem voldelige computerspil og voldelig adfærd fortsætter den dag i dag.

De fleste danskere, der er vokset op med en Nokia 3310, kan huske følelsen af knappernes bløde form under tommelfingrene.

Siden mobiltelefonernes store gennembrud i midt-90’erne har vi sendt små tekstbeskeder til hinanden over telefonen, men ikke alle var lige begejstrede for sms’ernes indtog i vores hverdag

En ekspert fortalte eksempelvis i 2001, at de mange små og gentagne tryk kunne give slidgigt i tommelfingeren, og advarede derfor mod at sende for mange sms’er pr. dag.

Omkring årtusindeskiftet sendte danskerne 465 millioner sms’er pr. halvår. I dag er tallet 3.200 millioner.

Stråling fra mobilmaster og trådløs teknologi kan give hovedpine, søvnløshed, koncentrationsbesvær, dårlig sædkvalitet og kræft.

Sådan lød nogle af advarslerne i 00’erne, hvor trådløs teknologi blev udbredt med stor hast.

Mange danskere frygtede for deres helbred, og flere gav udtryk for strålegener i forbindelse med teleselskabernes placering af mobilmaster tæt på deres beboelse.

I 2004 afsatte Folketinget 30 millioner kroner til at undersøge farerne ved stråling fra mobilmaster. Rapporten fra Sundhedsstyrelsen konkluderede i 2013, at mobilmaster ikke udgør et helbredsproblem.

Der debatteres stadig, om brugen af trådløs teknologi kan være skadelig på endnu længere sigt.

I dag ser både almindelige mennesker og eksperter potentielle problemer på flere nye teknologiske fronter.

Eksempelvis er langtfra alle begejstrede for udsigten til førerløse biler. Der frygtes for trafiksikkerheden, og eksperter har ligeledes pointeret en række etiske og juridiske dilemmaer.

Hvis et barn i en hypotetisk situation går ud foran bilen, og bilen ikke kan nå at bremse: Hvad skal den så programmeres til at gøre? Køre barnet ned, undvige ind på en fyldt cykelsti, eller køre sig selv ind i en lygtepæl?

En anden ny teknologi hedder 'augmented reality', og giver mulighed for via eksempelvis et par digitale briller at lægge et virtuelt lag oven på den virkelige verden. De praktiske og positive muligheder er uendelige. Men også her er der skepsis.

Forskere har eksempelvis pointeret problemet ved, at AR-briller måske vil kunne identificere fremmede mennesker på gaden ved at koble deres ansigt til en profil på sociale medier. Det vil eksempelvis gøre det nemt for en voldelig homofob at finde et offer.

Frygten - som nogle måske vil mene blot er sund skepsis - fortsætter.