First-person shooter genren kan spores helt tilbage til 1973, hvor spillet ’Maze War’ udkom, men ’Wolfenstein 3D’ satte standarden for fremtidens skydespil.

Programmørerne John Romero og John Carmack havde ramt en guldåre – og de skulle som medstiftere af ID Software, som står bag mange af spillene på listen her, senere vise sig at blive de to vigtigste personer for genrens udvikling.

- Genren og hele computerspilindustrien havde ikke været den sammen uden dem. ’Wolfenstein 3D’ var den første rigtige levende corridor-shooter. Det hele kørte flydende – eller sådan virkede det i hvert fald dengang. Det var som at se en film i første person – en fuldstændigt fantastisk oplevelse, siger Troldspejlets spilredaktør Troels Møller.

Spillet har også fået stor ros for lydsiden, som for datidens standard var yderst realistisk.

Før betegnelsen ’first-person shooter’ blev opfundet, blev 3D-skydespil af denne type ofte kaldt for ’Doom’-kloner, hvilket understreger, hvor stort dette spil var for genren.

’Wolfenstein 3D’ satte standarden, men ’Doom’ udbredte genren til det brede publikum. ID Software og programmører John Romero og John Carmack havde gjort grafikken bedre, og det var nu eksempelvis også muligt at bevæge sig i forskellige højdeniveauer.

Selvom ’Midi Maze’ egentlig havde gjort det allerede i 1987, var ’Doom’s mulighed for at spille enten sammen mod computeren eller ’deathmatch’ mod hinanden via netværk også banebrydende for genren.

Men også selve fortællingen, hvor sataniske elementer spillede en stor rolle, gjorde det populært.

- Det var jo sindssygt uhyggeligt. Et regulært horror-spil der dengang var så skræmmende, at forældre verdens over gik sammen om at få det forbudt, siger Troels Møller om spillet, der uden held også blev forsøgt koblet til et amerikansk skoleskyderi i 1999.

Et af de mindre kendte spil, som dog havde stor betydning for genrens udvikling. For selvom ’System Shock’ ikke blev en salgssucces på linje med de andre spil på listen, fornyede det blandt andet genren ved at blande mere komplekse rollespils- og eventyrelementer med den klassiske actiondel.

Denne formel blev brugt af mange first-person shooters senere – ikke mindst i det senere ultra-populære ’Half-Life’.

Spillet fik overvældende gode anmeldelser, selvom en enkelt skribent dog påpegede, at spillet krævede meget omfattende computerkræfter for at kunne køre optimalt.

De officielle anbefalinger lød på 32MB hukommelse – til sammenligning anbefales det til de fleste nye spil i dag at have over 6.000 MB.

I 1996 er ID Software igen på spil med det første skud på stammen i ’Quake’-serien, som satsede stort på ultra-hurtigt gamplay og havde en grafik-motor, som gav ægte 3D-grafik i høj opløsning.

- Nu var fjenderne ikke bare sådan nogle 2D-agtige papplader. Det var super fedt, fortæller Troels Møller om at spille spillet for første gang.

En opdatering udgivet samme år gjorde den online multiplayer-funktion langt bedre og mere intuitiv – og et enormt internationalt netværk af spillere blev hurtigt skabt. Der gik ikke lang tid, før store konkurrencer begyndte at blive afholdt – og mange tilskriver ’Quake’ en stor del af æren for, at eSport i det hele taget er så populært, som det er i dag.

Skydespil på en konsol var nærmest utænkeligt i 90’erne. Alle mente, at der var brug for en mus, for at kunne kontrollere sigtekornet præcist og intuitivt nok.

Men det var Nintendo ligeglade med, og i 1997 lancerede de ’Golden Eye 007’ til den sidenhen legendariske Nintendo 64.

Spillet blev en kæmpe succes.

- Det lykkedes dem at lave en yderst velfungerende styring med joypad. Altså, man skal selvfølgelig ikke prøve at spille det igen i dag, for så føles det helt ad helvede til – men dengang brugte jeg hundredvis af timer på det, fortæller Troels Møller fra Troldspejlet.

Multiplayer-funktionen, hvor tv-skærmen kunne deles op i flere felter, blev enormt populær, og var med til at cementere succesen.

Det 20 år gamle spil satte nye standarder for, hvordan man fortalte en spændende historie.

Det var det første spil, hvor man ikke fik fortalt historien i tekst eller med voiceover, men hvor man simpelthen oplevede hele historien i første person, via samtaler med folk man mødte.

- Det er der stort set ikke nogen andre first-person shooters, der er lykkedes med på så flot vis siden, mener Troels Møller.

Grafik-motoren som ’Half-Life’ blev skabt på baggrund af, fik også kæmpe betydning, fordi den lagde grunden til udvidelsen ’Counter-Strike’, der senere hen skulle blive et af de mest spillede computerspil nogensinde.

Med ’Unreal’ fik skaberne Epic skabt en grafik-motor, som kunne lave noget grafik, som ingen andre kunne på det tidspunkt. Samtidigt var den langt nemmere og mere intuitiv for spildesignerne at benytte, hvilket betød, at de kunne bruge mere tid på at udvikle et godt spil, end på det tekniske.

- Skaberne Epic satte standarden for, hvordan en first-person shooter skulle se ud i mange år efter udgivelsen, pointerer Troels Møller.

Han roser også opfølgeren ’Unreal Tournament’, som man kan se klip fra i videoen herover. Den kom året efter ’Unreal’ – og var et af de første spil, hvor det primære fokus lå på multiplayer og ikke single-playerdelen.

Realisme var ikke noget, man så meget af i de første first-person shooters. Både ’Doom’s sataniske univers og ’Half-Life’s sci-fi-fortælling fascinerede spillerne med deres fantasifulde verdener.

Men i år 2000 gik to unge spiludviklere i en helt anden retning.

På egen hånd ved siden af studierne udviklede Minh Le og Jess Cliffe en modifikation – en såkaldt ’MOD’ til ’Half-Life’ og kaldte den ’Counter-Strike’. Der var fokus på realismen – og på at skabe våben og situationer, som kunne lige rigtige situationer, hvor terrorister og en anti terror-enhed møder hinanden i kamp.

Spillets enkelthed og realisme var populært – og et konstant fokus på at opdatere og forbedre spillet ud fra brugernes feedback, har betydet, at det har holdt sin position som et af de mest spillede spil på nettet gennem snart to årtier.

Selvom der er kommet mange gode skydespil i nyere tid, er det 16 år siden, at der sidste gang blev skabt en virkelig innovativt first-person shooter, mener Troels Møller.

Han peger på 'Battlefield' som sidste gang, der for alvor blev tænkt nyt i genren.

- Det formåede virkelig at skabe en vild oplevelse af large scale combat, når 64 spillere kæmpede mod hinanden. Man havde virkelig følelsen af at være med på D-dag.

Mulighederne for interaktion var også virkelig nytænkende, pointerer han:

- Man kunne hoppe ind i køretøjer og fly, og alle kunne vælge præcis den rolle, de ville. Det er kaos - men på den bedste måde overhovedet.

Hele ’Battlefield’-serien blev enormt populær, og satte standarden for de mange krigsspil af denne type, der siden er udgivet.