Åh, jeg sværger. Vi skal cruise hele bydelen. Nørrebrogade. Vesterbrogade. Hele lortet. Vi skal ha’ noget kuss. Score dejlig dansk lyshåret pige og hilse på alle vores fætre. Men først skal vi bygge vores bimmer.

Måske kender du introen til 'Perker-spillet'?

Eller måske har du hørt om 'Mujaffa-spillet', som viser sig at blive en af de største online-succeser i DR’s historie? Og som skaber en ophedet debat, da spillet kommer i juli 2000.

Hvis ikke, så går spillet kort fortalt ud på at samle guld og score "kuss".

Hovedkarakteren i spillet er en "perker" med omvendt kasket, guldkæde i knallertkædestørrelse og 'wolla, min fætter'-sprog.

Han cruiser rundt i sin pimpede bimmer for at samle kondomer op, så han kan "hugge i" blonde, danske piger. Alt sammen for at samle "street respect" hos sine fætre og blive "lokal bandeleder" eller "etnisk playboy", hvis det går godt. "Grønthandler-assistent", hvis det går skidt.

I de første to uger af 'Perker-spillets' levetid cruiser 200.000 efter "kuss" og guld på DR’s hjemmeside.

- Jeg havde ikke forudset, at det ville gå så meget amok. Spillet bliver en landeplage, og alle fra den generation kender det jo. Og så skaber det en kæmpe debat om grænserne for satire, siger Thomas Løfgren – en af 'Perker-spillets' ophavsmænd.

Spillet vinder flere priser og får en hel generation af drenge og unge mænd til at tale som "Mujaffa".

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede.

'Perker-spillet' får flere debattører op i det røde felt, og der starter en shitstorm mod DR, lang tid inden de sociale medier har gjort sådan noget populært.

Det nye spil rammer flere forsider, og især Jyllands-Posten sætter gang i debatten. Komiker Omar Marzouk er en af kritikerne.

Det er for billigt at lave grin med perkere, mener han, og DR sparker nedad, når de vælger at gøre det. Indvandrernes position er stadig for skrøbelig til den slags satire, argumenterer Omar Marzouk.

Spillet starter en debat om, hvad man kan gøre i satirens navn. Og hvad man ikke bør gøre. DR argumenterer for, at man inkluderer indvandrere ved at tage pis på dem.

Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination og Nævnet for Etnisk Ligestilling mener, at DR gør det modsatte.

Nævnets formand, Kjeld Holm, der også er biskop i Aarhus Stift, mener, at spillet "kan virke krænkende med den ironiserende facon, det kører på over for indvandrere".

- Det er jo en ironi, som vi danskere bryster os så meget af, men som måske ikke er så acceptabel. Derfor har vi henvendt os til DR for at komme i dialog om spillets fremtid, siger Kjeld Holm til Jyllands-Posten den 26. juli 2000.

I starten af 1999 er Jan Elhøj tilbage i Danmark, da vennen Anders Brix Kristiansen tager fat i ham.

DR skal lave noget sjovt til de unge, og Anders er blevet kontaktet af en fyr fra ungdomsredaktionen, der vil have ham med.

Anders har ikke selv tid, for han laver musik, oftest som Tue Track med Malk de Koijn. Så han peger vennen fra DR i retning af Jan.

Sådan møder Jan Elhøj og Simon Jul hinanden.

Det bliver starten på 'Banjos Likørstue'. Satireprogrammet, der starter på P3, hvor Simon og Jan har en ambition om at producere et nyt musiknummer til hvert program.

De bliver som regel indspillet i Jans studie, der er flyttet fra Hollywood til Njalsgade på Amager, men en dag finder han DAT-båndet fra Los Angeles frem og spiller det for Simon.

- Simon synes, det er fedt, så han optager det og lægger det ind i DR's redigeringssystem. Vi har ikke nogen titel, så Simon skriver bare 'Perker-rap', fortæller Jan Elhøj.

Kollegerne på 'Børneradio' finder nummeret i DR's systemer og blæser det ud via P3.

Sangen om "perkeren", der cruiser ned ad svinestien i sin BMW med tre tyrkere i (den ene klædt i en Versace-sweater til 8.000 kr.) og et handskerum fyldt med kondomer, fordi de skal finde nogle lyshårede piger, de kan "hugge i", bliver for meget for nogle.

Og der kommer 'forholdsvis mange klager', men ingen fra indvandrere, som Jan Elhøj husker det.

Klagerne får hverken Jan, Simon eller kollegaerne i DR Ung til at ryste i bukserne, og Jan tager interessen som et udtryk for, at de har ramt noget med 'Perker-rap'.

Det gør Thomas Løfgren også.

Han har været med til at starte den digitale satsning, der skal fange de unge, som DR har svært ved at nå ud til. Idéen er at starte et internetfællesskab, hvor brugerne blandt andet kan boltre sig i den satire, der kommer ud af DR Ung.

Det virtuelle mødested kommer til at hedde Uland.net (senere Skum), og Thomas Løfgren er blandt andet med til at lave en hjemmeside for Gramsespektrum, der starter som radiosatire på P3.

Den første idé er et likørserveringsspil.

Et spil, der foregår på et brunt værtshus med suspekte typer, der lover tæsk, hvis serveringen ikke spiller. De laver en prototype, men spillet bliver ifølge Thomas Løfgren aldrig rigtig sjovt. Så de skrotter det.

Men da folkene hos den digitale satsning hører 'Perker-rap', er de enige. Det er en oplagt spilmulighed. Så de cruiser ud til brugtvognsforhandlere og kigger på BMW’ere og ekstra udstyr.

De samler inspiration og beslutter sig for at lave et spil, der kører på samme fordomme og stereotyper, som 'Perker-rap' gør. Og de laver en prototype.

I foråret 2000 er Thomas Løfgren en del af DR Ung. En redaktion, der har fået helt egen legeplads i nogle barakker ved siden af TV-Byen i 2860 Søborg.

Medarbejderne er en blanding af radiokyndige og tv-folk og nu også nogle, der kan tegne og programmere. For mange af de ansatte er jobbet det første, og de har taget stemningen fra ungdomsuddannelserne med. Der bliver festet og knoklet.

Arbejdet i DR Ung bliver en livsstil, og redaktionen bliver en talentfabrik, hvor blandt andre Mikael Bertelsen, Mads Brügger, Adam Duvå Hall, Louise Wolff og Andrea Elisabeth Rudolph får lov til at folde sig ud.

Ligesom Simon Jul, Jan Elhøj, Thomas Løfgren og alle de andre medarbejdere på DR Ung gør.

Der er fri leg, og cheferne har fuld tillid til, at de unge ved mest om, hvordan man rammer de unge.

Og Simon Jul og Jan Elhøj er vilde med prototypen på 'Perker-spillet' og melder sig klar på at lægge stemmer til spillet.

Cheferne i TV-Byen følger med fra bagsædet af den pimpede bimmer, som DR Ung er ved at sætte i gear.

Der er en bevidsthed om, at spillet vil provokere, men det er der jo også andre ting fra DR Ung, der gør. Og det er faktisk en del af DR Ungs opdrag, at redaktionen skal skubbe til nogle grænser. Så er det op til redaktørerne at finde ud af, hvor meget der skal skubbes.

Det kan godt være, at nogle redaktører kort diskuterer, om det nu også er okay at lave et spil, der er bygget op om fordomme og et navn, der klinger racistisk. Og at cheferne ovre fra TV-Byen løfter en pegefinger.

Men DR Ungs chef i år 2000, Torben Schmidt Hansen, husker det ikke. Hvis han har haft 'Perker-spillet' forbi ledelsen, så er de blevet mødt med et argument om, at det er satire, og at stereotyper og fordomme skal bekæmpes med netop det.

Men der er formentlig ikke, vurderer Torben Schmidt Hansen, nogen chef uden for DR Ung inde over, for rammerne er, som tidligere beskrevet, frie på ungdomsredaktionen i DR.

- Det var os selv, der var filtret, fortæller Torben Schmidt Hansen, der alligevel vælger at få testet spillet.

Ikke hos en chef, men hos nogle af dem, der måske kan blive stødt. En forening af muslimske studerende.

- Jeg var skidenervøs, inden vi skulle tale med dem, husker den tidligere DR Ung-chef.

Det bliver en positiv dialog.

De muslimske studerende bliver præsenteret for spillet og kan godt lide det. De kan godt se idéen med, at 'Perker-spillet' kan være med til at rykke på nogle fordomme ved at gøre grin med en stereotyp.

Men de bryder sig ikke om, at der ligger en koran på instrumentbrættet i BMW’en. Og så synes de ligesom Omar Marzouk, at det er lidt for tidligt med sådan et spil. Måske er Danmark ikke helt klar til det endnu.

To uger efter, at 'Perker-spillet' bliver publiceret, ændrer DR navnet.

En navneændring, der ifølge DR Ung-redaktør Lars Torp medfører nye klager. Blandt andet fra indvandrere, som mener, det er helt i orden at bruge ordet "perker".

Beslutningen kommer ikke voldsomt bag på manden, der to år tidligere indspillede 'Perker-rap' i et studie i Hollywood.

- Jeg vidste jo egentlig godt, at man ikke kunne kalde det 'Perker-spillet', siger Jan Elhøj i dag.

Men DR’s beslutning betyder, at han skal finde på et nyt navn.

Jan Elhøj foreslår at bruge et navn fra 'Perker-rap'. Et navn, der egentlig bare skulle have været "Muhammed".

- Men det blev for stereotypt og lidt kedeligt, og så fandt jeg på at hive appelsinmærket "Jaffa" ind i navnet for at gøre det lidt eksotisk, husker Jan Elhøj.

Sådan kommer 'Mujaffa' til verden.

'Perker-spillet' omdøbes til 'Mujaffa-spillet', og koranen bliver fjernet fra bimmeren. Ellers cruiser spillet videre i samme stil.

Men hvem besluttede, at navnet skulle ændres?

Jan Elhøj husker det ikke. For han kom som løstansat ikke regelmæssigt i barakkerne ved TV-Byen og var ikke med i de diskussioner, der må have været om navnet.

Thomas Løfgren husker det som en fælles redaktionel beslutning, fordi det ikke var deres mening at såre nogen med spillet. Lars Torp, der fortalte om navneændringen til Jyllands-Posten, husker det ikke.

Samme svar kommer fra flere af datidens redaktører og medarbejdere på DR Ung. Men de husker, at generaldirektør Christian Nissen var på besøg i barakkerne for at tale om det kontroversielle navn.

Ikke for at diktere en ændring, men for at udtrykke sin opbakning til det navn, der fik debatten til at blusse op. Generaldirektøren kommer også til kort, da han bliver spurgt, hvem der besluttede, at "perker" var på den forkerte side af grænsen for acceptabel satire.

- Men jeg håber virkelig ikke, at det var mig. Den slags fik jeg ikke lov til at blande mig i, siger Christian Nissen, der forlod DR i 2004 efter 10 år som generaldirektør.

Han holder fast i, at 'Perker-spillet' skulle have beholdt sit navn og håber, at der stadig er plads til den slags satire.

- Men jeg er ikke sikker, for det kan godt være, at det er blevet lidt sværere at lave sådan noget, siger Christian Nissen.

For siden 'Perker-spillet' ramte Danmark, har der været en Muhammed-krise og en nutidig krænkelsesdebat, som også rykker grænserne for, hvordan man taler om indvandrere og minoriteter generelt.

Derfor tror Jan Elhøj heller ikke, at man i dag ville give grønt lys til satire, der spiller på samme stereotyp, som 'Perker-spillet' gjorde.

- Folk er meget mere krænkelsesparate. Alle kan ytre sig, og det kan hurtigt blive blæst op til et politisk niveau. Det er faktisk lidt skræmmende, siger Jan Elhøj.

Torben Schmidt Hansen – den øverste leder på DR Ung hvor 'Perker-spillet' blev opfundet – ville dog ikke ryste på hånden, hvis han sad i samme stilling i dag og skulle beslutte, om 'Perker-spillet' skulle udgives.

Han ville give grønt lys.

- Ja, det ville jeg. Og det er med samme begrundelse som dengang, nemlig at humor kan være med til at nedbryde fordomme, siger Torben Schmidt Hansen.

Udover at skabe en heftig debat den sommer i år 2000, så bliver 'Mujaffa-spillet' startskuddet til en række digitale DR-succeser. Blandt andet 'Hundeparken' og 'Den Store Pakkeleg'.

I 2001 laver den statsejede norske tv-station NRK i samarbejde med DR Ung en norsk version af spillet, så Mujaffa kan "hilse på kompisane dine og score deilig norsk blondine".

Samme år vinder DR Ung hovedprisen ved den danske internetbranches årlige konference 'Reboot' for at have lavet 'Mujaffa-spillet'.

- Der hersker ingen tvivl om, at spillet er genialt og nyskabende med et nyt perspektiv på et nærmest tabubelagt emne, som det lød i juryens begrundelse.

Thomas Løfgren bliver ofte mødt med anerkendelse for sin rolle i 'Perker-spillets' tilbliven, og han er stolt af at være en del af DR’s måske største succes på internettet. Men han ville ikke lave et 'Perker-spil' i dag.

- Det ville ikke føles lige så sjovt og kærligt, som det var dengang. Der er kommet en række lovstramninger, som marginaliserer indvandrere, og tonen er blevet mere hård og hadsk. Man skal passe mere på med, hvad man gør grin med, og det føles mere betændt at tale om indvandrere nu, end det gjorde for 20 år siden.