TIDSLINJE De 10 vigtigste spillekonsoller gennem tiden

TIDSLINJE De 10 vigtigste spillekonsoller gennem tiden

  • Af Søren Dalager Ditlevsen (Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)
  • 23. mar. 2019
Scroll for at læse

”The electronic game of the future!”

Den dybe, amerikanske speakerstemme lyder yderst entusiastisk i tv-reklamen, der i 1972 præsenterede verdens allerførste spillekonsol til hjemmet.

Og entusiasmen var velbegrundet.

Med konsollen Magnavox Odyssey var en af fremtidens vigtigste måder at game på nemlig opfundet. En boks, to controllere og et par ledninger gjorde pludselig fjernsynet til et stykke fantastisk legetøj.

Med kun 100.000 solgte eksemplarer kunne den futuristisk udseende spillekonsol dog endnu ikke konkurrere med de ultrapopulære arkademaskiner, der i løbet af 70’erne og 80’erne dukkede op i spillehaller verden over.

Det var faktisk først i 1977, da den legendariske konsol Atari 2600 blev lanceret, at den nye type hjemlige tv-gaming begyndte at blive taget alvorligt. Hele 30 millioner Atari 2600’ere blev langet over disken – og en hel ungdomskultur var nu under hastig forandring.

Siden dengang - og helt frem til i dag - er der i et heftigt teknologisk og innovativt kapløb hele tiden blevet sat nye standarder for, hvor kreative og imponerende spiloplevelser, konsollerne kan levere.

Men efter et halvt århundrede er kapløbet måske snart slut.

For få dage siden løftede Google nemlig sløret for spil-streamingtjenesten Stadia, der måske kan være begyndelsen på enden for de fysiske konsollers æra.

I den anledning kårer Troldspejlet herunder de 10 vigtigste spillekonsoller i historien.

1977: Atari 2600

På Atari 2600’eren kunne man for første gang få hjemmeversioner af spillehalsklassikere som for eksempel ’Space Invaders’ og ’Pacman’, og selvom grafikken ikke var lige så flot som på de kraftige arkademaskiner, blev konsollen alligevel en kæmpesucces.

Men Atari 2600’eren er faktisk især vigtig, fordi den var medvirkende til næsten at dræbe hele spilbranchen og dermed sætte en kæmpe forandring i gang.

- Mange af spillene, som blev produceret til den, var simpelthen så uendeligt ringe, at folk totalt mistede troen på, at gaming derhjemme overhovedet var sjovt, fortæller Troldspejlets spilredaktør Troels Møller.

Som følge af de dårlige spil crashede hele spilmarkedet i 1983, og langt de fleste spilfirmaer, inklusive Atari, lukkede kort efter.

- Den store nedtur betød, at der efter lidt tid nu blev plads til nye firmaer med nye idéer. Havde Atari fortsat med at dominere markedet, er det ikke sikkert, at der var blevet plads til for eksempel Nintendo, der jo er legendarisk i dag.

Især Ataris spil ’E.T. the Extra-Terrestrial’ var dråben, der fik bægret til at flyde over for forbrugerne, fortæller Troels Møller.

Potentialet for spillet var enormt, fordi filmen af samme navn var super populær i perioden. Men programmøren fik kun lidt over en måned til at lave spillet – og det endte selvfølgelig helt galt.

- Det fik hård kritik på alle tænkelige parametre og omtales stadig i dag som et af de dårligste spil, der nogensinde er lavet!

Efter spillets udgivelse lød en populær vandrehistorie, at Atari i al hemmelighed, for at skjule fiaskoen, havde smidt flere hundredetusinde eksemplarer af spillet i et stort hul i New Mexico og dækket det med beton.

I 2014 blev hullet undersøgt, og man fandt både eksemplarer af E.T. og andre spil. En tidligere Atari-chef indrømmede, at firmaet på den måde havde skilt sig af med over 700.000 usolgte spil.

1983: Nintendo

Der var mange konsoller før Nintendo Entertainment System, men ingen gjorde det bedre end det japanske firma, der havde produceret legetøj siden 1889.

Faktisk var konsollen ikke hardwaremæssigt noget særligt, men den måde, Nintendo skabte spil til den på, gør, at den fortjener en plads på listen, siger Troldspejlets Troels Møller.

- Der blev produceret bunker af spil til Atari 2600’eren, og det resulterede i en yderst svingende kvalitet. Nintendo gjorde det modsatte og satsede på kvalitet frem for kvantitet.

Eksempelvis blev titler som ’Super Mario’, ’Megaman’ og ’Zelda’ kæmpesucceser.

- I lang tid kunne man simpelthen ikke lave spil til konsollen, uden at det færdige produkt skulle godkendes af Nintendo. Det skulle have deres ”Seal of Approval”, fortæller Troels Møller og pointerer, at han selv i dag stadig spiller ’Megaman’ indimellem.

Maskinen nåede at sælge over 60 millioner enheder på verdensplan.

1988: Sega Mega Drive

Krigen mellem de to konsolgiganter Sega og Nintendo var i slutningen af 80’erne i fuld gang. Sega kørte eksempelvis i 1988 en vild reklamekampagne for Mega Drive-konsollen med sloganet “Does what Nintendon’t”.

Der blev ikke lagt fingre imellem.

Sega Mega Drive (Kaldet Genesis i USA og Japan) havde en hurtig 16bit-processor, hvilket Sega med slagord som ”Blast Processing” i høj grad brugte til at sælge konsollen på.

- Egentlig betyder ’Blast Processing’ ikke noget. Det er et fjolleord opfundet ud af den blå luft, men det var en genistreg at fokusere så meget på processorhastigheden. For med en hurtig processor kunne man få meget mere fart ind i spillene, og det syntes folk var fedt, fortæller Troels Møller.

Han nævner ’Sonic the Hedgehog’, ’Golden Axe’ og ’Aladdin’ som nogle af de bedste spil.

Sega skilte sig også ud fra Nintendo ved at sigte mere mod teenagere og voksne end Nintendo.

- I mange af Segas spil var der masser af blod og bandeord, og det hele var mere råt. Det syntes teenagerne jo var fedt. De ville have seje spil, fortæller Troels Møller.

Han pointerer, at kampspillet ’Mortal Kombat’ for eksempel udkom i to forskellige versioner til Sega og Nintendo:

- I Nintendos version var blodet malet gråt, mens det i Segas selvfølgelig var rødt.

1990: Super Nintendo

Først to år efter Sega kom med deres konsol med den nye hurtige 16bit-processor, var Nintendo klar med deres.

Men Super Nintendoen var alligevel nærmest automatisk en succes, fordi ’Super Mario’ allerede var den mest kendte spilfigur i verden. Et af lanceringsspillene var ’Super Mario World’, som anmeldere dengang var enige om, var et vanvittig godt spil.

Desuden begyndte Nintendo at lave vilde krumspring for at få den flotteste grafik muligt ud af konsollen, som f.eks. at indarbejde specielle grafikchips ind i selve spilkassetterne. Rumspillet 'Starfox' var rent faktisk et pseudo 3D-spil, på en 2D-konsol.

- Det her er min favoritkonsol nogensinde. Den var fantastisk på alle måder, både med indhold, spil, controllere osv. Man sidder simpelthen med et stykke spilhistorie mellem hænderne, når man gamer på den i dag – og det gør jeg ofte stadig, fortæller spilredaktør Troels Møller.

1994: Sony PlayStation

Sony og Nintendo var egentlig i gang med at lave en konsol sammen, men da Nintendo stoppede med at tage telefonen, besluttede Sonys ledelse at gå videre med deres konsoldesign alene.

Sony lancerede 32bit-konsollen PlayStation i 1995 – og grafikken var intet mindre end spektakulær.

Hvad der kunne være blevet en stærk partner for Nintendo, endte i stedet med at blive en kæmpe konkurrent.

PlayStation-klassikere som ’Crash Bandicoot’, ’Tekken’, ’Twisted Metal’, ’Tomb Raider’, ’Metal Gear Solid’ og ’Final Fantasy VII’ er bare et fåtal af de spil, som har samlet millioner af fans verden over.

- Den var også genial, fordi den var så holdbar. Jeg fik tabt den mange gange, men den blev bare ved med at virke. Til sidst måtte jeg dog underligt nok vende den på hovedet, for at den kunne fungere, men så virkede den også, fortæller spilredaktør Troels Møller.

Sony nåede at sælge over 102 millioner konsoller, inden de stoppede produktionen.

1998: Sega Dreamcast

I slutningen af 90’erne gik det ikke så godt for Segas konsolforretning – blandt andet fordi den japanske og amerikanske afdeling havde svært ved at arbejde sammen.

Alligevel endte de med i 1998 at lancere en af de mest elskede konsoller nogensinde.

Sega Dreamcast var på mange måder en meget fremsynet konsol. For eksempel tilbød den allerede dengang reel multiplayer over nettet via det indbyggede 56k-modem.

- Det var på mange måder en bedre konsol end Sonys Playstation 2, men Sega var med Dreamcasten simpelthen forud for deres tid, og det endte med at blive dødsstødet for dem, fortæller Troels Møller.

Desværre for Sega blev der kun solgt cirka 10 millioner Dreamcasts, og de lukkede derefter deres konsolproduktion.

- Det er efter min mening den næstbedste konsol i hele historien, siger Troels Møller der sagtens kan finde på at spille både ’Powerstone’, ’Crazy Taxi’, og ’Ready to Rumble’ den dag i dag.

2000: Sony PlayStation 2

Sony var i 2000 klar med opfølgeren til den deres kassesucces. De smækkede et to-tal bagpå og førte sig frem med slagord som “Emotion Engine”.

Fans var simpelthen blæst bagover, fortæller spilredaktør Troels Møller:

- Faktisk var konsollen i sig selv ikke helt vild, men igen var det måden, de formåede at skabe spil til den på, som imponerede helt vanvittigt. Spil, der startede deres liv på PlayStation 2 for nu snart op mod 20 år siden, lever stadig videre i dag, med remakes og efterfølgere.

Han mener, at nogle af spilhistoriens bedste spil er udgivet på PlayStation 2 – og nævner i den forbindelse blandt andet ‘Shadow of the Colossus’, ‘Devil May Cry’, ‘Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty’, ‘Okami', 'Jak & Daxter’ og ‘Ratchet & Clank’.

2001: Nintendo GameCube

Nintendo er i dag kendt for at lave konsoller, som ikke er nær så kraftfulde som deres konkurrenters, men derimod har skudsikkert spildesign. Det har dog ikke altid været sådan.

Som for eksempel da de udkom med deres GameCube-konsol. Den så mærkelig ud, var helt firkantet - og i Danmark kunne man i det første stykke tid kun få den i lilla.

- Altså den var jo decideret røvgrim, men den fungerede helt sindssygt godt, siger spilredaktør på Troldspejlet Troels Møller.

Men uanset hvordan man havde det med dens udseende, kunne man ifølge Troels Møller ikke være andet end imponeret, første gang man for eksempel spillede Star Wars-spillet ’Rogue Squadron II: Rogue Leader’, og man nærmest VAR med i angrebet på dødsstjernen:

- Jeg tog den med i skole og viste den til de af mine venner, som ellers sværgede til at game på PC – og de var jo også vildt imponerede.

2005: Microsoft Xbox 360

Microsoft meldte sig ind i konsolkapløbet i 2001 med den originale Xbox, men det var først i 2005, da de stod klar med Xbox 360, at de for alvor blev en trussel mod Sony og Nintendo.

- Xbox 360 var en fremragende konsol. Ikke kun fordi indmaden var vanvittig kraftfuld, men også fordi den var nem at arbejde med for udviklerne, fortæller Troels Møller.

Det betød, at spil, der udkom på flere platforme, oftest så bedst ud, og kørte hurtigst på Microsofts konsol.

2006: Nintendo Wii

I 2006 laver Nintendo nok den mest innovative konsol, der nogensinde var lavet med succes. Der blev tænkt helt ud af boksen.

Resultatet var Wii - en relativt svag konsol, der satte sin lid til, at folk gerne ville styre deres spil på en helt ny måde. Wiimotes, som controllerne hedder, er gyrostyret, så man skal svinge dem rundt for at få spillene til at reagere.

Ingen andre gjorde noget lignende på dette tidspunkt, og det viste sig at være et godt sats, da Wii’en i dag er blevet købt mere end 100 millioner gange.

- Altså mine egne forældre gik jo ud og købte en Wii, og det viser jo bare, at de ramte et helt nyt marked med den her konsol. Nu kunne hr. og fru Danmark også spille med. Den beviste virkelig, at gaming er en aktivitet for alle.

2019: Google Stadia?

På pladsen foran fjernsynet, hvor spillekonsollen gennem et halvt århundrede har haft sin faste plads, kommer der i en nær fremtid måske til at være aldeles tomt.

I hvert fald hvis Googles nye spil-streamingtjeneste Stadia får succes.

Streamingtjenesten kræver nemlig hverken, at man køber en dyr konsol eller fysiske spil. Alle spil kan spilles med det samme med et enkelt klik, på alle platforme, intet skal downloades og alle krævende opgaver bliver ordnet i skyen.

- Hvis Google kan få det her til at virke optimalt, vil det være en reel konsol-dræber. Behovet for at have en fysisk konsol og fysiske spil vil jo forsvinde, og det vil - ligesom med for eksempel LP’er - kun være et fåtal af nostalgiske nørder som mig selv, der vil købe dem, siger Troels Møller.

Selv hvis Googles projekt skulle slå fejl, er den fysiske konsols tid ved at rinde ud, pointerer han:

- Det er gået den vej med både musik og film, så selvfølgelig er det også der, spillene er på vej hen. Det er kun et spørgsmål om tid.

Credit


Tekst: Søren Dalager Ditlevsen


Illustrationer: Oliver Seppo Rasmussen


Research-support: Jakob Bach Svith



Kilder: Spilredaktør Troels Møller fra Troldspejlet, Gamesradar.com, Wikipedia, YouTube

Fotos: Creative Commons samt PR-fotos fra Sega, Nintendo, Atari, Microsoft og Sony