Endnu et kapitel i en lang og stolt dansk tradition bliver skrevet, når DR og TV 2 hver aften indtil jul sender et afsnit af årets julekalendere ud i danskernes stuer.

Men selvom traditionen har været ubrudt i nu 55 år, har fænomenet forandret sig enormt.

I 1970’erne prægede kvindekamp, alternative tankegange og oprør produktionerne, mens man i 80’erne tydeligt havde fået nok af eksperimenter og blev mere traditionelle.

I 90’erne blev kalenderne krydret med både hip hop og historiske fakta, mens 00’erne og 10’erne blandt andet bar præg af fantasy-genrens store popularitet.

Og med de mange forandringer er også fulgt mange holdninger. Julekalenderne har nemlig både samlet og splittet danskerne lige fra starten.

’Historier fra hele verden’ var Danmarks allerførste julekalender. Inspirationen var hentet fra Sverige, hvor man allerede i 1960 sendte ’Titteliture’.

Hvert afsnit af ’Historier fra hele verden’ varede kun 10 minutter, var i sort-hvid og havde ingen gennemgående historie. Det var derimod små separate fortællinger – for eksempel hånddukker, der besøgte lande som England og Sydamerika eller korte reportageindslag fra lande i Afrika.

Kun det sidste afsnit - som i øvrigt blev vist den 23. og ikke den 24. december - handlede om julen. Og her var tidens kønsroller tydelige: Nissemor og nissebørnene knokler for at strikke sokker til nissefar.

Det var også i 1962, at traditionen og sammenhængen mellem tv-julekalendere og velgørende formål første gang blev introduceret.

Dagens kalenderlåge blev nemlig åbnet i starten af udsendelsen, og overskuddet fra salget af lågekalenderen i pap gik til fattige børn i ulandene – præcis som det gør i dag.

I 70’erne kom en dukketrilogi, som siden er en blevet en klassiker inden for dukkegenren - især Jullerup Færgeby husker mange.

Da ’Vinterbyøster’ fik premiere i 1973, var produktionskvaliteten blevet markant bedre end ved juletraditionens begyndelse.

Både den og de to efterfølgende dukkekalendere, Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby, blev optaget i farver, og der blev bygget store kulisser og syet fine dukker.

Kalenderne fulgte en gruppe børn og deres familier og havde meget lidt julestemning - og slet ingen nisser.

Anden del af trilogien, ’Jullerup Færgeby’ fra 1974, fik midt i tidens kvindefrigørelse en del kritik for at fastholde forældede kønsroller.

Det blev der dog lavet om på i 1977, hvor tredje del, ’Kikkebakke Boligby’, blandt andet viste en far, der elskede at vaske op – samt en kvindelig brandmajor.

Vendinger fra julekalenderne som ”Anton! Du har revnet dine bukser!” og ”Den sitter fast” blev landskendte.

Fortællingen om købmanden i Gammelby, som ville aflyse julen, vendte op og ned på julekalendernes form og fortælling. Dukkerne blev udskiftet med mennesker – og nutiden med et historisk miljø.

Jul i Gammelby var den første af de mere traditionelle julekalendere, som havde en ny målgruppe: nemlig hele familien – ikke kun børnene.

Og så indførte julekalenderen en helt ny tradition: Nisser i hovedrollerne, som tilførte julekalendergenren et humoristisk twist.

Ove Sprogøe spillede nissefar. En noget anderledes rolle end den, han havde i ’Olsen Banden overgiver sig aldrig’, som havde biografpremiere blot to dage efter sidste afsnit af årets julekalender var blevet sendt.

I 1980 blev alting meget mærkeligt i december måned. Kæmpeorme og to mænd fanget i et hul under jorden fyldte sendefladen, hvor den danske befolkning havde været vant til klassisk julehygge.

Men sådan skulle det ikke være, da Poul og Nulle den 1. december begav sig ud på jagten efter julemanden.

De to mænd, som mange allerede kendte fra andre tv-programmer, faldt nemlig ned i et hul i jorden og blev dernede sammen med en hulemand, tre hekse i en sildesø og en kæmpe regnorm med to hoveder.

Der skete stort set ikke skete noget, og da slet ikke noget julet.

Julekalenderen var antitraditionel, antiautoritær og var nærmest satire over hele genren.

Seerstormen skyllede ind over DR, og ’Jul og grønne skove’ blev den mest udskældte og omdiskuterede nogensinde. Den blev - modsat mange af DR’s andre julekalendere - aldrig genudsendt.

I 80’erne var det slut med 70’ernes vilde eksperimenter – og det smittede også af på julekalenderne

Den julede, hyggelige og aldeles ufarlige stemning var tilbage for fuld hammer, da Nissebanden ramte skærmen.

Julemanden havde mistet sit gode humør, og Lunte og hans nissebande skulle redde julen.

Julekalenderen blev en succes, blandt andet fordi den på humoristisk vis tog et voksenscenarie - en bande - og satte det ind i en ramme med nisser, jul og hygge – og en smørklat smør.

I 1986 blev alle sejl sat til i produktionen af den hidtil dyreste produktion i den danske julekalenderhistorie. ’Jul på slottet’ kostede 12 millioner kroner at lave.

Manuskriptet blev skrevet af Martin Miehe-Renard, som senere skulle opfinde supersuccesen ’Alletiders jul’ med den alternative hip hop-nisse Pyrus i hovedrollen.

Men i 1986 var det stadig den klassiske gammeldags julehygge, der var i fokus, da Prinsesse Miamaja og jægeren Valentin blev stormende forelskede. Prinsessen skulle dog giftes væk til anden side for at fylde rigets tomme pengekiste – og så var dramaet skabt.

Rollen som jægeren Valentin blev Jens Zacho Böyes gennembrud - så voldsomt et gennembrud, at han fik tusindvis af fanbreve og blev forfulgt på gaden af betagede kvinder.

I 90’erne berigede TV 2 genren med en knopskydning: Den satiriske julekalender for voksne.

Den nye tv-kanal sendte allerede sin første julekalender i 1990, ’Jul i den gamle trædemølle’, og året efter kom ’The Julekalender’.

Den blev vanvittigt populær og fik meget omtale, fordi den gjorde noget, der ikke havde været prøvet før.

Kalenderen levede af sin humor – og ikke mindst sammenblandingen af det danske og engelske sprog. Komikken blev tilsat et gyser-element, blandt andet i form af den frygtelige ’nåsåer’, som får hugtænder, når han indtager alkohol.

Seriens særlige stemning faldt i danskernes smag – og udtryk som ”bob bob bob” og dansk-engelske sammenblandinger som ”It’s hard to be a nissemand” blev hverdagsjargon i flere år.

Kalenderen var en demontering af juletraditionen, og skabte en ny delvist samfundssatirisk tradition, som fortsatte senere med eksempelvis ’Jul på Vesterbro’ og ’Yallahrup Færgeby’.

The Julekalender genudsendes med jævne mellemrum og opfattes af mange som en regulær klassiker.

Seks år efter TV 2 gik i luften, præsenterede den nye kanal hip-hop-nissen Pyrus, der bor i Rigsarkivet. Og det skulle vise sig at være en god idé.

’Alletiders jul’ var en helt ny måde at lave julekalender på, fordi man satte julen og juletraditionerne ind i en historisk ramme. Et greb, der fortsatte op i 00’erne, hvor en julekalender med historisk twist blev fremherskende. For eksempel 'Jul i Valhal' i 2005, 'Absalons hemmelighed' i 2006 og 'Pagten' i 2009.

'Alletiders jul' var den første julekalender, som blev sendt i primetime klokken 20 i stedet for klokken 17.30, som tidligere. 1,38 millioner så i gennemsnit med hver aften. Seertallene havde tidligere været under en million.

Julekalenderen kørte i tre sæsoner mere.

I 00’erne blev samfundssatiriske julekalendere endnu mere populære.

’The Julekalender’ havde allerede illustreret potentialet i sammenblandingen af samfund, jul og humor - men i det nye årtusinde blev det samfundsmæssige aspekt endnu mere centralt.

For eksempel 'Jul på Vesterbro' - en socialkritik i humoristisk form – og en absurd komedie, hvor Anders Matthesen spiller alle rollerne.

Kalenderen var en parodi på både julekalendergenren og socialrealisme i fremstillingen af samfundets nederste og behandlersystemet, der er helt til grin.

Andre eksempler er 'Yallahrup Færgeby' fra 2007, som var et indlæg i indvandrerdebatten og 'Mikkel og guldkortet' fra 2008, som midt i finanskrisen var en kritik af samfundets forbrugerkultur.

I 2006 fulgte julemåneden 12-årige Cecilie, som i sin interesse for arkæologi udforskede ruinerne af Absalons gård og hører en gæst tale om "Absalons hemmelighed" – en hemmelighed, der måske kan gøre Cecilies syge lillesøster rask igen.

Fortællingen er en del af den tendens, hvor man begyndte at bruge julekalenderen til at problembearbejde samtidstemaer i et kulturhistorisk lys: Fortiden, fremtiden og historien kan hjælpe med at kurere sygdom i 'Absalons hemmelighed', i 'Pagten' er det mobning, og i 'Tidsrejsen' fra 2014 er det et par, der er ved at gå fra hinanden.

I 10’erne begyndte man at bruge elementer, som allerede er afprøvet i
fiktionen. For eksempel 'Tidsrejsen', som har både en tidsrejse, som er
brugt før, og et fantasy-agtigt præg, som er nyt.

Dette års julekalender på DR1 er den norske ’Snefald’, som kan ses hver dag kl. 19:30.

Den officielle beskrivelse lyder sådan:

"... julekalenderen handler om at finde ud af hvem der betyder noget for en i medgang og modgang. Desuden handler den om at være sig selv og kæmpe for det, man tror på."

Det er ikke første gang, DR viser en udenlandsk julekalender. I 2007 var den ligeledes norske 'Jul i svinget' årets kalender på DR1. Den blev vist hver dag kl 17:30.

På DR Ramasjang kan de 3-6 årige i år i øvrigt se ’Ramajetternes Jul’ hver dag kl. 17, mens DR Ultra viser ’Klassens Jul’ for de større børn.