I 1980'erne var det den legendariske spillekonsol Commodore 64, der stod øverst på ønskelisterne til jul.

I år står der formentlig også flere elektroniske gadgets højt på ønskesedlen hos børnene.

Men de danske børns julegavehits har ikke altid været lige strømførende. De har forandret sig meget og budt på alt fra tog og påklædningsdukker til forklæder og brætspil.

I slutningen 1920’erne var det helt store julegavehit elektrisk legetøj, og et tog med tilhørende stationsbygning og stationsby var drømmen for mange.

Det var helt nyt, at legetøjet kunne bevæge sig, og det ramte plet hos især børnene, som på denne tid især blev fascinerede af ting, der var så virkelighedsnære som muligt.

Samtidigt hang fascinationen i høj grad også sammen med periodens voldsomme industrialisering, hvor store maskiner og ny teknologi fyldte det daglige liv.

I 1930'erne marcherede de såkaldte Lineol soldater også frem på ønskelisten til jul.

Men ikke alle kunne forvente en pakke med soldater under træet. Lineol soldaterne var nemlig meget dyre, og derfor var de heldige indehavere ofte det bedre borgerskabs drenge eller voksne mænd, der samlede på de små figurer.

Den enorme fascination af militær, soldater og udrustning i dansk legetøj var dog ikke en tilfældighed.

Julegaveønsket var en reaktion på den militære oprustning i Europa: Adolf Hitler og nazismen fik fremmarch i Tyskland - fascismen i Italien.

Derfor var det ikke unormalt med små kopier af Hitler og krigsudstyr som bunkers, granater og kampkøretøjer.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat, og den 16. april blev vores nuværende Dronning Margrethe født. Den lille prinsesse blev nationens kæledægge, og fra 1943 kunne landets børn lege med den lille Margrethe som påklædningsdukke.

Kunstneren Illa Winkelhorn fik tilladelse af kongen og dronningen til at tegne den lille prinsesse som dukke med det forbehold, at hun ikke havde luksuriøst tøj på, for mange danskere levede under trange kår i besættelsesårene.

Dukken var en billig form for underholdning, som alle kunne ønske sig.

Med den lille prinsesse kom befolkningen tættere på kongehuset og kunne fokusere på det særligt danske i en tid, hvor man ikke vidste, hvad fremtiden ville bringe.

I 1950’ernes bevægede Danmark sig fra at være et mangelsamfund til et velfærdssamfund.

I starten af årtiet var der nøjsomhed i de danske hjem, og bløde pakker var meget udbredte. Børnene fik ofte praktiske sokker, vanter eller lange underbukser i julegave.

Men i takt med at Danmark kom på fode igen efter 2. Verdenskrig, blev julegaverne større. Ski, skøjter, guitarer og noder var populære gaveønsker og de første rejsegrammofoner sneg sig ind på børneværelserne.

I 1959 skabte det amerikanske firma Matell et stykke legetøj, som skulle vise sig at blive enhver piges drøm i 60’erne: Barbie.

Amerikanske Ruth Handler opfandt Barbie, fordi hendes datter elskede påklædningsdukker. I 1961 fik Barbie kæresten Ken.

Barbie afspejlede 60’erne som årti: En periode med bedre økonomi. Som årtiet skred frem fik Barbie mere tøj og flere øreringe - og en hel flok nye veninder.

Der var brug for kvinderne på arbejdsmarkedet, og det gjorde dem mere selvstændige og gav dem mulighed for at tage en uddannelse.

Den udvikling så man også i Barbies univers - hun blev udearbejdende og fik job som pressefotograf eller sygeplejerske.

Et af de store julegavehits i 1970'erne var yatzy. Faktisk var det i hele årtiet tidstypisk at ønske sig en fælles gave til hele familien.

Oliekrisen i 1973 medførte nemlig store økonomiske vanskeligheder og øget arbejdsløshed.

Derfor rykkede familien sammen, skruede ned for varmen, sparede sig gennem oliekrisen og samledes omkring fælles spil - også 'Master Mind' og 'Matador' var årtiets hits.

I 80’erne gik man væk fra at være fælles om et familiespil til mere individuelle aktiviteter. I stedet sparede man op til den yderst populære Commodore 64.

Det var en 'hjemmedatamat', som markerede et led i den teknologiske udvikling – man fik det elektroniske spil ind i hjemmet.

Når Commodore 64 vandt så stor popularitet blandt både voksne og børn, var det især på grund af et stort udvalg af spil. Hertil kunne man nu spille derhjemme foran fjernsynet i stedet for at skulle vandre ned i den lokale spillehal.

At hjemmedatamaten var dyr, gjorde ikke populariteten mindre. Tværtimod. Den var for de få, og Commodore 64 var manges store drøm under juletræet.

I 90’erne vandt mobiltelefonen frem og blev efterhånden allemandseje. En del fik den i julegave som det højeste ønske.

I modsætning til fastnettelefonen kunne mobilen medbringes overalt, hvor der var mobildækning. I de første år var der ikke dækning overalt i landet. Det gav en ny frihed, men også forpligtelse i forhold til at kunne træffes hvor som helst – og når som helst.

De første mobiler markerede overgangen til det menneske, der i princippet altid er online og altid til rådighed.

For selvom de første mobiler kun fungerede som telefoner, man kunne ringe til og fra og samtidig kunne sende sms’er fra, så var de første generationer af mobiler et skridt på vej mod en ny udvikling i den enkeltes liv og dagligdag.

I slutningen af 00’erne trænede man foran fjernsynet med det nye hit Nintendo Wii.

Hvor man før var passiv tilskuer til det, der foregik på skærmen, så brugte man kroppen og sine bevægelser i spillet. Det fascinerede både børn og voksne.

Dermed kunne man dyrke motion, mens man morede sig. Wii’en blev populær som en del af den tids sundhedsbølge med fokus på træning i fitnesscentre som vejen til en sund levevis.

Men Wii’en var også skyld i mange 'Wii-skader', som folk fik af den nye dille.

00’erne var også en tid, hvor individet spillede en større rolle end førhen. Man målte hele tiden sine egne præstationer.

En tendens, som også kom til udtryk i Wii’en, hvor man blev evalueret og sammenlignet med andre i kraft af et pointsystem.

I takt med at den digitale generation er rykket fra flow-tv til internettet, er reklamerne rykket med.

Børn får kendskab til nyt legetøj via reklamer på YouTube, og det er muligvis også forklaringen på, hvorfor danseambåndene 'SoundMovz' kan blive årets julegavehit til børn.

Armbåndene er nemlig blevet massivt markedsført på YouTube og hos KiDS Coolshop, der er en af landets største legetøjsforhandlere på nettet, fortæller marketingschef Jacob Risgaard, at armbåndene er det foreløbigt mest solgte stykke legetøj i julen 2017.

Armbåndet spiller musik i takt med bevægelser og kan kobles til en app på en smartphone.