De to storbarmede kvinder her er såkaldte venus-figurer. De er fra stenalderen - og har indtil videre omkring 200 søstre, som er fundet over store dele af Europa.

Da den kvindelige anatomi på mange af dem er overdimensioneret, vurderer nogle forskere, at figurerne har været fertilitetsamuletter og måske repræsentation af en slags moder-gudinde.

En kvinde drikker øl af en stor krukke, mens hun har sex med en mand, der også nyder et godt glas. Øldrikningen er sandsynligvis symbolik for oralsex.

Sådan lyder eksperternes vurdering af, hvad det er der foregår i denne 4.000 år gamle lerplade.

Billigt producerede lerplader som disse var enormt populære og er fundet i både private huse, i gravsteder og i templer i det historiske område Mesopotamien, hvor bl.a. Irak i dag ligger.

Lerpladernes formål er stadig uklart, men nogle mener, at de skulle gøre kærlighedens gud Ishtar glad. Andre tror blot, at der i princippet bare er tale om datidens svar på Playboy magazine.

Denne egyptiske papyrus, med det knap så frække navn 'papyrus 55001', består blandt andet af 12 erotiske illustrationer, der viser forskellige sexstillinger. Den første tredjedel af papyrussen viser desuden dyr, der udfører forskellige menneskelige opgaver.

Nogle forskere vurderer, at papyrussens formål primært har været underholdning - og den er blandt andet blevet kaldt "verdens første mandemagasin".

Den høje kunstneriske kvalitet tyder desuden på, at den blev lavet til en velhavende modtager.

Ved Khajuraho-templet i Indien fniser turisterne mere, end hvad man ellers skulle forvente af et besøg ved et 1.000 år gammelt tempel.

Templets ydervægge er forsynet med flere skulpturer af folk, der dyrker sex. Et af de mest fotograferede er scenen med tre kvinder og en mand midt i en akrobatisk seksuel øvelse. Scenen, med manden der har samleje med en hest, er også ganske populær.

Sex blev i samtiden anset som en slags kunstform - og at nyde og perfektionere det seksuelle var tilladt for både mænd og kvinder.

Der er også figurer af folk, der beder, slås, spiser og sminker sig. Én teori er, at templets udsmykning er tænkt som en hyldest til alle livets facetter - og altså dermed også sex.

Fortidens behov for at illustrere erotiske scener eksisterede naturligvis også i Danmark. Men med kristendommens indførelse omkring årtusindskiftet blev sex og nøgenhed i langt højere grad forbundet med noget forkert og farligt.

Alligevel malede man i Sanderum Kirke i Odense i 1500-tallet både nøgne kvinder og dæmoner med frihængende udstyr i loftet. Dette var dog kun for at skræmme. Scenen viser, hvordan der ser ud i helvede for de, der synder - og her bliver man altså både skidt på og tilsyneladende voldtaget af dæmoner.

Kalkmalerierne har gennem næsten 500 år været malet over - først i 2011 kom de frem i lyset igen under en renovering.

Egentlig kunne de være kommet frem allerede i 1880'erne, hvor de blev opdaget under en kalkning, men her mente man, at deres billedsprog var for stærkt - og lod dem derfor være tildækket.

Den berømte japanske maler Katsushika Hokusai er mest kendt for billedet af en stor blå bølge, men han havde også andre talenter - ikke mindst inden for genren 'shunga'.

Shunga er erotiske japanske billeder af eksplicit sex af forskellig art, eksempelvis som Hokusais billede herover.

Billeder som disse blev ejet af både mænd og kvinder fra mange forskellige klasser - og man mener, at illustrationer blandt andet blev anset som lykkebringere, hvis man bar dem på sig.

Fordi illustrationerne menes primært at være blevet båret af handelsrejsende, samuraier og hjemmegående husmødre - altså personer som var meget væk fra deres partnere - er en teori også, de ikke havde et religiøst, men derimod helt praktisk erotisk formål.

Det var i hvert fald tanken med dem, når de blev delt ud til hærens soldater, der jo i lange perioder var væk fra deres partnere .

Synet på de meget direkte erotiske illustrationer kunne næsten ikke have været mere forskelligt i Japan og i vesten i 1800-tallet.

En amerikansk forretningsmand på besøg i Japan i 1859 beskrev billederne som flotte, men "ekstremt ubehagelige" og blev ganske chokeret, da hans japanske bekendte og deres koner ved flere lejligheder foreviste ham denne type billeder i deres private hjem.

I 1839 præsenterede franske Louis Daguerre den første praktiske fotografiske metode, som var kommercielt tilgængelig - og forventeligt gik der derefter ikke lang tid, før de første billeder af nøgne kvinder blev taget.

Eksempelvis som med Daguerres billede herover fra omkring 1852, der senere er blevet farvelagt og gemt godt væk i en lille sammenklappelig og med rød velour nydeligt dekoreret æske.

Sådanne billeder var egentlig ulovlige, men da de blev solgt som praktiske hjælpemidler til kunstmalere, blev de godkendt til salg. Antallet af 'kunstmalere' der efterspurgte disse billeder steg underligt nok støt i de følgende år.

Dette smuthul i lovgivningen blev også brugt i andre lande - inklusive Danmark helt op til billedpornografiens frigivelse i 1969. Forlaget Studia i København lavede eksempelvis det internationale fotomagasin 'Forms in color' med billeder af nøgne damer i udfordrende poseringer.

Ifølge bladets indledning, henvendte det sig "...især til de fotointeresserede, der ønsker at vide, hvor langt man er nået i figur-fotografering i color..." og ville bestemt også være nyttigt for "... illustratorer og kunstnere, der arbejder med farver..."