Måske kender du ikke navnet Don Rosa.
Men har du læst Anders And-blade inden for de seneste 30 års tid, vil den legendariske andetegners unikke streg og detaljerige historier helt sikkert ringe en klokke.
De storslåede fortællinger om især Joakim von And skiller sig nemlig så meget ud fra mængden, at Don Rosa siden sin storhedstid i 1990’erne er blevet hyldet som en af de største Andeby-tegnere nogensinde.
Don Rosa har dog gennem tiden også fået kritik. En del ældre Andeby-fans mener, at han med sine mange detaljer og forklaringer har ødelagt den gamle mestertegner Carl Barks' univers.
Men den holdning er typisk sværere at finde i den yngre generation.
- Jeg fik læst historierne højt, da jeg var lille, og siden har jeg bare været helt vild med ham. Han er helt genial, siger Don Rosa-fan Karoline Stjernfelt, der også selv er tegneserietegner.
Hun er 28 år og debuterede i 2015 med den anmelderroste tegneserie ’I morgen bliver bedre’, der handler om et af danmarkshistoriens helt store dramaer.
Og både historie og drama er der også masser af i historierne fra den amerikanske tegner, der netop er fyldt 70 år – og blandt andet fejres med en stor bogudgivelse fra Egmont.
Men hvad er det præcis, ham dér Don Rosa kan, som gør ham til noget særligt?
Det har vi bedt Karoline Stjernfelt om at give sit bud på herunder i sin top 5 over hans bedste historier nogensinde.
Nr. 5: Dén hvor tyngdekraften bliver drejet
'En skæv dag i Andeby' (1996)
Nu går den vilde og meget opfindsomme jagt gennem Andeby, hvor Anders blandt meget andet står på vandski efter onkel Joakim, som jo ’falder’ 90 grader ligeud hele tiden. På et tidspunkt indhenter de Hexia, der dog blot vender tyngekraften for dem til 180 grader, så de nu står på loftet.
Efter en vild jagt i en flyvemaskine lykkes til sidst ænderne at få fat i Hexias tryllestav og ved at vende lykkemøntens tyngdekraft 90 grader, flyver den lige tilbage i hænderne på Joakim.
”Don Rosa er virkelig god til at få enormt meget ud af noget meget simpelt. Det er den her historie, hvor Hexia kan vende tyngdekraften om, et godt eksempel på.”
”Han tager den her tyngdekraft-gimmick, og pumper så ellers derudad med alt, hvad man kan forestille sig af problemer og udfordringer, man vil komme ud for, hvis sådan noget rent faktisk skete.”
”Prøv for eksempel at se her helt i starten, hvor bare det at komme ud af onkel Joakims kontor er en kæmpe udfordring, og de må stable alle mulige ting oven på hinanden på gulvet, for at kunne komme ’op’ til døren.”
”Han har faktisk ofte de her ’hvad nu hvis’-gimmicks, som typisk handler om fysikken love."
"For eksempel har han også lavet en historie, hvor alt er frosset, fordi tiden står stille – og derfor kan Bjørne-banden pludseligt bruge en flok flyvende duer som trappe!”
”En anden gang har Hexia lavet et forhekset sølvfad til lykkemønten, som i virkeligheden er en portal direkte hjem til hende.”
”Det er jo helt genialt, og den slags var super fedt at læse som barn. Han fantasifuldhed er jo næsten også som et barns – sådan helt uden grænser, hvilket er virkelig imponerende.”
”Det minder i hvert fald meget om sådan nogle ting, som jeg selv gik og tænkte over, da jeg var lille. Hvad nu hvis man kunne flyve? Eller gå på loftet?”
Nr. 4: Den med den sorte ridder og opløsningsmidlet
'Den sorte ridder' (1998) + 'Den sorte ridder glorper igen' (2004)
Det lykkedes, og han stjæler en krukke med et ekstremt kraftigt opløsningsmiddel ved navn ’pistvæk’ i den tro, at det er meget værdifuldt.
Opløsningsmidlet er dog mere farligt, end det er værdifuldt, men efter indledningsvis skuffelse over sit bytte, får Luséne, der som tyv kalder sig selv for ’Den sorte ridder’, en idé. Han smører opløsningsmidlet på en rustning dækket med diamantstøv (diamanter er det eneste, opløsningsmidlet ikke kan ødelægge) og tager rustningen på. Nu kan han pludseligt gå igennem alt – og er tilsyneladende totalt ustoppelig.
Gentlemantyven lokkes dog i en fælde, da et tæppe bliver trukket væk under ham, så han falder igennem flere etagers gulv i pengetanken og lander på en stor bunke diamanter.
Arpin Luséne sværger at komme igen, hvilket han også gør seks år senere i endnu en historie om ’Den sorte ridder’. Selvom ænderne med Georg Gearløs’ hjælp har spærret den farlige pistvæk-rustning grundigt inde i en stor klods lavet af et ekstremt hårdt materiale, narrer mestertyven ænderne til selv at åbne klodsen.
Nu går den vilde jagt igen – og mestertyvens mål er denne gang at opløse alle von Ands penge, så det ligner, han har stjålet dem. Derefter vil han kunne trække sig tilbage på toppen som historiens største tyv.
Det lykkedes dog til sidst at få franskmanden lukket inde i et lufttæt og diamantbelagt rum, så han mister bevidstheden, fordi rustningen også suger al ilten i rummet til sig.
Rustningen bliver derefter sendt ud i rummet, hvor Arpin Luséne ikke kan få fat i den… Eller hvad? Han ses til sidst sidde og kigge i en stjernekikkert efter rustningen. En værdig næste udfordring for den franske mestertyv.
”Don Rosa har ofte fået kritik for at ’stjæle’ den gamle mestertegner Carl Barks’ karakterer. Det er rigtigt, at han for det meste byggede videre på Barks karakterer, men han kunne også godt selv introducere sine egne."
"Det gør han for eksempel i de her historier, hvor vi første gang møder gentlemantyven Arpin Lusène, som går under navnet 'Den sorte ridder'."
”Det er enormt godt set, at han passer ind - og nærmest manglede - i Andebys persongalleri."
"Han er jo en helt anden og langt mere sofistikeret tyv end Bjørne-banden, og hans motivation ligger også et helt andet sted. Hvor Bjørne-banden bare vil være rige, vil Arpin Luséne hellere anerkendes som den bedste tyv i verden.”
”Hans ekstremt imponerende evner giver virkelig også god mulighed for nogle kreative indbrud. I de to historier, som Rosa lavede om ’Den sorte ridder’, folder mestertyven sig virkelig også ud.”
”Prøv for eksempel at se helt i starten, hvor han ikke ønsker at blive fotograferet af pressen – og derfor blandt andet stjæler glødetråden i en blitzpære, uden fotografen opdager det.”
”Det er også værd at nævne hans accent. Den er virkelig sjov, og giver også mulighed for en hel masse gags og sjove misforståelser. For eksempel kalder han pengetanken for ’pøngøtankøn’, hvilket folk til hans store irritation konstant spørger hvad betyder.”
”Jeg mener i øvrigt ikke, at det er helt berettiget at kritisere Don Rosa for at bruge Barks gamle karakterer."
"Det er jo rigtigt, at det ikke er Rosa, der har opfundet dem. Men han har efter min mening udviklet og udvidet karakterernes personlighed og baggrundshistorier så enormt meget, at man i dag ikke længere sige, at de her figurer kun tilhører Carl Barks. Det er lige så meget Don Rosas.”
”Før Don Rosa kom til, var mange af Andebys mest berømte karakterer ret flade og endimensionelle. Men det gjorde ikke så meget, fordi Carl Barks historier var så geniale og gennemførte. For Rosa betød karaktererne bare langt mere, og han tilførte derfor flere af dem komplekse menneskelige træk og omfattende baggrundshistorier.”
”Sagt på en anden måde: For Carl Barks var hovedpersonen eventyrerne – og for Don Rosa var hovedpersonen hovedpersonerne.”
Nr. 3: Dén hvor de rejser ind i onkel Joakims drømme
'Onkel Joakim i drømmeland' (2002)
Men den gamle gniers drømme er efter et helt livs eventyr ret vilde, hvilket Bjørne-banden ikke er forberedte på. Blandt andet bliver de beskudt i det vilde vesten, er ved at gå ned med Titanic og genbesøger i det hele taget en lang række personer og steder, som har optrådt i tidligere Don Rosa-historier om onkel Joakims liv.
Anders And, Georg Gearløs og Rip, Rap og Rup prøver at få Bjørne-banditterne ud af drømmen igen ved at sende Anders ind i drømmen. Den eneste måde, det kan lade sig gøre, er ved at Joakim bevæger sig så langt væk fra banditterne, at de ikke længere er en del af handlingen i drømmen og dermed ’falder ud’ af drømmen.
Det lykkedes til sidst, mens Joakim er midt i en drøm om sin gamle kærlighed Gyldne Gulda. De to ender med også at sende Anders ud af drømmen, så de kan være i fred.
”Det her er i høj grad også et eksempel på, hvordan Don Rosa har en enormt sentimental tilgang til onkel Joakims fortid.”
”Hans sentimentalitet kan nogle gange blive lidt for meget, men i denne her bruges det sparsomt, og derfor virker det godt.”
”Det er selvfølgelig scenerne til sidst med hans gamle kærlighed Gyldne Gulda, der er det bedste eksempel på det. I drømmen får han simpelthen lov til at blive hos hende, i stedet for at besvime, som han gjorde i den oprindelige historie.”
”De her flashbacks til forskellige tidsaldre er jo også sjove for Rosa-fans, fordi de jo refererer til en masse af hans gamle historier om onkel Joakims liv, og simpelthen bryder ind lige midt i flere af dem og så laver om på handlingen.”
”Han får virkelig også mulighed for at folde sine humoristiske evner ud her. For eksempel er det virkelig sjovt fundet på, at de lyde, som Rip, Rap og Rup prøver at lave for at få Joakim eller Anders til at tænke på noget særligt, som kan hjælpe dem, bare slet ikke fungerer.”
”For eksempel prøver de at få nogle heste ind i drømmen ved at slå nogle kaffekrus sammen, for at det skal lyde som hestehove, men det lyder bare som kopper, og derfor begynder det at regne med kaffekrus i drømmen.”
”Denne her historie blev i øvrigt aktuel for nogle år siden, da filmen ’Inception’ kom ud."
"Mange Don Rosa-nørder kom ud og sagde ’Hey det her plot kender jeg!’ De tekniske regler i historien her minder nemlig rigtig meget om dem i filmen, hvor man for eksempel også skal falde for at komme ud af drømmen.”
Nr. 2: Dén hvor Bjørne-banden bliver fanget af pengetanken
'Angreb på pengetanken' (2001)
Med tegningerne er det nu muligt at komme ind i pengetanken ved at bruge en gammel underjordisk brønd, som er forbundet til pengetanken.
En kombination af Bjørne-bandens uduelighed og pengetankens indretning gør dog, at det naturligvis ikke lykkes dem at stjæle pengene. Samtlige bjørnebanditter bliver nemlig på den ene eller den anden måde fanget af selve pengetanken.
”Den her historie viser med al tydelighed, at Don Rosa er en kæmpe tegneserienørd og samler, og at han i høj grad laver historier, fordi han selv synes, det er sjovt. Det stråler ud af tegningerne, synes jeg.”
”Tegneserienørder og samlere er jo generelt lidt underlige og gerne ekstremt optaget af orden, og det er Rosa også – ikke mindst i den her historie. Her er det pengetankens indretning, som han går fuldstændigt i nørd med. Det er super fedt.”
”Han nøjes for eksempel ikke bare med at fortælle om de originale arkitekttegninger, som Bjørne-banden skal bruge til at komme ind i pengetanken – han bruger faktisk også hele to fulde sider på at tegne dem rigtigt!”
”Historien her er også et godt eksempel på den her detaljegrad, som han er så kendt for. Han elsker de her sirlige pyntebilleder, og gør altid rigtig meget ud af åbningsbillederne, som ofte er meget dekorative.”
”Jeg er helt sikkert selv meget inspireret af ham i mine egen tegnestil. Jeg elsker også detaljer både i streg og indhold.”
Nr. 1: Mesterværket om onkel Joakims liv
'Her er dit liv, Joakim’ (1992-1994)
Han emigrerer til Amerika for at gøre sin lykke – og forhåbentlig her tjene penge nok til at kunne redde von And-klanens ære og slottet i Skotland, som snart ryger på tvangsauktion.
Gennem sine rejser i hele verden kæmper den unge von And for at tjene penge, men også med sig selv og sin egen moral. For hvad er målet med alle strabadserne? Og hvad er rigdom egentlig?
Fortællingen om Joakim von Ands liv slutter i 1947 - samme tid og sted, som den gamle mestertegner Carl Barks introducerede von And.
”Jeg synes, at han topper som tegner i den her historie, der jo strækker sig over 12 kapitler og mange historiske perioder.”
”Don Rosa gør i den her historie onkel Joakim til en tredimensionel karakter med en rigtig, levende og kompleks personlighed. Det er meget imponerende.”
”Historien viser, hvordan onkel Joakim i starten af sin karriere som helt ung tjener sine penge for sin families skyld – men som han bliver ældre kæmper han en indre kamp mod sin egen grådighed. Det er et gribende narrativ og en decideret smuk fortælling.”
”I det hele taget er det jo vildt, at han kan tage det her SÅ seriøst. Altså, det er jo en tegneserieand til børn!"
"Set udefra er det jo egentlig en fjollet idé. Men den måde, han udfører det på, med storhed og fald, grådighed og kærlighed, er jo helt vildt.”
”Langt de fleste andre Andeby-tegnere tegner mindre, lukkede fortællinger. Men ’Her er dit liv, Joakim’ er en ægte karakterhistorie i graphic novel-form – og tilmed i børnehøjde.”
”Den her skulle jo helt sikkert være nummer et på min top 5. Det er et decideret mesterværk.”
Credit
Tekst, research og opsætning: Søren Dalager Ditlevsen
Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen
Grafik: Mathis Birkeholm Duus
Redaktør: Marie Søndergaard og Lasse From
Afdeling: DR Ung Digital og DR Viden
Tak til: Svend Skytte, Storyhouse Egmont. Forlægger og redaktør Thomas Schrøder.
Don Rosas tegninger er bragt med tilladelse fra Storyhouse Egmont og Disney.
