Både små og store ting på den anden side, var med til at øge presset på muren.

Da da der endelig blev slået hul, valgte 4,3 millioner Østtyskere inden for de første fire dage at hoppe igennem. Op mod halvdelen blev på den anden side - og så sig aldrig tilbage.

Men selvom det nu er 30 år siden, muren faldt, deler en mental mur stadig til dels Tyskland i dag. Det østlige Tysklands økonomi er markant dårligere end i vest, og undersøgelser viser også, at mange østtyskere føler sig set ned på eller som andenrangsborgere.

Derfor savner mange tidligere borgere i Østtyskland også dele af livet bag muren. Den såkaldte ’Ostalgie’ – et ordspil på ’Øst’ og ’Nostalgi’ – der dyrker alt fra mode til mad, er i dag et fænomen blandt mange.

Muren kort fortalt Under Anden verdenskrig havde Sovjetunionen, USA og begges allierede lagt deres forskelligheder til side for at bekæmpe Hitler i Nazityskland.

Efter de tyske tropper havde overgivet sig i 1945, blev Tyskland delt mellem sejrherrerne. I øst stod russerne – og i vest de vestlige allierede. Berlin, som lå i øst, blev også delt.

Men med den fælles fjende ude af billedet blev de ideologiske forskelle mellem det kommunistiske øst og det kapitalistiske vest pludseligt aktuelle igen - og Den Kolde Krig var en realitet.

I øst flyttede flere millioner tyske borgere i årene efter krigen til vesten. For at stoppe affolkningen besluttede DDR at lukke grænsen.

For at undgå uautoriseret flugt blev der bygget to forskellige barrierer. Én 1.393 km lang barriere af hegn og mur der splittede Tyskland i to på langs – og en 155 km lang mur hele vejen rundt om Vestberlin.

Begge grænser var bevogtet af soldater og var ofte mineret. Grænsen ud til Vesttyskland blev lukket allerede i 1952 – og i 1961 lukkede også grænsen rundt om Vestberlin.

’Berlinmuren rundt om Vestberlin er klart den mest kendte af de to barrierer, selvom barrieren tværs gennem Tyskland er langt større.

Begrebet ’Berlinmuren’ refererer ofte til begge mure, som typisk anses som én stor afspærring til Vesten.

En kombination af folkeligt pres og nye politiske vinde, der blæste i både DDR og Sovjetunionen, fik i 1989 muren til at falde.