Italiens forhenværende premierminister Silvio Berlusconi er som ingen andre.

Trods sin alder og flere alvorlige operationer har han en uforlignelig evne til at gøre politisk comeback og bringe sig selv i centrum.

Også i disse dage, hvor den 82-årige dømte skattesvindler igen kan kalde sig folkevalgt, efter at han i fem år har været udelukket fra offentligt embede på grund af sin dom.

Berlusconi er nemlig netop blevet valgt til Europa-parlamentet som spidskandidat for sit parti, Forza Italia.

Og selvom resultatet på under 10 procent af stemmerne er uhørt lavt for en mand, der engang syntes at have en direkte kanal til italienernes mavefornemmelser, så giver valget ham mulighed for at genindtage rollen som medlem af Europa-Parlamentet, hvor han også sad kortvarigt for 19 år siden.

Gennem sin bemærkelsesværdige karriere har Berlusconi haft mange vilde roller – både frivillige og ufrivillige. Roller, der har gjort ham til Italiens mest berømte og berygtede mand.

Her er nogle af de vigtigste.

Berlusconis forståelse for rampelyset og showbusiness er i særklasse.

En evne, der blev forfinet under studietiden i Paris, hvor han, indtil faderen opdagede det, ernærede sig ved at synge på byens natklubber. Forud for dette havde Berlusconi sunget på flere italienske krydstogtskibe.

Kærligheden til sang og musik er ofte blevet brugt politisk, ligesom Berlusconis uofficielle biografi fra 2015 hedder 'My Way' efter Frank Sinatras berømte sang.

I 1970’erne gør Berlusconi sit indtog i Italiens forretningsverdenen.

Inspireret af USA bygger han en hel bydel udenfor Milano – med navnet Milano 2. Her skal være alt, hvad den moderne forbrugerfamilie ønsker. Grønne områder, indkøbsmuligheder og en lokal TV-station, der senere skal blive afgørende for Berlusconi.

Hvor Berlusconi fik pengene fra til byggeriet har siden været et spørgsmål omgivet af megen mystik. Modstandere og adskillige anklagere har påstået, at den sicilianske mafia stod bag finansieringen, men det er aldrig blevet dokumenteret.

Til gengæld er det sikkert, at Berlusconi, også i 70’erne, ansætter mafiamedlemmet Vittorio Mangano til at passe staldene i sin luksusvilla. Manganovar del af den sicilianske mafia kaldet Cosa Nostra og blev siden dømt for dobbelt manddrab. Berlusconi har siden erklæret at han ikke vidste, at Mangano var en del af Cosa Nostra.

Manden, der skabte kontakten mellem Mangano og Berlusconi, var en af Berlusconis nærmeste medarbejdere, Marcello Dell’Utri, der nu afsoner syv års fængsel for forbindelser til netop den sicilianske mafia.

På ovenstående foto ses Berlusconi i 1977 med en revolver på skrivebordet bag sig. Det er tilsyneladende en revolver af typen 357 Magnum Smith & Wesson.

Fotografen bag billedet har fortalt til magasinet L'Espresso, hvordan Berlusconi - efter billedet var blevet taget - viste ham to revolvere og forklarede, at han havde dem af frygt for kidnapning.

Den lokal tv-station i Berlusconis nye bydel - Milano 2 - åbner øjnene hos den dynamiske Berlusconi for mulighederne ved at kombinere showbusiness med forbrug.

Berlusconi opkøber derfor lokale tv-stationer overalt i Italien. Han bøjer loven, der siger at det statslige tv har monopol på at sende nationalt fjernsyn. Det gør han ved at lade de mange tv-stationer sende de samme amerikanske soap-operas og shows med quizzer og letpåklædte piger, men med få sekunders forskydning, så kanalerne ikke kan beskyldes for at sende det samme på samme tid.

Blandt andet bliver det kombinerede quiz- og stripshow 'Colpo Grosso', som kan ses herover, et stort hit.

Tv-kanalerne, der bliver til firmaet Mediaset, er en kæmpesucces. Seerne strømmer til, det samme gør reklamekronerne, og italiensk tv bliver revolutioneret for altid.

Tv-imperiet opererer længe uden for loven - eller i hvert fald på kanten af det lovlige - indtil Berlusconis gode ven, forlover og vigtige politiske forbindelse, den socialistiske premierminister Bettino Craxi, lovliggør Berlusconis tv-kanaler via dekreter og til sidst via en lov i 1990.

Tv-verdenens muligheder for indtjening og påvirkning af samfundet får Berlusconi til at kaste sin kærlighed efter fodboldens kommercielle potentiale.

Fodbold tiltrækker seere, seere tiltrækker annoncører, og annoncører gavner bundlinjen og aktiekurserne. Berlusconi er opkomlingen i et italiensk erhvervsliv domineret af gamle magtfulde familier. Og han vil helt til tops – og vejen dertil går gennem nationalsporten.

I 1986 tager Berlusconi skridtet fuldt ud og køber den nødlidende storklub AC Milan. Det bliver begyndelsen på et eventyr, hvor Berlusconi genskaber klubben fra bunden med sit reklamebureau i en central rolle.

I løbet af få år bliver Milan verdens stærkeste hold, der hver år køber de bedste spillere.

Berlusconis popularitet er enorm, og han rider på en bølge af succeser. Han er fra begyndelsen bevidst om fodboldens magt til at brande ham selv. Da han skal præsenteres som Milans nye præsident, foregår det med helikopter-landing akkompagneret af Wagners Valkyrie-march. Inspireret af filmen ’Apocalypse Now’.

Berlusconi er på toppen. Han er Italiens rigeste mand, ejer landets mest succesrige fodboldklub, det største reklameselskab, der sælger reklamer til hans netværk af tre landsdækkende tv-kanaler, aviser, forlag og blade.

Hvad kan gå galt?

Da Italiens politiske system i begyndelsen af 90’erne bryder sammen under vægten af en kæmpe korruptionsskandale, mister Berlusconi mange af de politiske forbindelser, der har hjulpet ham som forretningsmand.

Med udsigt til at den italienske venstrefløj kan vinde valget i 1994, træffer han en afgørende beslutning. Berlusconi vil nu med egne ord gå ”på banen” for at redde landet, han elsker, fra ”kommunisterne” – den italienske venstrefløj.

Han danner partiet Forza Italia, der reelt fungerer som en forlænget arm af hans firma. Hans mange medier præsenterer et ukritisk billede af den succesrige salgsmand, byggematador og fodboldelsker, der altid har solen i lommen og lover italienerne en lys fremtid med lavere skatter.

Berlusconi vinder valget – og de næste 20 år er han den altdominerende figur i italiensk politik.

Berlusconi færdes hjemmevant på den internationale scene og knytter nære venskaber med USA's George Bush og særligt Ruslands Vladimir Putin, der ofte besøger Berlusconis luksusvilla på Sardinien.

Berlusconi bryster sig blandt andet af, at den kolde krig først for alvor sluttede, da han fik Bush og Putin til at mødes og trykke hænder uden for Rom i 2002.

En udtalelse, der nok ville overraske de fleste historikere, som er bredt enige om, at den kolde krig sluttede med murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Klubkortet til det gode selskab bliver dog inddraget, da Euro-krisen i 2011 skyller ind over Europa. Der er opstår alvorlig bekymring om Italiens økonomi og landets store gæld. Efter pres fra eget parti og flere europæiske ledere trækker Berlusconi sig fra magten i november.

Det skal vise sig at kun være første akt i Berlusconis nedtur.

”Jeg er den mest forfulgte person siden Kristus”, har Berlusconi sagt. Ligesom han har kaldt den italienske anklagemyndighed for alt fra ”talebanere” til ”kommunister”.

Berlusconi har da også været involveret i så mange retssager, at de fleste har opgivet at tælle dem. Sager om alt fra bestikkelse af dommere, falske regnskaber, skattesnyd, bestikkelse af politikere og embedsmisbrug.

Frem til 2013 havde han klaret frisag i dem alle. En hel del ved at bruge sin politiske magt til at ændre på lovgivning og forældelsesfrister for netop de forbrydelser, han selv var anklaget for.

Men med sagen om skattesnyd blev Berlusconi for første gang definitivt dømt ved den italienske højesteret. Fire års fængsel – og Berlusconis nedtur er total.

Mange af de politiske allierede forlader ham, og han betragtes som en færdig mand i italiensk politik, da han samtidig på grund af dommen modtager seks års karantæne fra at besidde et politisk embede og efterfølgende smides ud af senatet.

Italien er et land rigt på både omveje og genveje – det gælder særligt i det italienske retssystem. Berlusconis fængselsdom bliver, på grund af hans 79 år, omgjort til 12 måneders samfundstjeneste.

Samfundstjenesten afsones ved, at Berlusconi én gang om ugen læser højt for demente patienter på et plejehjem uden for Milano.

Berlusconis profil er lavere end længe, og da han i juli 2016 modtager en hjerteoperation, er der ingen, der regner med, at han kan være på vej tilbage.

Men Berlusconi er ikke typen, der bare sådan lige giver op.

Op mod det italienske valg i marts går han langsomt i gang med at genindtage sin naturlige plads – i rampelyset.

Han byder sig nu til som den modne bedstefar – 'nonno' - der kan samle den italienske højrefløj og være en garant mod venstrefløjen og protestbevægelsen De 5 stjerner.

Han går på kur, svømmer og lægger ekstra lag på makeup'en. Alt sættes ind på, at italienerne igen vil falde for hans charme.

Men det sker ikke.

Italienerne vandrer væk fra de etablerede partier, og Berlusconi må lide den ydmygelse, at koalitions-partneren på højrefløjen, partiet Lega, overhaler Berlusconis Forza Italia. Det betyder, at den på det tidspunkt 81-årige veteran ikke længere er manden, der bestemmer på den italienske højrefløj. I stigende grad får han en uvant rolle som tilskuer til de indviklede regeringsforhandlinger i Italien.

Som om, det ikke var nok med et dårligt valg til hans parti Forza Italia, må Berlusconi i 2018 også finde sig i at indtage en ufrivillig hovedrolle i to nye film.

Begge instrueret af den Oscar-vindende Paolo Sorrentino og viser både de pæne og de mindre pæne dele af showmandens begivenhedsrige liv - og ikke mindst italienernes syn på og betagelse af ham.

Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 gør 82-årige Silvio Berlusconi igen-igen comeback og genindtager rollen som folkevalgt.

Efter karantænen er han igen valgbar, og trods et skuffende resultat er Berlusconi igen politiker med en taburet.

Denne gang i Bruxelles og Strasbourg, hvor han har lovet at kæmpe for det borgerlige Italien, og så den dyrevelfærd, der har været mere og mere fremtrædende, siden han fik puddelhunden Dudú af sin 33-årige kæreste, Francesca Pascale.