.

Fra hvinende sød kirsebærvin og skriggrøn kiwi-likør til farverige shots og Mokaï.

Danske unge har gennem tiden sat mange forskellige slags alkohol på bordet. Så længe det var sødt, billigt – eller begge dele på én gang – er det blevet drukket.

Det bliver tydeligt, når man tager et kig på langbordet herunder, hvor vi har placeret 10 af de mest populære alkoholiske drikke siden 1970'erne.

Og man kan faktisk lære en del om både de unge selv, alkoholproducenternes strategier og samtiden i det hele taget, ved at se nærmere på disse drikke, mener sociolog og ekspert i forbrugerforståelse Eva Steensig:

- Unges alkoholforbrug er jo på alle måder et emne, man skal tage seriøst. Samtidigt er unges alkoholkultur virkelig også et interessant kulturelt fænomen og et til tider overset stykke dansk kulturhistorie.

Alkohol har nemlig altid været en stor del af moderne ungdomskultur, pointerer Eva Steensig:

- Alkoholkultur er jo også kultur – og præcis lige som mode og musik forandrer den sig også hele tiden, og kan fortælle noget om samtiden, og om hvordan vi er endt, hvor vi er i dag.

Anbefalinger om alkohol
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne maksimalt drikker 10 genstande om ugen og 4 genstande på samme dag.

Især unge skal være forsigtige, da deres hjerner er under udvikling og derfor særligt følsomme over for alkohol. Derfor anbefales det også, at unge under 18 år helt undlader at drikke.

Har man selv eller en pårørende alkoholproblemer, kan man få gratis og anonym rådgivning på tlf. 80 200 500 eller via Alkolinjen

Denne artikel er en opdateret version af en artikel, der udkom første gang i 2021.

I 1970'erne var udvalget af alkohol langt mere begrænset end i dag – og var man tilmed også både ung og pengeløs, blev mulighederne endnu mindre.

Derfor tyede mange til kirsebærvin, der var både billigt og sødt. Det var en af de få muligheder udover øl og vin, som var tilbage, hvis man ikke brød sig så meget om smagen af alkohol. Det mest populære mærke herhjemme hed ’Kirsberry’ og kostede dengang omkring 16 kroner.

’Kirsberry’ huskes i dag ikke mindst for det lille miniature-messingglas, der var monteret forrest på flasken. Glasset blev et samlerobjekt blandt mange børn, som typisk enten udstillede dem i sættekasser - eller brugte dem som drikkeglas til dukker.

- Hvis unge dengang skulle have alkohol, skulle de ofte købe produkter, der egentlig var målrettet de voksne, forklarer sociolog Eva Steensig, der også selv har drukket Kirsberry som ung:

- Man fik nogle gevaldige tømmermænd af det, så vidt jeg husker!

Men selvom udvalget i 1970’erne var lille, begyndte der i årtiet også at sket noget nyt på området.

Med Danmarks medlemskab af EF i 1973 begyndte priserne på alkohol nemlig at falde mærkbart, hvilket banede vejen for et langt større udvalg – og en mindre revolution af alkoholmarkedet var sat i gang.

Tidligere havde vin ikke været almindeligt i de danske hjem, men det blev den i 1970’erne.

Det skete i takt med at prisen begyndte at falde markant – og at internationale gastronomiske vinde begyndte at blæse ind over de ellers primært frikadellespisende danskere.

Hvidvinen Liebfraumilch blev i 1970’erne en af de absolut mest populære herhjemme. Navnet betyder 'Jomfru Marias mælk', og har på grund af sin søde smag og lave pris været populær i flere årtier.

De unge fik også smag for den ganske legendariske vin, der i 90’erne kunne fås for det samme, som det kostede at leje en billig videofilm i kiosken – nemlig 15,95.

Efterhånden som danskerne i årenes løb fik smag for andre vintyper, blev udvalget større. Men den søde mælk fra jomfru Maria har overlevet i fin stil – og fås stadig meget billigt i dag.

- Prisen er enormt vigtig for de helt unge. Det skal være billigt – især når vi taler om opvarmningsfesterne derhjemme. Det handler ofte om, hvor meget alkohol man kan få for så få penge som muligt, fortæller sociolog Eva Steensig.

Flere andre søde vine var også populære blandt de unge. I den røde kategori valgte mange at gå i Aldi efter den franske Jeanne d’arc, som bl.a. er blevet beskrevet af vinkendere som ”nærmest eddikeagtig”.

.

I 1980’erne blev der ikke holdt ret mange studenterfester, uden at den ofte lyserøde bobledrik Lambrusco var med som gæst.

Igen kan populariteten i høj grad forklares med to ting: Den var sød, og den var billig!

En flaske kostede dengang typisk kun 35 kroner, og drikken fortsatte sin popularitet langt ind i 90’erne, hvor BT i en Lambrusco-test i avisen i 1991 erklærede Lambruscoen for at være ”hele Danmarks sommerdrik”.

- Jeg drak selv halvlunken lambrusco, da jeg kørte studentervogn. Det var kæmpestort i 1989, da jeg blev student, fortæller Eva Steensig og pointerer, at markedet for alkohol i 80’erne udvikler sig markant:

- Hele cocktail- og barscenen bliver meget større. Det bliver cool at være bartender, og udvalget både på barerne og på supermarkedernes hylder bliver større.

.

Bartendernes eksperimenter og cocktailens opblomstring i 1980’erne smitter også af på privatfesterne. Flere begynder at købe ingredienserne til de farverige drinks, så de selv kan imponere med dem derhjemme.

Én af de mest populære og legendariske ingredienser blev af uransagelige årsager bananlikøren Pisang Ambon – eller ”pis i bong”, som den også blev kaldt af nogle.

’Pisang’ betyder banan på indonesisk og ’Ambon’ er en lille ø tæt på Bali i Indonesien. Drikken laves af et hollandsk firma og blev lanceret i 1948, men er inspireret af en endnu ældre opskrift fra den tidligere hollandske koloni Indonesien.

Det har blandt andet været populært at blande den med appelsinjuice og mælk, men især var drikken ’skumbanan’ med kakao og isterninger en kæmpe hit.

- Pisang Ambon er jo helt ovre i den hvinende søde ende, hvor smagen også er så kraftig, at den simpelthen kan overdøve alt det, man ikke kan lide. Det har også været et gennemgående træk i mange af de ting, der har været populære til de unge – man skal simpelthen ikke kunne smage alkoholen, forklarer sociolog Eva Steensig.

Den kraftigt banansmagende likørs popularitet i 80’erne og 90’erne kan også ses, når man skæver til de internationale konkurrencer på fagområdet. I 1990 hentede en dansk bartender nemlig en bronzemedalje hjem ved VM for bartendere – og her bestod vinderdrinken blandt andet af Pisang Ambon.

Ifølge Berlingske Tidendes artikel om den danske sejr indeholdt medaljedrinken udover 4 cl Pisang Ambon også 4 cl Gin, 8 cl ananasjuice og et dask Grenadine. Pynten bestod af en grøn sukkerkant (Bardinet Minta), en skive lime og to grønne kirsebær.

.

Billigbajeren hører i princippet ikke til i noget bestemt årti. Dansk Pilsner, Krudtugler, Faxe Fad og andre af de helt billige øl har stort set altid været populære.

Det skyldes selvfølgelig ikke mindst prisen, der i dag typisk ligger under en femmer. Men andre faktorer spiller også ind, påpeger Eva Steensig:

- I mange tilfælde skal det, de unge vælger at drikke, bare være billigt og sødt. Men ’sejhedsfaktoren’ skal heller ikke undervurderes. Især drengene vil ofte gerne imponere omgangskredsen med det, de vælger at drikke. Og her kan øl - og til tider også stærkere guldøl - godt sende et signal, som de selv synes er sejt.

- Det er meget typisk for unge generelt. Man har simpelthen utroligt travlt med at markere på alle mulige måder, at man er blevet voksen.

Denne pointe er nok også blandt årsager til, at Elefantøl, Årgangsøl og andre stærkere øl med ’gashåndtag’ – altså stanniol om halsen – også har været populære blandt de unge.

Selve måden, man kunne vælge at drikke øllene på, har også haft betydning for billigbajernes popularitet, vurderer sociolog Eva Steensig:

- I forskellige grupper og forskellige steder i landet, er der gennem tiden opfundet et utal af drikkelege, hvor ikke mindst øl indgår. Og det er bare enormt tiltrækkende, at man kan være fælles omkring de her sociale ritualer.

Ikke mindst har ølstafet og ølbong på tid været populære. I ølstafetten gælder det typisk om at løbe hen til en øl, bunde den – og derefter dreje rundt om sig selv 10 gange, før man grundigt rundforvirret forsøger at løbe i den rigtige retning tilbage til målstregen.

En ølbong består i sin simpleste form typisk af en tragt monteret på et rør, som man holder lodret og dermed skaber et tryk, der gør det muligt at drikke øllen meget hurtigt.

Angiveligt skulle rekorden for at drikke to øl på denne måde ligge på 1,56 sekunder.

.

Før man kunne købe de søde færdigblandede slik-shots, som man kender i dag, fandtes der alligevel flere produkter på markedet, som mindede om dem.

Et af dem var kiwivin, der typisk kunne findes i det lokale discountsupermarked til kun omkring en 20’er. Blandt andet havde Aldi en ganske populær variant. Drikken var skriggrøn, kostede næsten ingenting og smagte sødere end sødt.

Det var fra producentens side højest sandsynligt aldrig meningen, at den skulle drikkes som andet end en enkelt lille dessertlikør, men det blev den nu alligevel.

.

Tequilaens historie går helt tilbage til 1500-tallet, og selvom den stærke drik fra agave-planten havde været i Danmark længe, blev den først rigtigt populær i løbet af 1990’erne.

I årtiet var tequila den hurtigst voksende spiritustype i verden, og produktionen blev næsten fordoblet mellem 1995 og 1999. Samtidigt blev antallet af destillerier mere end tredoblet.

Det mest kendte mærke herhjemme er uden tvivl Sierra Silver med den røde sombrero-prop. I 2002 femdoblede mærket sin omsætning på det danske marked på kun fem år.

Tequila er ikke sødt ligesom mange af de andre drikke, som har været populære blandt unge. Til gengæld var hele drikke-ritualet meget tiltrækkende, forklarer sociolog Eva Steensig:

- Hele det sociale ritual, man gennemfører, når man skal have både salt og citron sammen med drikken, gør jo, at det bliver en lille oplevelse at drikke den. Så selvom mange unge måske ikke bryder sig så meget om smagen, er ritualer som det her bare enormt tiltrækkende.

Sociologen har også selv haft erfaring med netop ritualernes tiltrækningskraft:

- Jeg drak tequila 'slammer' i Grækenland, da jeg var ung. Man blander typisk tequilaen med Sprite i et shotglas og banker så glasset ned i bordet, før man drikker den. Hvis man er rigtig hardcore, tager man en motorcykelhjelm på, og knalder den i hovedet i stedet for. Det var dumt, men også ret sjovt!

Body-tequilaen, der er en udvidelse af det førnævnte ritual, var også populær i perioder. Her skal saltet slikkes af et stykke bar hud, og citronen spises typisk ved, at en anden person holder den mellem tænderne.

I 1999 fik både ritualet og tequilaen med hatten ekstra opmærksomhed, da DR-programmet ’Indefra’ tog en Sierra Silver samt en topløs kvindelig model med på Christiansborg. Her forsøgte de at få politikere til at gennemføre en body tequila.

Kun en enkelt valgte dog at gå med på legen, hvilket efterfølgende skabte en del debat.

.

Den allerbilligste type alkohol, som de unge gennem tiden har kunnet komme i nærheden af, har ofte været vodka.

Problemet var bare, at de billige mærker så som for eksempel ’Fürst Uranov’ og ’Rasputin’ ifølge mange af de unge ikke just kælede for smagsløgene.

Derfor blev de helt billige vodkaer ofte omtalt som ’slave’-vodka og sammenlignet med træsprit.

Løsningen var at skjule smagen, og appelsinjuice blev et klassisk valg, men mulighederne var uendelige.

Både før og nu er der blevet eksperimenteret med flere forskellige blandinger, og på mange måder blev de unges kreative forsøg inspirationen til 00’ernes store hit – nemlig de færdigblandede flasker.

.

Danskerne har i århundreder drukket spiritus og brændevin fra små glas, men et kig i aviser fra 90’erne viser, at det faktisk først var her, at begrebet ’shots’ rigtigt kom til Danmark.

Trenden begyndte ude hos de unge selv, der begyndte at blande bolsjer i vodka for at gøre den mere drikkelig. Alt fra Kongen af Danmark til Tyrkisk Peber blev opløst i den stærke spiritus.

Den populære dille blev hurtigt opdaget af barerne, der begyndte at storsælge det nye skud på stammen.

”Før Shots-dillen solgte vi næsten kun øl og whisky”, udtalte en travl københavnsk bartender i en avisreportage fra 1993 om den nye fænomen. Her kunne man også læse, at de nye 'shots' på baren nu havde ”…overhalet Tequilaen som pigernes favoritdrink”.

Et af de mest populære lakridsshots gik under det meget forældede navn ”sort svin”, mens man andre steder kunne bede om både ’sædprøver’, ’urinprøver’ og ’hjernevaske’.

Derfra gik der ikke længe, før de større kommercielle spillere opdagede populariteten og begyndte at producere de færdigblandede flasker, som vi kender i dag.

Denne produktudvikling er meget klassisk, fortæller Eva Steensig:

- De nye trends opstår typisk ikke hos de store alkoholproducenter, der typisk faktisk ikke er særligt opfindsomme. Det er de unge forbrugere derimod. Til gengæld er de store kommercielle spillere virkelig gode til at gribe trenden i opløbet og skabe et masseprodukt, så snart de kan se, de kan tjene penge på det.

Flere slik- og alkoholproducenter så med den nye dille muligheder for en helt ny indtjeningskilde, og i dag kan man blandt andet købe færdigblandede shots med smag fra gamle hæderkronede mærker som både Gajol og Nørregade.

Den nye trend blev grundigt undersøgt af BT, der i 1994 havde sat to reportere til at teste shots-fænomenet på egen krop:

”…virkningen kommer overraskende. Efter tre ’shots’ kan man intet mærke, men en halv time senere (og to shots mere) bliver det svært at tale rent og gå lige.”

Blandingen af slik og alkohol medførte omfattende politisk debat, hvor flere krævede slik-sprutten forbudt. Selvom blandt andre slikproducenten Toms måtte droppe deres ’Skildpadde Rum Shots’, fik både de og andre lov til at fortsætte med andre produkter.

.

I det nye årtusinde skete endnu en stor udvikling på alkoholmarkedet, nemlig de søde alkoholsodavand, der stadig er yderst populære i dag.

Kilderne er lidt uklare, når den handler om den allerførste alkoholsodavand på det danske marked, men et kig i gamle aviser tyder på, at æren tilfalder alkoholsodavanden Lemonhead. Den blev forsøgt lanceret i januar 1996, dog uden det store held.

Først senere samme år fik andre alkoholsodavand fodfæste i Danmark, ikke mindst den australske Two Dogs. Den regnes ofte som verdens første alkoholsodavand, selvom andre færdigblandede produkter som for eksempel gin og tonic samt de såkaldte wine-coolers allerede havde set dagens lys tilbage i 70'erne og 80’erne.


Det var dog først i 2002, at de nye alkoholsodavands popularitet for alvor eksploderede herhjemme. Det skete med lanceringen af romproducenten Barcardis ’Breezer’ og vodkaproducenten Smirnoffs ’Ice’.

- Alkoholsodavandene er jo et af de bedste eksempler på, hvordan de unges egne eksperimenter videreudvikles og overtages af producenterne. Det begynder hjemme på teenageværelserne, suppleres af barmiljøet og til sidst springer producenterne med på vognen, pointerer Eva Steensig.

I løbet af 00'erne kom flere andre alkoholsodavand på markedet. Ikke mindst var Mokaï og Cult-shakeren populære.

Især Cult skabte stor opmærksomhed med en omfattende reklamekampagne med halvnøgne mænd og kvinder ledsaget af sloganet ’Party now, apologize later’. Kampagnen fik en del kritik - og alkoholsodavandene fik helt generelt mange hug. Ikke mindst fra bekymrede forældre.

Men uanset, hvad man mener om de sukkersøde sprutdrikke, er der ingen tvivl om, at producenterne har været enormt dygtige til at spotte et hul i markedet, pointerer Eva Steensig:

- Hård spiritus har traditionelt jo mest været en voksendrik, men det er der altså nogle gamle hæderkronede destillerier som for eksempel Smirnoff og Barcardi, der har formået at rykke ved.

Lovgivningen på alkoholområdet er løbende blevet strammet - ikke mindst for de unge. For nylig blev det besluttet, at det skal være ulovligt for de 16-17-årige unge at købe drikkevarer med en alkoholprocents over seks.



Honorable mentions

1. Absolut vodka

2. Barcardi Lemon

3. Barcardi Razz (m. Fanta Exotic)

4. Cuba Caramel

5. Bols Blue

6. Malibu

7. King George Whisky

8. Sommersby

9. Danzka Vodka

10. Asti

11. Safari

12. Små sure

13. Martini

14. California Cooler

15. Mikado

16. Bols blue (m. Sprite)

17. Marcanta

18. Verdi





.

Credit


Tekst, research og tilrettelægger: Søren Dalager Ditlevsen


Grafik: Mathis Birkeholm Duus, Julia Christensen, Yana Yun Lin


Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen


Redaktører: Anders Holm Nielsen og Mathis Birkeholm Duus


Kilder:

’Alkohol-sodavand bruser frem’, Politiken, 18. december 1996. ’Politikere vil forbyde sjus-vand’, Berlingske, 5. oktober 2002. ’Alko-pops: Danske unge får tidligt alkoholvaner’, Jyllands-Posten, 29. maj 1997. ’Prøvesmagere tester Lambrusco’, BT, 9. juni 1991. BDG Import ’Pisang Ambon History’. ’Tequila – populær drik i problemer’, Politiken, 7. September 2002. ‘Må jeg bede om’, Dagbladenes Bureau, 15. marts 1993. ’Søde drinks’, BT, 30. januar 1994. ’Skildpadde shots trækkes tilbage’, Politiken, 1. juli 2005. ’Alkoholforbruget i Danmark’, Den store danske. Jeanne d’Arc anmeldelse, 1999, Byrdal.dk. Reddit-tråd, 19. oktober 2021, om alkoholiske favorit-drikke gennem tiden. ’Kan du slå rekorden i ølbong?’, Mandesiden.dk, 28. oktober 2019. ’Bartender fik bronze’, Berlingske, 14. november 1990. ’The Story of UK Alcopops and Ready to Drink (RTD) Beverages 1984 to 2003’, 2015. ‘Two dogs international’, 2002, Monash University of Business and Economics. Jo-hansen.dk.