Fra hvinende sød kirsebærvin og skriggrøn kiwi-likør til farverige shots og Mokaï.

Danske unge har gennem tiden sat mange forskellige slags alkohol på bordet. Så længe det var sødt, billigt – eller begge dele på én gang – er det blevet drukket.

Det bliver tydeligt, når man tager et kig på langbordet herunder, hvor vi har placeret 10 af de mest populære alkoholiske drikke siden 1970'erne.

Og man kan faktisk lære en del om både de unge selv, alkoholproducenternes strategier og samtiden i det hele taget, ved at se nærmere på disse drikke, mener sociolog og ekspert i forbrugerforståelse Eva Steensig:

- Unges alkoholforbrug er jo på alle måder et emne, man skal tage seriøst. Samtidigt er unges alkoholkultur virkelig også et interessant kulturelt fænomen og et til tider overset stykke dansk kulturhistorie.

Alkohol har nemlig altid været en stor del af moderne ungdomskultur, pointerer Eva Steensig:

- Alkoholkultur er jo også kultur – og præcis lige som mode og musik forandrer den sig også hele tiden, og kan fortælle noget om samtiden, og om hvordan vi er endt, hvor vi er i dag.

Billigbajeren hører i princippet ikke til i noget bestemt årti. Dansk Pilsner, Krudtugler, Faxe Fad og andre af de helt billige øl har stort set altid været populære.

Det skyldes selvfølgelig ikke mindst prisen, der i dag typisk ligger under en femmer. Men andre faktorer spiller også ind, påpeger Eva Steensig:

- I mange tilfælde skal det, de unge vælger at drikke, bare være billigt og sødt. Men ’sejhedsfaktoren’ skal heller ikke undervurderes. Især drengene vil ofte gerne imponere omgangskredsen med det, de vælger at drikke. Og her kan øl - og til tider også stærkere guldøl - godt sende et signal, som de selv synes er sejt.

- Det er meget typisk for unge generelt. Man har simpelthen utroligt travlt med at markere på alle mulige måder, at man er blevet voksen.

Denne pointe er nok også blandt årsager til, at Elefantøl, Årgangsøl og andre stærkere øl med ’gashåndtag’ – altså stanniol om halsen – også har været populære blandt de unge.

Tequilaens historie går helt tilbage til 1500-tallet, og selvom den stærke drik fra agave-planten havde været i Danmark længe, blev den først rigtigt populær i løbet af 1990’erne.

I årtiet var tequila den hurtigst voksende spiritustype i verden, og produktionen blev næsten fordoblet mellem 1995 og 1999. Samtidigt blev antallet af destillerier mere end tredoblet.

Det mest kendte mærke herhjemme er uden tvivl Sierra Silver med den røde sombrero-prop. I 2002 femdoblede mærket sin omsætning på det danske marked på kun fem år.

Tequila er ikke sødt ligesom mange af de andre drikke, som har været populære blandt unge. Til gengæld var hele drikke-ritualet meget tiltrækkende, forklarer sociolog Eva Steensig:

- Hele det sociale ritual, man gennemfører, når man skal have både salt og citron sammen med drikken, gør jo, at det bliver en lille oplevelse at drikke den. Så selvom mange unge måske ikke bryder sig så meget om smagen, er ritualer som det her bare enormt tiltrækkende.

Danskerne har i århundreder drukket spiritus og brændevin fra små glas, men et kig i aviser fra 90’erne viser, at det faktisk først var her, at begrebet ’shots’ rigtigt kom til Danmark.

Trenden begyndte ude hos de unge selv, der begyndte at blande bolsjer i vodka for at gøre den mere drikkelig. Alt fra Kongen af Danmark til Tyrkisk Peber blev opløst i den stærke spiritus.

Den populære dille blev hurtigt opdaget af barerne, der begyndte at storsælge det nye skud på stammen.

”Før Shots-dillen solgte vi næsten kun øl og whisky”, udtalte en travl københavnsk bartender i en avisreportage fra 1993 om den nye fænomen. Her kunne man også læse, at de nye 'shots' på baren nu havde ”…overhalet Tequilaen som pigernes favoritdrink”.

I det nye årtusinde skete endnu en stor udvikling på alkoholmarkedet, nemlig de søde alkoholsodavand, der stadig er yderst populære i dag.

Kilderne er lidt uklare, når den handler om den allerførste alkoholsodavand på det danske marked, men et kig i gamle aviser tyder på, at æren tilfalder alkoholsodavanden Lemonhead. Den blev forsøgt lanceret i januar 1996, dog uden det store held.

Først senere samme år fik andre alkoholsodavand fodfæste i Danmark, ikke mindst den australske Two Dogs. Den regnes ofte som verdens første alkoholsodavand, selvom andre færdigblandede produkter som for eksempel gin og tonic samt de såkaldte wine-coolers allerede havde set dagens lys tilbage i 70'erne og 80’erne.

Det var dog først i 2002, at de nye alkoholsodavands popularitet for alvor eksploderede herhjemme. Det skete med lanceringen af romproducenten Barcardis ’Breezer’ og vodkaproducenten Smirnoffs ’Ice’.

- Alkoholsodavandene er jo et af de bedste eksempler på, hvordan de unges egne eksperimenter videreudvikles og overtages af producenterne. Det begynder hjemme på teenageværelserne, suppleres af barmiljøet og til sidst springer producenterne med på vognen, pointerer Eva Steensig.

I løbet af 00'erne kom flere andre alkoholsodavand på markedet. Ikke mindst var Mokaï og Cult-shakeren populære.

Især Cult skabte stor opmærksomhed med en omfattende reklamekampagne med halvnøgne mænd og kvinder ledsaget af sloganet ’Party now, apologize later’. Kampagnen fik en del kritik - og alkoholsodavandene fik helt generelt mange hug. Ikke mindst fra bekymrede forældre.

Men uanset, hvad man mener om de sukkersøde sprutdrikke, er der ingen tvivl om, at producenterne har været enormt dygtige til at spotte et hul i markedet, pointerer Eva Steensig:

- Hård spiritus har traditionelt jo mest været en voksendrik, men det er der altså nogle gamle hæderkronede destillerier som for eksempel Smirnoff og Barcardi, der har formået at rykke ved.

Lovgivningen på alkoholområdet er løbende blevet strammet - ikke mindst for de unge. For nylig blev det besluttet, at det skal være ulovligt for de 16-17-årige unge at købe drikkevarer med en alkoholprocents over seks.