16. december 2005 skrev danske Lars en mail til PET.
Det blev starten på en opsigtsvækkende terrorsag med bombeplaner, skjulte optagelser, døde postkasser, og hvad mange mente var en kontroversiel brug af en civilagent.
Da Lars skrev sin mail til PET, studerede han jura på Syddansk Universitet og tilbød at give oplysninger om det radikale muslimske miljø på universitetet.
Knap to og et halvt år efter blev tre unge muslimske mænd som resultat idømt lange fængselsstraffe efter terrorparagraffen. Men Lars' rolle i sagen fik massiv kritik af de tiltaltes forsvarer - for havde Lars været en god samfundsborger, der havde hindret et terrorangreb - eller gik han for langt i sin rolle som agent for at fremprovokere terrorplaner? Og var han overhovedet en troværdig meddeler?
P1-serien 'Terroristerne', der afdækker 18 primært islamistiske tilfælde af terror mod Danmark, dykker ned i sagen.
- For en efterretningstjeneste er drømmen at komme helt tæt på ekstremistiske miljøer, for mange miljøer er ekstremt sikkerhedsbevidste. Men det er stadig sådan, at du ikke må have en agent, der ender med at radikalisere personerne, siger DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe.
Lars får løn og agentbil
Den gruppe af muslimer, som Lars infiltrerede, var en broget en af slagsen. En havde tyrkisk baggrund, en anden irakisk, en tredje havde en fortid i PFLP og havde kendskab til sprængstoffer, fortæller Kaare Gotfredsen, der er journalist på TV 2 og har skrevet bogen 'Terrorsagen fra Vollsmose'.
- De taler åbent om, at det kunne være meget fedt om at lave "noget", og med "noget" taler de selvfølgelig om en terroraktion. Det lægger de heller ikke skjul på i mange samtaler, men et springende punkt er – hvor meget mener de det egentlig?
Da en i gruppen viste de andre en seddel med navne på to typer kunstgødning, fik Lars en ny rolle. Han blev rykket fra almindelig meddeler til civil agent med løn. Lars fik aflytningsudstyr, og hans agentbil blev også udstyret med aflytningsudstyr.
Daværende kriminalredaktør Claus Buhr fortæller om dilemmaet med civilagenten.
PET tvivlede på agentens troværdighed
En af episoderne, der blev optaget på bånd, var en køretur, som Lars og gruppen tog til København. Hver gang de kom forbi et muligt bombemål, skulle de hoste eller sige rødt, siger DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe.
- Når man hørte det i retten, var det ikke sådan, at man tænkte, at det var lige oppe over. Man var ikke sikker på, at alle i bilen vidste, hvad der rent faktisk blev talt om.
I mellemtiden tvivlede PET på Lars' troværdighed. Den nu lønnede agent fik at vide, at han kunne tænde og slukke for aflytningsudstyret i sin bil ved at trykke på en pedal, men hvad Lars ikke vidste var, at udstyret kørte hele tiden – uanset om han trykkede på pedalen eller ej, forklarer Kaare Gotfredsen.
- PET var også i tvivl om Lars' troværdighed og lavede rapporter med titlen 'Lars' troværdighed'.
- Der har været en sund skepsis hos myndighederne.
Kort efter køreturen mødtes Lars med en fra gruppen på en bænk i Odense, hvor de skulle snakke om, hvad der egentlig var målet. Lars forklarede senere, at han ikke tændte for sit agentspænde på maven med optagerudstyr, da han var bange for at tiltrække sig opmærksomhed.
Efter et senere møde i en moské sagde Lars til sine kontaktpersoner i PET, at gruppen nærmest var klar til at rykke med deres planer. Han sagde, at han havde optaget samtalen på bånd og skjult det i en hæk - en såkaldt død postkasse. Men båndet dukkede aldrig op.
Operation Compaq og de 500 betjente
Næsten et år efter, at Lars første gang skrev til PET med information om radikaliserede muslimer, turde PET ikke at vente længere. Man vidste, at der var indkøbt flere materialer til en bombe. Aktionsstyrker stormede flere adresser simultant klokken 02.05 natten til tirsdag den 5. september 2006. Aktionen fik navnet 'Operation Compaq'.
500 bevæbnede politifolk tog del i aktionen. Nogle som en del af en indsatsstyrke, mens andre havde styr på sikkerheden i området.
Ni mistænkte blev ført væk iført hvide engangskedeldragter, plastichandsker og overtrækssko med deres arme stripset på ryggen - fem af dem fik trukket en hætte over hovedet, da de blev ført væk.
Teknikerne fandt sække med kunstgødning, 50 gram TATP, bombemanualer og fem kilo metalstumper.
- Man kunne se, at der var blevet søgt utrolig meget på bombeopskrifter. De havde bombemanualer liggende, metalfragmenter til en bombe, kunstgødning, kemikalier og materiale til at lave tændsatser. Det var et regulært bombeværksted, man fandt, siger Kaare Gotfredsen.
Sikkerheden under retssagen var massiv. De fremmødte i retten måtte ikke se agenten Lars, og i det lokale, hvor han skulle afgive forklaring, sømmede man spånplader for vinduerne, og der var finskytter placeret på tagene ved retsbygningen.
Lars efterforskede socialt bedrageri
Kaare Gotfredsen dykker i sin bog ned i agenten Lars' fortid, som forfatteren kalder "broget". Ifølge Kaare Gotfredsen har Lars altid forstået at skabe opmærksomhed omkring sig selv.
Før Lars startede på SDU, og før han blev agent for PET, var han sagsbehandler på Børkop Rådhus. Her blev den fremtidige agent overfaldet af en klient. Episoden påvirkede psyken, og Lars begyndte at gå til psykolog. Herefter skiftede han job til en anden kommune, hvor han jagtede sociale bedragere.
- Han er meget opsøgende og meget ihærdig, siger Kaare Gotfredsen.
I sin bog beskriver Kaare Gotfredsen, hvordan Lars tog ud til borgere, som han mistænkte for at snyde systemet og iagttog deres bopæle og ofte tog på aftenobservationer og kiggede over hække. Han syntes, at dyneløfteriet var spændende.
- Han havde jo oplevet alle de her utrolige ting, tilsyneladende, siger Kaare Gotfredsen.
- Men alle dem, der kender ham, chefer og kolleger siger, at han altid fortalte de her utrolige historier om sig selv. Nogle gange overdrev han, men han gik også så langt som at lyve. Nogle siger, at han fortalte historier om at være udstationeret i Bosnien, hvor han oplevede grusomme ting. Men forsvaret siger, at han ikke engang har aftjent værnepligt.
Senere brænder Lars' hus ned - to gange.
Da hans første forhold gik i stykker, mødte han på nettet en indonesisk au pair-pige, der arbejdede i Danmark. De blev gift, og Lars konverterede til islam for hendes skyld, og det er via den vej, at han stiftede bekendtskab med blandt andet de tre, der i dag er idømt lange fængselsstraffe efter terrorparagraffen.
Lars havnede i vidnebeskyttelsesprogram
Under retssagen protesterede forsvarerne højlydt over agentens rolle og brugen af ham i retssagen. Forsvaret fik ikke lov til at prøve Lars' troværdighed i retten og måtte ikke fremlægge dokumenter om hans psykiske tilstand eller føre vidner.
- Højesteret har taget stilling til agenten, og om han var uden for eller inden for kridtstregerne, og det var en blåstempling af agenten - de mente, at han havde gjort det efter bogen, siger Trine Maria Ilsøe.
I dag er Lars i et vidnebeskyttelsesprogram sammen med sin kone og deres barn, formentlig i udlandet.
- Man skal ikke tro, at det er super sjovt, og det bliver hurtigt mandag. Du bliver bedt om ikke at have kontakt med familie og venner. Vi bor i et meget lille land, så det er svært at skjule sig i Danmark. Det lyder super interessant, når man ser det i amerikanske agentfilm, men jeg tror, at virkeligheden er mere broget og hård, siger Trine Marie Ilsøe.
Hør hele historien og få flere detaljer om opklaringsarbejdet i tredje afsnit af radioserien 'Terroristerne' på P1 her.