Planøkonomi, hegn langs Danmarks kyster og håndgranatskast i folkeskolen.
Det kunne have været realiteten, hvis Danmark efter Anden Verdenskrig var blevet befriet af russerne, og underlagt kontrol fra Sovjetunionen.
Et scenarie, der kun var 12 timer fra at blive virkelighed, som man kunne se i lørdagens afsnit af ’Historien om Danmark’.
Da Nazityskland brød sammen i foråret 1945, begyndte et regulært kapløb om at nå den danske grænse først.
USA, England og Sovjetunionens ledere havde forinden aftalt, hvordan de ville dele Tyskland og de tyskbesatte lande imellem sig efter krigen.
Men spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle tilhøre øst eller vest, stod stadig åbent.
Derfor skulle Danmarks fremtid afgøres af, om det var de sovjetiske eller de engelsk-amerikanske tropper, der nåede Lübeck, indgangsporten til Slesvig-Holsten, først.
Et kapløb mod Lübeck
De sovjetiske tropper nærmede sig grænsen med overraskende hast. Imens havde de engelske tropper slået lejr ved Elben, godt 200 km fra den danske grænse.
I flere dage afventede de ordre på at rykke frem, mens russerne nærmede sig fra øst.
Først sent gik situationernes alvor op for englænderne, og da tropperne endelig satte kurs mod Danmark, var det i allersidste sekund.
De nåede frem til Lübeck og befriede Danmark blot et halvt døgn før de russiske troppers ankomst.
Russerne besatte Bornholm, som lå strategisk godt placeret midt i Østersøen.
Den russiske besættelse af Bornholm varede næsten et år, før Sovjetunionen gik med til at overdrage øen til Danmark igen.
Et kontrafaktisk scenarie
Men hvad nu hvis russerne var kommet først til Lübeck og havde befriet Danmark? Hvordan havde vores samfund så set ud i tiden efter krigens afslutning?
Det er et kontrafaktisk spørgsmål med en masse ubekendte mellemregninger, men fire historikere giver her deres bud på, hvordan det kunne have set ud, hvis russerne havde vundet kapløbet og Danmark var blevet underlagt sovjetisk kontrol efter Anden Verdenskrig.
Her er 10 ting, der kunne have været fundamentalt anderledes i vores samfund:
1. Ny, kommunistisk regering
- Hvis Danmark var blevet besat af Sovjetunionen, kunne man forestille sig at det første, de ville have gjort, var at udråbe den kommunistiske del af modstandsbevægelsen som de sande helte, og Danmark som et folkedemokrati.
Det fortæller Steen Andersen, der er arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet.
- Man ville lade de eksisterende partier fortsætte, men reelt ville Danmarks Kommunistiske Parti være det altdominerende, mens resten blot ville være en kulisse, siger han.
Han forestiller sig at Aksel Larsen ville blive statsminister, Alfred Jensen udenrigsminister og Carl Madsen justitsminister.
2. Intet pas
Danskerne ville som udgangspunkt ikke have noget pas. Det ville være noget, man skulle søge om, hvis man ønskede at rejse ud af landet.
Ansøgningsprocessen kunne tage meget lang tid, og når man kom hjem fra sin rejse, skulle man afleveret passet igen. Det fortæller Peer Henrik Hansen, der er koldkrigsforsker og museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.
Paskontroller ved grænsen ville være meget grundige og kunne tage flere timer. Nogle gange ville politiet splitte biler og togvogne fuldstændig ad i deres søgen efter flok, der blev smuglet ind eller ud af landet.
3. Mindre at vælge imellem i supermarkedet
- Hvis man skulle købe en ost, så slap man for at tage stilling til hvilken af de 30 forskellige oste i køledisken, det skulle være, siger Thomas Wegener Friis, der er lektor ved Center for Koldkrigsstudier.
For der ville formodentlig kun være to forskellige slags: fast ost og smøreost.
- Det ville være et mangelssamfund, og et samfund, hvor man ikke lagde specielt stor vægt på et bredt varesortiment, siger han.
4. Folkelig modstand
Danskerne, der inden krigen havde levet i et højtudviklet og demokratisk samfund, ville have svært ved at indordne sig under den strege kontrol fra Sovjet.
Det mener Erik Kulavig, der er centerleder ved Center for Koldkrigsstudier.
- Hvis Danmark var havnet på den forkerte side af jerntæppet efter Anden Verdenskrig, så tror jeg det ville have udviklet sig til et meget hårdt diktatur, siger han.
Modstandsbevægelser og civil ulydighed ville blive udbredt og derfor havde sovjetstyret været nødt til at oprette et meget effektivt kontrolapparat, for at holde styr på danskerne.
- Hver fjerde eller femte borger ville skulle ansættes som stikkere. Enhver skakklub med mere end to medlemmer ville have en agent, der skulle indrapportere til hovedkvarteret, hvordan folkestemningen var, siger han.
5. Fængsler og arbejdslejre
De danskere, der kunne tænkes at gøre modstand mod regimet, ville blive sendt til de nyoprettede arbejdslejre og fængsler.
Her skulle de ”urolige og samfundsskadelige” borgere, genopdrages til at leve under socialismen, siger Erik Kulavig.
6. Russisk som andetsprog
Skolebørnene skulle lære russisk i skolerne, og der ville være en forventning til, at man kunne tale sproget.
Det ville nemlig også være andetsproget i ministerier og i militæret, fortæller Peer Henrik Hansen.
7. Landbrugsland med planøkonomi
- Staten ville overtage alle virksomheder, mens Danmark ville fortsætte som landbrugsland, der skulle levere landbrugsprodukter til det sultende Polen og Sovjetunionen, siger Steen Andersen.
Man ville indstille industriproduktionen i Danmark, og så ville man have planøkonomi:
- Landbruget ville være styret af de krav, man fra politisk side besluttede, der skulle være. Man ville ikke kigge på, hvad der måtte være af behov i samfundet, men i stedet sætte sig nogle mål, som man ville opfylde, siger Peer Henrik Hansen
8. Håndgranats-kast og kanon-beregning i skolen
Vi ville være et langt mere militariseret samfund, og militariseringen ville starte allerede i børnehaven eller i skolen.
Her ville børnene blive opdraget til at se militæret som en fornuftig og naturlig del af hverdagen, fortæller Peer Henrik Hansen.
- Skolebøgerne ville indeholde regneopgaver om, hvordan man indstiller sin kanon, så den rammer et bestemt mål. Sprogbøgerne ville handle om tapre piloter og i idræt ville man løbe på feltbaner og øve sig i håndgranatskast, siger han.
9. Atomvåben og sovjetiske militærbaser
Thomas Wegner Friis forestiller sig at Danmark, hvis vi var en del at Sovjetunionen, ville være den yderste forpost ud imod Nordsøen.
Det ville betyde en større flåde og en række sovjetiske militærbaser i landet, som ville kunne beskytte os i tilfælde af krig mod NATO.
- Vi ville med nogen sandsynlighed også have atomvåben. Det ville være meget mere gunstigt at placere atomraketter i Danmark end for eksempel Polen, hvis man vil angribe vestover, siger han.
10. Overvågede kyster
Strandene tæt på Vesttyskland, for eksempel i Sønderjylland eller på Langeland, ville enten være forbudt område eller under observation, fortæller Peer Henrik Hansen.
- Når dagen var omme, ville man rive sandet på strandene, så man kunne se fodsporene, hvis nogle forsøgte at flygte i løbet af natten, siger han.
Og et stykke ude i vandet ville der være et hegn med pigtråd, der ikke umiddelbart var til at se fra kysten. Hvis man forsøgte at svømme sig til frihed, ville man blive stoppet her.
Se afsnit 10 af ’Historien om Danmark’ om ’Velfærd og Kold Krig’ her.
Øvrige kilder brugt til artiklen: Palle Roslyng-Jensen, lektor emeritus ved Saxo-instituttet, 'Kampen om Danmark 1933-1945' af Bo Lidegaard, Den Store Danske.