Den 31. oktober 1517 lyder der et hamrende ekko ud fra Wittenberg i Tyskland. Det er munken Martin Luther, der hænger sine 95 teser op på kirkedøren.
Teserne er hans kampskrift mod den katolske kirke. Med dem sætter han gang i reformationen, som i løbet af få årtier bliver spredt til store dele af Europa.
I 1500-tallet spirer nye ideer i Europa. Den mørke middelalder er fortid, og med den begyndende renæssance ændrer synet på mennesket sig. Renæssancens humanister sætter mennesket i fokus.
Disse tanker har munken Martin Luther også. Han ønsker et opgør med pavekirkens absolutte magt og med den pavelige autoritet. Han vil sætte menneskets tro og personlige forhold til Gud i centrum.
Reformationen kommer til Danmark i løbet af 1520'erne, og dele af landet begynder så småt at vende den katolske kirke ryggen for at blive lutheranere. Reformationen bliver gennemført i hele landet i 1536.
Reformationen og renæssancens idealer ændrer mennesketsynet, og reformationen bliver et skæringspunkt i den europæiske historie.
Men hvad betød reformationen egentlig for kristendommen? Disse 7 punkter er alle eksempler på, hvordan den lutherske kristendom ændrede sig fra den katolske.
Martin Luthers helt store nybrud var ideen om 'det personlige gudsforhold', altså menneskets personlige forhold til Gud. Det gjorde troen til en sag for individet.
Luther argumenterede for, at mennesket stod direkte overfor Gud, og derfor ikke behøvede andet end sin tro for at opnå frelse.
Den opfattelse af tro og forholdet mellem Gud og menneske stod i kontrast til den katolske kirke, hvor man troede, at det var igennem gerninger såsom skrifte, aflad og forbøn ved helgener, at man opnåede frelse. Og fordi de handlinger udgik fra kirken, var kirken selve forudsætningen for troen.
Med reformationens nye syn på både tro og kirke, mistede paven sin magt. For katolikkerne var han (og er stadig den dag i dag) den katolske kirkes øverste autoritet. Dermed var han tættere på Gud end 'normale mennesker'.
Men i Martin Luthers optik var alle mennesker født lige og lige tætte på Gud. Derfor var der ikke brug for et sådant religiøst overhoved.
Det var ikke kun paven, der mistede sin autoritet. Det gjorde helgenerne også.
Helgenerne var mennesker, det blev anset som særligt tætte med Gud og dermed hellige. Helgenerne havde (og har stadig den dag i dag) stor betydning for katolikkerne, fordi det var dem, man bad til om at gå i forbøn hos Gud.
Men ud fra Luthers idé om 'det personlige gudsforhold' var helgener unødvendige, da mennesket stod direkte overfor Gud i bønnen. Og hvad måske var mere vigtigt, så mente Luther ikke, at nogle mennesker kunne være mere hellige end andre og dermed tættere på Gud. Alle mennesker var lige overfor Gud.
Frygten for at havne i skærsildens flammer som straf for sine synder var en meget reel og levende frygt blandt middelalderens mennesker.
Men heldigvis kunne man udføre en lang række handlinger for at forkorte tiden i skærsilden. Én af de handlinger var at købe afladsbreve af den katolske kirke. På den måde kunne man købe sig til frelse.
For Martin Luther var ideen om afladsbreve forrykt, og hans 95 teser var faktisk skrevet som en kritik rettet mod afladen. Han mente ikke, mennesket kunne købe sig til frelse. Kun troen kunne frelse mennesket.
Et sakramente er en religiøs handling. Indenfor kristendommen beskriver man et sakramente som en kirkelig handling, der er indstiftet af Jesus.
I den katolske kirke har man syv sakramenter; dåb, nadver, konfirmation (firmelse), skriftemål (bod), syges salvelse (den sidste olie), ordination (altså at blive præst) og ægteskab.
Martin Luther mente kun, der var ifølge Biblen var belæg for to sakramenter; dåben og nadveren. Derfor er det i dag de eneste sakramenter i den protestantiske kirke.
Med reformationen ændrede synet på præsten sig. Før var det at blive præst - altså ordineret - et sakramente, og som præst indtog man en særlig hellig rolle som formidler mellem Gud og menighed.
Til præstegerningen knyttede der sig nogle særlige leveregler; blandt andet løftet om cølibat. Katolske præster skulle være ugifte, fordi de på den måde var tættere på Gud og bedre kunne formidle Guds ord.
Luther anså præsten som et almindeligt menneske. Det betød blandt andet, at han måtte gifte sig og stifte familie.
Den lutherske præst skulle stadig forkynde Guds ord, men nu var det som menighedens udvalgte tjener - og ikke som mellemmand mellem Gud og menneske.
Et af Martin Luthers store projekter med reformationen var at få troen 'tilbage til kilderne'. Det betød først og fremmest, at Skriften alene skulle være rettesnor for troen.
Men for at kunne gå tilbage til kilderne, skulle man kunne forstå dem. Derfor oversatte Martin Luther biblen til tysk. Han oversætte direkte fra oldgræsk, sproget som de hellige tekster var skrevet i, for at få den mest korrekte gengivelse.
På samme måde som Biblen nu kunne læses på modersmål, så ændrede det talte sprog sig i kirken også. Hvor gudstjenesten tidligere foregik på latin, skulle den nu foregå på modersmål.
I samme omgang blev der luget ud i den katolske messes ritualer, og tilbage stod man med en gudstjeneste, der næsten udelukkende bestod af bibelske læsninger, prædiken og fællessang. Dermed blev den lutherske gudstjeneste "ordets gudstjeneste".
Kilder: Kristendom.dk, religion.dk, danmarkshistorien.dk, Den Store Danske, folkekirken.dk