For første gang nogensinde har man undersøgt DNA’et på Danmarks ældste menneske, der siden fundet i 1941 har været kendt som Koelbjergkvinden.
Men med DNA-analysen skal historien om det 10.000 år gamle menneske nu skrives om. DNA’et viser nemlig, at kvinden fra oldtiden i virkeligheden er en mand.
Nyheden afsløres i første afsnit af tv-serien ’Historien om Danmark’, som har premiere søndag aften.
- Der er ingen tvivl om, at det er en mand. Havde det været en kvinde, ville DNA-profilen se helt anderledes, siger Morten Allentoft til DR.
Han er adjunkt ved Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum og står bag DNA-analysen.
DNA-prøven er blevet taget fra en af skelettets tænder. Det er den fordi, tænderne er blandt de dele af kroppen, der bevarer DNA bedst. Man har dobbelt-tjekket for mulig forurening fra fremmed DNA, og Morten Allentoft fortæller, at resultaterne ikke er til at tage fejl af.
DNA-spor sladrer
DNA-analysen af skelettet er blevet lavet i forbindelse med en undersøgelse af mere end 100 skeletter fra oldtiden som en del af en kortlægning af de første mennesker i Danmark. Resultaterne bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift senere på året.
Koelbjerg-skelettet har været særligt interessant for forskerne, fordi det er det ældste skelet, man til dato har fundet her i landet.
- DNA-sporene sladrer om mange ting, så ved at undersøge de gamle oldtids-skeletter kan vi både se, hvordan vi som mennesker har udviklet os igennem tiden, og vi kan finde ud af, hvordan mennesket har flyttet sig rundt på jordkloden, fortæller Morten Allentoft.
Historien rykker sig med videnskaben
På Moesgaard Museum har man Koelbjergkvinden stående udstillet som voksfigur i kvindetøj og beskrevet som en kvinde.
Museumsinspektør Pauline Asingh fra museet finder de nye undersøgelser interessante.
- Der har været tvivl om kønnet, siden det blev fundet i 1941. Dengang tog man udgangspunkt i knoglerne, men man har fra tid til anden debatteret, om der virkelig kunne være tale om en kvinde.
Det skyldes ifølge museumsinspektøren skelettets meget kraftige knogler, kranie, arme og ben.
- Så det er en spændende udvikling, når DNA’et nu viser, at der vitterligt er tale om en mand, siger hun.
Pauline Asingh ser ikke de store problemer i, at det arkæologiske museum i fremtiden skal til at fortælle om ’Koelbjergmanden’ i stedet for ’Koelbjergkvinden’, og hun ser en spændende udfordring i at skulle klæde museets figur af mennesket fra Koelbjerg om på ny.
- Der sker kvantespring inden for arkæologien i disse år, som blandt andet skyldes nye naturvidenskabelige analysemetoder, der afslører nyt om det levede liv i forhistorien. Det giver mulighed for nye arkæologiske fortolkninger. Det er interessant at afdække nye sider af historien om vores forfædre, og derved historien om os selv.
Skelettet fra Koelbjerg og en større udstilling om fundet kan ses på Odense Bys Museer. Her har man netop opdateret udstillingen om det fynske oldtidsfund, så det passer til resultaterne af den nye forskning. (Denne artikel blev oprindeligt udgivet 1. april. DR har ændret datostemplet til 2. april, da mange troede, der var tale om en aprilsnar. Det er der ikke.)