Det var den varmeste sommer i mands minde.
Trods heden havde den tyske besættelsesmagt besluttet, at alle københavnere skulle holde sig inden døre mellem kl. 20 om aftenen og kl. 5 om morgenen, og vinduerne skulle tilmed være lukkede.
Spærretiden var et forsøg på at dæmpe det tiltagende oprør blandt befolkningen, men som man kan se i aftenens afsnit af ’Historien om Danmark’, virkede det stik modsat.
Københavnerne nedlagde i arbejdet i protest, og byggede barrikader i gaderne. Folkestrejken var en realitet.
Arbejdede så langsomt som muligt
I sommeren 1944 mistede Nazityskland mere og mere land og efterhånden som det blev klart, at tyskerne ville tabe krigen, turde flere og flere danskere gøre oprør og udvise civil ulydighed mod besættelsesmagten.
Arbejderne på skibsværftet B&W, Danmarks på det tidspunkt største arbejdsplads, byggede mod deres vilje skibe til den tyske hær. De begyndte derfor deres eget lille oprør.
- Der erklærede mål var simpelthen at bygge så langsomt, at tyskerne aldrig ville kunne få skibene færdige til tiden, siger historiker Steen Andersen.
Gulerødderne skulle passes
Sabotageaktionerne bredte sig landet over, og tyskerne svarede igen ved at indføre spærretid i København.
Indførelsen af spærretiden var for arbejderne på B&W-værftet dråben, der fik bægeret til at flyde over. De gik hjem kl. 12 samme dag i protest.
Deres begrundelse for at forlade arbejdspladsen tidligt var, at de skulle nå ud i deres kolonihaver og passe gulerødderne inden spærretiden begyndte.
Arbejderne var afhængige af grøntsagerne fra kolonihaverne, da der var rationeringer på de fleste andre madvarer under besættelsen.
En fortælling og fællesskab
Protesten bredte sig til hele København, hvor man byggede barrikader i gaderne, så de tyske soldater ikke kunne komme ind i kvarterene.
Tyskerne lukker for forsyningerne af el, gas og vand i et forsøg på at presse folk tilbage på arbejde. Men så blev københavnerne stædige.
- Folkestrejken det allermest dramatiske tidspunkt i dansk besættelseshistorie, men samtidig er det en fortælling om sammenhold og fællesskab, siger historiker Sofie Lene Bak.
- Folk rykkede ned i gårdene, tændte bål og lavede mad sammen. Man hentede vand i søerne og delte med hinanden. Man fik det til at fungere, siger hun.
Men Folkestrejken var ikke uden omkostninger. De tyske soldater begyndte at skyde mod de strejkende, og 100 mistede livet, mens 600 blev sårede.
Den 5. juli 1944 stoppede strejken igen efter seks dage med protester i gaderne.
10. og sidste afsnit af ’Historien om Danmark’ vises i aften kl. 20 på DR1. Se seneste afsnit her.