Hedder du Helle eller Henrik, er du sandsynligvis født i 1960'erne.
Har dine forældre valgt at give dig navnet Rasmus eller Camilla, er du højest sandsynligt døbt i løbet af 1990'erne. Er du født efter år 2000, kan der meget vel stå Emma eller Lucas på din dåbsattest.
Dit navn sladrer en del om, hvilket årti, du er fra.
- Connie, Johnny eller Lilly er for eksempel navne, der bliver moderne efter Anden Verdenskrig. På den tid har alt amerikansk en høj status, og det smitter af på navnemoden, fortæller Birgit Eggert, navneforsker og lektor ved Nordisk Forskningsinstitut under Københavns Universitet.
Tyskland og Frankrig skaber navnemode
Det er slet ikke nyt, at forældre bliver inspireret udefra, når den lille ny skal have et navn. I 1500-tallet vælter det for eksempel ind med nye navne fra syd, såsom Klaus og Hans.
- Danmark er på dét tidspunkt stærkt påvirket af tysk gennem købmænd og håndværkere, der kommer til Danmark fra de nedertysktalende områder. Senere i 1500-tallet er det højtyske navne som Ulrik, Valborg og Gertrud, siger Birgit Eggert.
I 1700-tallet er Frankrig hot. De højere sociale lag i Danmark begynder at give deres børn franske navne som Louise, Louis, Charles og Emil. Det smitter efterhånden af nedad i samfundet.
- Det er mest pigenavne, der påvirkes fra Frankrig. Vi begynder at se navne, der ender på 'ette', som Henriette og Jeanette. Man tager også endelsen til sig, og danner danske navne som Bolette, fortæller Birgit Eggert.
I 1700-tallet bliver det også udbredt at danne pigenavne af mandsnavne ved at sætte endelse på. Jens bliver til Jensine og Hans til Hansine.
Opkaldt efter populære bøger
Litteratur har i alle tider påvirket den danske navnemode. Mange kender den arabiske eventyrfortælling 'Tusind og en nat' med historier om Aladdin, Sindbad Søfareren og Ali Baba og De fyretyve røvere.
Da 'Tusind og en nat' oversættes til fransk og senere breder sig i hele verdenen, begynder små piger i Danmark at hedde Gurli, Laura og Suleima.
- Samme litterære påvirkning ser vi med russisk og engelsk litteratur, siger navneforsker Birgit Eggert.
I 1800-tallet begynder man at oversætte engelsk og russisk litteratur direkte til dansk. Derfor dukker navne som Emma, Henry og William op, hentet fra for eksempel den britiske forfatter og digter William Shakespeare's værker. Fra russisk litteratur henter vi navne som Ivan og Olga.
Samme århundrede begynder danske forældre at gå amok i fornavne til deres afkom.
- Man bruger virkelig mange fornavne. Mange flere end i dag. Vi ser eksempler på børn, der har helt op til seks fornavne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men nogle af de første, der giver deres børn flere fornavne, er kongefamilien. Det smitter sandsynligvis af på resten af samfundet, siger Birgit Eggert.
Nordiske navne hitter igen
Navne er ingen ny opfindelse. I alle kulturer over hele verden har hvert menneske sit eget navn.
- Vi kender ingen kulturer i verden, som ikke bruger navne, fortæller Birgit Eggert.
Det ældste og mest kendte eksempel fra Danmark er mandsnavnet Lægæst fra et af Danmarkshistoriens mest omtalte fund fra oldtiden, guldhornene. Det navn er ikke i brug længere, fortæller Birgit Eggert, men navne kan sagtens vende tilbage efter flere århundreders glemsel.
Det er nordiske navne som Tora og Toke et godt eksempel på. De var også populære i vikingetiden og begyndelsen af middelalderen.
- Der er en form for indbygget automatik i, at navne, der er gået af mode, kan blive populære igen. Nogle navne kommer tilbage efter cirka 100 år. Det skal på en vis afstand, inden man bruger det igen, siger navneforskeren.
Lige nu er Noah det mest populære navn til drenge født i 2016, mens Sofia topper hos pigerne. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over nyfødtes navne, som er offentliggjort i juli i år.
- De samme navne er populære i Norge, Sverige, Canada og USA. I dag er populære navne kendetegnet ved, at de er nemme at håndtere på engelsk.