Lykkepiller, smartphone og en pose økologiske gulerødder.
Nationalmuseet har sammen med en jury udvalgt 30 genstande til deres nye udstilling ’Din ting – vores historie’.
Danskerne har den seneste måneds tid kunne indsende private genstande, der fortæller noget om de seneste 17 års danmarkshistorie.
Mandag aften udvalgte museet og en jury af kendte danskere de ting, der skal med i den endelige udstilling.
- Det handler om at finde de genstande, der giver forbindelsen mellem vores hverdagsliv, vores egen levede hverdagshistorie og vores store, fælles historie, siger Lars K. Christensen.
Han er kurator og researcher ved Nationalmuseet, og har været med til at udvælge halvdelen af genstandene.
Og historie er ikke nødvendigvis noget, man skal kigge flere hundrede år tilbage for at finde.
- Historien er lidt ligesom skyggen i H.C. Andersens eventyr. Den er altid lige i hælene på os, og vi kan ikke slippe væk fra den. Når vi går har vi hele tiden et ben i historien og et ben i fremtiden, siger han.
Udstillingen laves ifølge Lars K. Christensen for at styrke bevidstheden om, at alle danskere er et produkt af historien og er med til at lave historien.
Juryen bestod af komiker Frank Hvam, havemand Søren Ryge, livsstilsekspert Anne Glad, mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, museumsdirektør Ulla Schaltz, iværksætter Birgit Aaby, betonarbejder Jacob Mathiassen og antropolog og museumsdirektør Rane Willerslev.
Juryen har udvalgte disse 15 genstande til udstillingen:
1. En Harry Potter-bog
Frank Hvam valgte bogen, fordi han mener det er vigtigt at kunne drømme sig væk til en alternativ verden. Rane Willerslev mente også bogen skulle med, fordi det er vigtigt at man, med udgangspunkt i historiske begivenheder, kan forestille sig nye verdener og tænke fremad.
2. En pakke lykkepiller
Antallet af danskere med psykiske diagnoser er højere end nogensinde før, og en kvart million danskere tager antidepressiv medicin. Derfor siger lykkepillerne noget om den tid, vi lever i.
3. En smartphone
Anne Glad valgte en smartphone, som i løbet af de sidste ti år har ændre vores arbejdsliv, familieliv og forholdet til vores venner fundamentalt.
4. En banko-taske
Tasken er et symbol på iværksætteri. Birgit Aaby valgte tasken for at vise, at iværksætteri er mere end bare at lave en app. Det kan også være at have sin egen frisørsalon eller designe smarte tasker til banko-spillere.
5. En single-kaffemaskine
Manskinen bruger kapsler, så man kan lave en enkelt kop kaffe ad gangen. Den er et symbol på single-kulturen i Danmark, hvor over 30 procent af alle voksne bor alene.
6. Foto af dansk soldat
Puk Damsgård valgte et fotografi af en udsendt soldat fra Afghanistan, som både siger noget om dansk udenrigspolitik og om alle de danskere, der har været pårørende til udsendte soldater.
7. En tampon
Udsmykket med rødt glimmer fortæller tamponen en historie om feminismedebatten, som Puk Damsgård mener er meget karakteristisk for Danmark.
8. NemID
NemID har digitaliseret al kommunikation med kommune, bank og sundhedsvæsen.
9. En pose Malaco-slik
Posen kommer fra en kvinde, der arbejde på en slikfabrik, da finanskrisen ramte i 2008. Fabrikken blev flyttet til Slovakiet, og kvinden måtte uddanne sig til sosu-assistent for at få et nyt job.
10. Et dannebrogsflag
Flaget er indleveret af en syrisk pige. Det viser ifølge Jacob Mathiassen at nydanskere og deres efterkommere er begyndt at tage Danmark til sig og bidrage til den offentlige debat.
11. En pose økologiske madvarer
Posen bliver leveret direkte til døren, fordi både økologi og internethandlen er eksploderet siden årtusindskiftet.
12. En pung
Pungen er uden penge som et symbol på det papirløse samfund, vi bevæger og længere og længere hen imod.
13. En pibestopper
Som symbol på, at rygning er blevet umoderne. Det er med et vist vemod, at Søren Ryge nominerer pibestopperen, men han erkender at tiden er ved at være forbi og takker for ”50 indiskutabelt lykkelige år” med piberygning.
14. En bog om slægtsforskning
Disse år sker er der en stigende interesse for at finde sin egen historie og sin egen identitet, og danskernes valfarter til lokalarkiver for at springe ud i slægtsforskningen.
15. Et eksamensbevis
Eksamensbeviset er et symbol på karakterræs og det pres, mange unge føler i uddannelsessystemet.
Nationalmuseet har udvalgt disse 15 genstande til udstillingen:
1. Et par løbesko
Skoene symboliserer, at løb er blevet en folkesport i Danmark
2. Militæruniform fra krigen i Afghanistan
Uniformen har været brugt af en kvindelig militærjurist omkring år 2002.
3. Hashbod fra Christiania
Boden stod på fristaden frem til 2004, hvor Pusher Street blev ryddet af politiet. Efterfølgende blomstrede handlen op igen, og i 2016 var det christianitterne selv, der ryddede gaden for hashboder.
4. Et ambassadeskilt
Skiltet er fra den danske ambassade i Damaskus, der blev beskadiget under Muhammed-krisen i 2006.
5. En brosten
Fra rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i 2007. De unge, der brugte huset nægtede at flytte ud. Brosten blev brugt som kasteskyts mod politiet.
6. En gallakjole
Kjolen blev båret af en klimaaktivist fra under COP15-klimakonferencen i København i 2009. Kjolen blev brugt som forklædning til konferencens officielle gallamiddag. I sjalet var skjult et banner, med krav om politisk handling mod den globale opvarmning.
7. En trailer,
Danskerne producerer stigende mængder affald, og antallet af genbrugspladser steg markant op gennem 00’erne. Traileren symboliserer danskerne, som kører på genbrugsstationen.
8. Paryk og tørklæde
Fra en kræftpatient i kemo-terapi i 2011. Fire nationale kræftplaner blev vedtaget i Danmark i årene 2000-2016, efter man i slut-90’erne fandt ud af, at dødeligheden for kræftramte var større i Danmark end i mange af vores nabolande.
9. Vest og armbånd
Fra lærer-lockouten i 2013. I forbindelse med en skolereform ønskede Kommunernes Landsforening at ændre lærernes arbejdsvilkår. Der kunne dog ikke opnås enighed med Danmarks Lærerforening, og derfor besluttede kommunerne at lockoute 67.000 lærere i næsten en måned.
10. En rollator
Rollatoren er ikke kun et hjælpemiddel for gangbesværede og ældre. Den er også et symbol på især de ældre, spm der blevet flere af i Danmark. Gennemsnitslevealderen er steget med fire år siden 2000.
11. Dør med skudhuller
Fra attentatet på Krudttønden i 2015. Døren fortæller ikke kun en historie om terror i Danmark - den er også en del af den nyere tids historie, hvor terror har spillet en stor og afgørende rolle siden 2001.
12. Rumdragt
Brugt af den første dansker i rummet, Andreas Mogensen. I september 2015 opholdte hans sig otte dage i rummet.
13. Ringe og protestbreve
Sendt til integrationsminister Inger Støjberg i 2016. Smykkerne blev sendt til ministeren i protest mod ”Smykkeloven”, der gav politiet lov til at konfiskere medbragte værdigenstande fra flygtninge, der ankom til Danmark.
14. Fodboldtrøje
Båret af den danske angrebsspillet Nadia Nadim under kvindelandsholdets EM-finale mod Holland i 2017. Nadia Nadim var med til at skabe debat om ’danskhed’ og det at være ’dansk’ gennem hendes udtalelser om danske værdier og det at deltage på landsholdet.
15. Falsk vejskilt
Ophængt i Thisted med opfordring til flygtninge om at vendte hjem. Skiltet blev hurtigt taget ned, men viste en del af den splittelse, der ramte landet, da de store flygtningestrømme nåede Danmark.
Udstillingen ’Din ting – vores historie’ åbner på Nationalmuseet den 30. november.