VIDEO Blachman bejler til Remees piger: Vil elske at arbejde med dem

Søstrene fra EMBRACE blev mundlamme, da Thomas Blachman skamroste dem fredag aften.

Han har stadig en enkelt deltager med i konkurrencen. Men Thomas Blachman har kastet sin kærlighed på sin meddommer Remees gruppe EMBRACE.

- Jeg ville elske at arbejde sammen med dem, siger han efter fredagens X Factor-show.

- Jeg synes, Remee har gjort det sindssygt godt ved at lave tre super forløb. Det er så sjældent. Det sker ikke en gang i hver X Factor, at der overhovedet forekommer det. Men det er i høj grad tilfældet her.

Se videoen her på siden, hvor EMBRACE og Remee også fortæller om deres samarbejde.