Det var lidt op ad bakke med voksen-kategorien i fredagens 5 Chair Challenge i X Factor, og de helt store, mindeværdige præstationer stod ikke ligefrem i kø.
Men så kom 33-årige Mike fra Åbyhøj på scenen.
På trods af at Remee på workshoppen tidligere på dagen ikke var ubetinget begejstret for Mikes sangvalg og kaldte hans selvkomponerede sang for en "flødebolle-sang", var der alligevel masser af ros til den charmerende jyde, efter han havde fremført 'Earthquake' foran dommerne.
- Superfedt! Dagens første musikalske oplevelse. Supercool. En flot mand, dét er du sgu, lød det fra Thomas Blachman, mens Remee fulgte op:
- Du har en meget smittende karisma, og det falder folk for. Det gør jeg også, sagde Remee og tildelte straks Mike en stol.
Se Mike optræde i 5 Chair Challenge med sin egen sang, ’Earthquake’, i videoen øverst.
Fik to ja'er af Blachman til audition
Allerede ved sin audition imponerede Mike, der til daglig arbejder på en boreplatform, de tre dommere med en af sine egne sange – denne gang en på dansk.
Faktisk var Thomas Blachman så vild med Mikes vokal og de mange nuancer i den, at han gav ham to ja’er.
Se Mikes audition i videoen her.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58860acd6187a40f3cec7070