Se hele klippet: Blachmans råd til X Factor-pensionist - tag på bordel!

Thomas Blachman giver 69-årige Charlotte et noget anderledes karriereråd ved hendes X Factor-audition.

- Jeg kan meget med min stemme. Også jodle og sådan noget, lyder det fra Charlotte fra Helsingør, da hun tropper op foran X Factor-dommerne.

Jodleri får dommerne ikke fornøjelsen af, men til gengæld får de både serveret en udgave af Cliff Richard’s 'Living Doll' og en særdeles dybfølt udlægning af musical-hittet 'Don’t Cry For Me Argentina'.

Usædvanligt karriereråd

Dommerne er dog ikke imponerede og kvitterer alle med et nej. Men selvom det ikke bliver til mere X Factor for 69-årige Charlotte, har Blachman dog alligevel et karriereråd til den aldrende sangerinde:

- Du skal ud og synge på bordellerne. Der er brug for den energi dér!

Den idé er Charlotte dog ikke helt med på - hun vil heller tilbage i X Factor-manegen.

- Jeg forsøger igen næste år, proklamerer hun.

Se hele Charlottes audition og hør mere om Blachmans bordel-tanker i fraklippet øverst.

Dommerne falder for Frank

Anderledes godt går det for Frank, da han skal synge for dommerne.

Frank, der bor i Hedehusene, kaster sig ud i The Righteous Brothers' kæmpehit fra 1965 'Unchained Melody'.

Frank selv er ikke helt tilfreds med sin præstation.

- Jeg er ikke tilfreds med det, jeg sang. Overhovedet ikke, lyder det fra den aldrende troubadour.

Dommerne er dog glade for Frank.

- Du har en klang og en lyd, og du føler virkelig det, du står og synger, lyder det fra Remee.

Se Franks audition i fraklippet herunder.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:586a54016187a503702b092a