VIDEO X Factor-René: Jeg er en pakkeløsning

Inden René skulle ud i den nervepirrende stoledans, mødte dr.dk/xfactor ham til en snak om 5 Chair Challenge. Se videoen, og hør hvorfor René tror, at han får en stol.

Selv om der venter deltagerne i X Factor en nervepirrende sangdyst, når de skal kæmpe om de fem stole i 5 Chair Challenge, frygter René ikke aftenens udfordringer.

René har nemlig stået på en scene mange gange før og sunget i musicals. Så det er ikke nyt for ham, at optræde for et publikum. Derudover mener René, at han har noget helt specielt, som vil hjælpe ham til at få en stol i konkurrencen:

- Jeg er en pakkeløsning. Jeg har karisma, og så har jeg noget, de andre ikke har. For eksempel hudfarven og så det, at jeg er en stor fyr. Jeg tror generelt, ud fra min stemme og min pakkeløsning taget i betragtning, at jeg har en stor chance, siger René med et glimt i øjet.

Se videoen øverst her på siden og hør hele interviewet med René.

X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1 – og du kan spille med i X Factor-app'en! Hent den i AppStore eller Google Play.