VIDEO X Factor-boss: Derfor røg Citybois ud

Der er ikke tale om fusk eller matchfixing, slår Jan Lagermand Lundme fast.

Internettet koger over i vantro og vrede, efter storfavoritterne i årets X Factor, drengegruppen Citybois blev stemt ud af semifinalen.

- Den eneste grund til, at Citybois er røget ud, er at der simpelthen ikke er nok, der har stemt på dem, lyder det fra DRs X Factor-boss, Jan Lagermand Lundme, til Thomas Skov efter den overraskende afgørelse.

- Jeg kan godt forstå, de mange fans af Citybois selvfølgelig er brandærgerlige over det. Det er jeg i virkeligheden også - jeg ville bare gerne have haft alle ni deltagere med til finalen. Men det kan man ikke. Derfor er det bare sådan: Den der får færrest stemmer, er den der ryger ud.

Højrøstede fans

På sociale medier er det de to Gentofte-drenge Anthon og Thor, der har flest fans af alle: 56.000 på Facebook og 38.900 på Instagrams mod eksempelvis Linas deltager Jógvan, der har hhv. 6200 og 5000 på de to medier.

Citybois blev stemt ud lige inden finalen - og kvitterede med at smide trøjerne, da de sang deres afskedsnummer. (© DR)

- Det er et udtryk for, at Citybois-fans er mere højrøstede end de andres fans, for der er flere, der har stemt på de tre andre, siger Jan Lagermand Lundme.

Se videoen med Jan Lagermand Lundme her på siden.

X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1 – og du kan stemme og spille med i X Factor-appen! Hent den i App Store eller Google Play.