Sådan kommer du med til X Factor-optagelserne

Nu har du chancen for at opleve X Factor indefra som publikum. Læs her hvordan.

De tre dommere på plads bag dommerbordet. Fra venstre: Remee, Mette Lindberg og Thomas Blachman. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen, DR (type 1))

Selv om X Factors kommende sæson først ruller over skærmene til nytår, er man allerede nu i fuld gang med forberedelserne til Danmarks største underholdsprogram.

Nu er man nået til det punkt, hvor deltagerne skal optræde foran et publikum. Og du kan komme med - og opleve både deltagere og dommere på helt tæt hold.

Det eneste du skal gøre, er at sende en mail med dato, tidspunkt, navn og antal personer til denne mail: xfpublikum@blu.dk.

Herefter vil du høre fra Blu, om du er heldig at få en billet til optagelserne.

Tid:

  • Tirsdag 3. november 2015 kl. 19

  • Onsdag 4. november 2015 kl. 16 og kl. 20

Sted:

  • Papirhallen

  • Trangravsvej 22

  • 1436 København K

Transport:

  • Havnebus 993 mod Operaen. Stå af ved Experimentarium City

eller

  • Bus 9A fra for eksempel Hovedbanegården eller Christianshavns Station (metro).

Det med småt:

  • Man skal være fyldt 13 år for at være med

  • Man skal møde en time før, og optagelserne varer tre timer inklusiv pause

  • Vi skal gøre opmærksom på, at arrangementet er en tv-optagelse