X Factor-vært afviser babyrygter: Jeg er bare glad for sovs

Det var ikke en babybule, som seerne så fredag aften, slår Sofie Linde fast på Instagram.

For andet år i træk er Sofie Linde vært for X Factor. (Foto: © Agnete Schlichtkrull, Type 1)

Er der en X Factor-baby på vej?

Rygterne har svirret, siden X Factor-vært Sofie Linde for en måned siden afslørede, at hun skal giftes med kæresten Joakim Ingversen, der er vært på showets lillebror-program, Ultra Factor.

Og de fik yderligere næring fredag aften, da nogle seere mente at kunne ane en babybule på den 27-årige værts mave.

https://twitter.com/oOAuroraOo/status/835227197774389248

Linde selv afliver imidlertid selv alle rygterne nu.

- Nej jeg er ikke gravid - bare glad for sovs og kartofler, skriver hun selvironisk på Instagram.

Badeværelse før bryllup

Sofie Linde og Joakim Ingversen mødte hinanden på DR, hvor de begge var børneværter på kanalen DR Ultra. De fortalte i efteråret 2015, at de var blevet kærester. Og siden 2016 har de arbejdet sammen på X Factor.

- I virkeligheden har Joakim og jeg været rigtig gode til ikke at snakke om X Factor, fordi mandag til fredag til lørdag har bare været fyldt op med netop det, har Sofie Linde tidligere fortalt om at gå på arbejde med sin kæreste.

Linde og Ingversen er for nylig flyttet sammen i en ny lejlighed i København. Der er ikke sat dato på, hvornår de to skal giftes.

- Brylluppet må komme, når vi har råd. Alt koster jo penge, og lige i øjeblikket kommer badeværelset i vores lejlighed altså først, har Sofie Linde til Billed-Bladet.