VIDEO Blachmans darling reddet på målstregen: Vi er lige gak

30-årige Sarah Glerup er vild med at arbejde sammen med sin mentor.

Fredag aften blev en nervepirrende oplevelse for Sarah Glerup, da hun havnede i den frygtede farezone i X Factors første liveshow. Hendes dommer Thomas Blachman valgte i sidste øjeblik at frede hende, og i stedet ofre én af sine andre deltagere, Jacob Bering.

- Jeg er selvfølgelig glad for at blive sendt videre, men det er en lidt bittersød sejr, fortæller 30-årige Sarah.

Sarah, der er født med muskelsvind, er den første deltager i et liveshow i X Factor, der indtager scenen i kørestol.

Hun glæder sig over nu at kunne fortsætte samarbejdet med sin mentor endnu en uge.

- Jeg tror, jeg er nogenlunde lige så gak, som Blachman er, og det er nok også derfor, vi har hygget os så meget, fortæller hun.

Se hele interviewet med Sarah Glerup i videoen øverst. Om Sarah næste uge undgår farezonen finder vi ud af fredag kl. 20 på DR1.