Hvert år bliver det erklæret dødt. Og hvert år strømmer det ind med utilfredse kommentarer på de sociale medier.
Alligevel så 1,6 millioner danskere med, da duoen Embrace sidste år vandt niende udgave af talentprogrammet, og artiklen om søstrenes sejr blev en af årets mest læste her på dr.dk.
Så hvordan kan det mon være, at X Factor er blevet DRs største underholdningsprogram nogensinde, og hvordan kan det være, at man fortsat kan holde dampen oppe på tiende år?
En af forklaringerne ligger lige for.
I hvert fald hvis man spørger manden bag den danske udgave af programmet, underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme.
- X Factor er det moderne eventyr med Klods Hans, der står i køen. En masse mennesker bliver afvist, men han bliver udvalgt. Som seer er det let at identificere sig med, siger han.
Også Stig Hjarvard, der er professor ved institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, mener, at blandingen af underholdning og personhistorie er en af de største styrker ved X Factor.
- Det adskiller sig fra andre underholdningsmusikprogrammer, fordi det normalt er kendte, der optræder. I X Factor kan vi identificere os med deltagernes situation i programmet.
Mangfoldigheden længe leve
Fredag aften blev tiende sæson af det sejlivede talentprogram så skudt i gang, og i programmet mødte man alt fra guitarspillende gymnasieelever over en ung mand med Aspergers til en voksen kvinde, der i årevis har drømt om en sangkarriere.
Ser man tilbage på X Factors historie, har deltagerne i den grad været både brogede og farverige.
Scenen har været betrådt af alt fra den storslåede diva Linda Andrews, a capella-gruppen Vocaloca og boybandet Asian Sensation. Vi har set Gentofte-drengene Citybois fortolke Ukendt Kunstner og hippien Lucy Mardou fra Thylejren synge Queens 'Bohemian Rhapsody'.
Sidste år nåede Sarah Glerup, som lider af muskelsvind og er afhængig af respirator, med til liveshowene sammen med blandt andet duoen Clifforth & Hein, som hele vejen igennem var åbne om deres hårde fortid som stofmisbrugere.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5866bbafa11f9f1504d1d292
Et stort antal danskere med anden etnisk baggrund har også betrådt de bonede gulve i X Factor-studiet, og netop dét er blevet rost fra flere sider gennem årene.
Blandt dem, der roser X Factors mangfoldighed, er musikekspert og radiovært Henrik Milling.
- Det er et af de få steder, hvor vi ser folk med en anden hudfarve, der kommer med et positivt budskab, siger han og fortsætter:
- X Factor er et af de programmer der kontribuerer til den store danske nutidsfortælling på en helt anden og til dels mere vedkommende måde end f.eks Tv avisen, der jo skal leve op til et begreb om et nyhedskriterie. Så når folk spørger, hvorfor de skal betale licens til X Factor, så er mit svar: Kig lige igen. X Factor er mere end bare et underholdningsprogram, siger han.
Samler befolkningen
De mange forskelligartede deltagere gør ikke alene, at der er noget for os alle at "tappe ind i", det betyder også, at programmet er med til at samle befolkningen, mener professor ved Københavns Universitet Stig Hjarvard.
- X Factor samler os i den forstand, at det skaber en fælles, kulturel referenceramme, som mange af os kan snakke med om. Det giver programmet et liv uden for skærmen, siger han.
Ud over at samle og skabe fælles oplevelser har X Factor også været genstand for rødglødende debatter.
Danmark er nemlig et af de få lande, hvor programmet bliver sendt på en ikke-kommerciel tv-kanal, og det har også gjort, at X Factor er blevet en væsentlig spiller i public service-debatten.
- X Factor er også blevet et symbol på, hvor langt DR skal gå som public service-medie for at underholde seerne, forklarer professor Stig Hjarvard.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56902f056187a400ec3b91c8
Tager kritikken alvorligt
Ud over at være centrum for licensdebatten har X Factor gennem tiden mødt kritik fra Landsforeningen LEV (forening for mennesker med udviklingshæmning og pårørende, red.).
Foreningen har tidligere kritiseret, at programmet i nogle tilfælde bevæger sig på kanten af det presseetiske regelsæt, når der vises auditions med deltagere, der har en psykisk lidelse, og i værste fald ikke kan overskue konsekvensen af deres medvirken.
Den form for kritik har underholdningschef Jan Lagermand Lundme altid taget alvorligt.
- Vi har selvfølgelig et kæmpe ansvar for at behandle folk ordentligt, og vi gør os umage for ikke at udstille, siger han og tilføjer:
- For mig er det vigtigt, at de siger ja, når vi ringer og spørger, om de vil være med i finaleshowet. De føler sig ikke selv udstillede, og det må være det vigtigste.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5866b3c76187a41540cd8acc
Ikke meningen at skabe popstjerner
Det britiske X Factor, som også er hjemland for konceptet, er kendt for at udklække store stjerner, og har blandt andet fostret sangerinden Leona Lewis og boybandet One Direction.
Der er dog ikke den samme tradition for, at danske X Factor-vindere af i hvert fald de nyere sæsoner topper hitlisterne.
Producer og radiovært Henrik Milling, som har arbejdet med mange internationale stjerner, mener, at de manglende hitlisteplaceringer kan skyldes, at danskerne simpelthen kender deltagerne for godt.
- Jeg tror, at mystikken bliver pillet af, når man ved alt om dem og også har været med hjemme og se det grimme kakkelbord hos forældrene, siger han.
At skabe en længerevarende og international popstjerne er dog slet ikke en del af X Factor-konceptet, mener underholdningschef Jan Lagermand Lundme:
- Du kommer i erhvervspraktik som popstjerne i X Factor, og når du er færdig, så kan du kæmpe videre, eller du kan trække dig, siger han og fortsætter:
- X Factor er et underholdningsprogram og ikke et musikprogram. DR er ikke forpligtet til at levere popstjerner. Vores fokus er at lave tv, som danskerne vil se.