Stjernerne strålede om kap: Se alle sangene fra X Factors liveshow

De resterende syv deltagere optrådte med sange af kvindelige artister i fredagens X Factor. Se alle deres optrædener her.

  • Sigmund. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Vita. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Rasmus. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Anne Mette & Tomas. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Sol & Christian. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Jamie Talbot. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Place on Earth. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
  • Efter to ugers barsel var den faste X Factor-vært, Sofie Linde, fredag aften tilbage på skærmen. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)
1 / 8

- Who run the world? GIRLS!

X Factors tredje liveshow blev skudt af sted fredag aften, og temaet for strabadserne i sangkonkurrencen var 'girl power'.

I anledning af Kvindernes internationale kampdag kæmpede de syv tilbageværende deltagere for deres overlevelse videre i X Factor med sange af kvindelige kunstnere som blandt andre Rihanna, Kate Bush og Dixie Chicks.

Se alle aftenens optrædener herunder.

Place on Earth

Thomas Blachmans trio skinnede, da de i det fineste silke og med de fineste stemmer leverede en feminin kraftpræstation med 'Running Up that Hill' af britiske Kate Bush.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2dca86187a4022404cef0

Jamie Talbot

29-årige Jamie Talbot tog ud på den helt store charmeoffensiv og slagtede dansegulvet i X Factor-studiet med sin bombastiske udgave af Janelle Monáes, 'Make Me Feel'.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2de866187a4022404cefc

Sol & Christian

Med lige dele dramatik og skønsang strøg Sol & Christian deres magi ud over scenekanten, da de blidt og roligt sang sig igennem 'Tænkt på et sted' af bandet Navneløs.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2e048a11f9f1ef87d4d80

Sigmund

Sigmund fandt sin indre dansediva frem, da han med både dansere og prangende vokal leverede en glorværdig version af 'Cool for the Summer' af popstjernen Demi Lovato.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2e21c6187a51418c92c3a

Anne Mette & Tomas

Anne Mette & Tomas var stilsikre og passionerede i udtrykket, da de med maskulin og feminin ynde tordnede igennem med deres egen unikke udgave af Chinahs 'If I Stay'.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2e40c6187a51418c92c51

Rasmus

Der var blanke øjne blandt publikum i studiet, da den 27-årige crooner med stor inderlighed sang countryballaden 'Godspeed (Sweet Dreams)' af den amerikanske countrytrio Dixie Chicks.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2e5f46187a51418c92c6e

Vita

Vindmaskinen var rullet i stilling, da Vita med bedårende inderlighed og kvindelig power gav den fuld gas som popprinsesse med Rihanna-verdenshittet ’Only Girl (in the world)’.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aa2e7d4a11f9f1ef87d4da2

Sol & Christians 'save me'-optræden

Thomas Blachmans unge duo havnede for første gang i farezonen, hvor de forsøgte at gøre krav på en plads i næste uges liveshow med det amerikanske rockband The Rocketboys' 'Viva Voce'.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5aa2fa47a11f9f1ef87d4e7f

Anne Mette & Tomas' 'save me'-optræden

Gruppekonstellationen og parret Anne Mette & Tomas kom for anden gang i træk i farezonen efter seerafstemningen. Her fremførte de deres version af 'The Other Side' med Ruelle. Thomas Blachman endte med at sende duoen hjem til fordel for Sol & Christian.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5aa2fca46187a51418c92d86