Magisk! Se dommerfavorit overgå sig selv

15-årige Liv er igen rystende nervøs før sin optræden. Men igen imponerer hun dommerne stort.

Første gang Liv stod foran dommerne, var hun rystende nervøs. Bogstaveligt talt.

Der var der dog ingen grund til. Hun blæste de tre dommere bagover og kom videre i X Factor med tre store ja'er.

Inden hun igen skulle synge for dommerne ved fredagen 5 Chair Challenge, slog nervøsiteten til igen.

Det var en rystende Liv, der mødte Sofie Linde bag scenen.

- Jeg er meget nervøs, sagde hun.

Ingen grund til nervøsitet

Liv havde dog absolut ingen grund til at være nervøs.

Endnu engang bjergtog hun de tre dommere med sin sang.

- Hvor er det vildt. Det var en af de mest magiske auditions, vi havde i år, og så går du ind og gør, så jeg ikke engang kan huske første gang vi så dig, lød Remees ord efter Livs optræden.

Og Thomas Blachman var da heller ikke i tvivl.

Han sendte den unge sangerinde direkte over i en af de ledige stole:

- Det er sindssygt cool gjort, det er sindssygt modent i så ung en alder at gøre det, du gør der. Så du skal få en stol her.

Se Livs optræden i 5 Chair Challenge i videoen øverst og se hendes audition i videoen her.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:586cfd00a11f9f0524eca821