Det er ikke kun herhjemme i Danmark, at vi har fået øjnene op for Mia. Det 15-årige sangtalent fra Ølsted får nu opmærksomhed fra Norge.
Her er der nemlig ros fra sangstjernen Ane Brun, efter Mia fredag sang et af hendes numre:
- Tillykke til Mia, som sikrede sig en plads i X Factor-finalen med denne fantastiske version af ‘Oh Love’, skriver Brun selv på Facebook, hvor hun deler et link til Mias optræden på YouTube.
Godt for selvtilliden
Mia er tidligere blevet rost af en anden af de sangere, som hun har fortolket i X Factor, nemlig irske Gemma Hayes.
- Det er rigtig fedt at få ros af store stjerner for at bevare selvtilliden, siger Mia og fortsætter:
- Det er jo deres sange, og de ved, hvad de har tænkt med sangene, og hvordan de skal være. Så det er fedt, at de roser den måde, man har lavet dem på.
Hør Mia synge 'Oh Love' i X Factor-semifinalen her:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58d5756da11f9f16f8c69fe8
Blachmans gamle stjerne også vild med Mia
Ane Brun har været et anerkendt navn i Norge siden sin debut i 2003. Hun har udgivet seks studiealbums, sunget duet med Peter Gabriel og vundet et utal af priser.
I 2013 gik Ane Brun nr. 1 i Danmark, efter at hendes nummeret ‘Oh Love’ var blevet sunget i X Factor første gang. Dengang var det en anden af Blachmans deltagere, Amanda Pedersen, som fortolkede sangen. Og hun er også fan af Mia, fortæller hun til dr.dk:
- Jeg synes, hun klarede det rigtigt godt og fortjente en plads i finalen. Al held og lykke til hende!
Hør Amandas version af 'Oh Love' her:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58d2708b6187a410a4ebf895