De ni livedeltagere, der de næste mange fredage skal kæmpe om sejren i X Factor 2016, er nu fundet.
I fredagens bootcamp-program blev det afsløret, hvilke ni solister, der skal med til årets liveshows.
I gruppekategorien har dommeren Remee, der med i X Factor for sjette gang, valgt at tage grupperne Embrace, The Competition og Clifforth og Hein med sig til de store liveshows.
Blachman har i år ansvaret for kategorien med solister over 23 år, og han har udpeget Andrew Murray, Sarah Glerup og Jacob Bering til liveshows.
Årets dommer-debutant, Mette Lindberg, har æren af at coache de unge solister under 23 år. Hun har luget ud i talentmassen og valgt at sætte sin lid til Mads Christian, Alex og Reem, når X Factor-sejren skal hives hjem.