Han blev dommer i X Factor, fordi han kunne te sig som han ville og bagefter gå hjem og være sammen med sine børn.
I 2014 vandt han for første gang programmet med duoen Anthony Jasmin, og i år er han endnu engang klar ved dommerbordet, når nye, håbefulde danskere prøver lykken i X Factor.
Vi har mødt Thomas Blachman til en snak om, at man skal ville mere end at danse fra Rødovre til Hvidovre, om følelsen af samhørighed og den abstrakte nonsens, som X Factor er med til at skabe.
Modsat i tv-programmet, hvor han trods ihærdige forsøg ikke kan fortsætte sin talestrøm i det uendelige, så giver vi ham her plads. Plads til hvert eneste lille ord og hvert eneste komma. Så nyd Thomas Blachman i fuld udfoldelse i interviewet, der er skrevet ud, fuldstændig som ordene er faldet, herunder.
Hvordan er niveauet i X Factor i år? Hvis niveau?
Deltagernes? Deltagernes, ja ja… Det er rigtig godt. Rigtig godt. Idioterne er mere idioter på den fede måde, genierne er mere geniale på den geniale måde.
Og hvordan er dit eget niveau? Det er begge dele. Halvt idiot, halv geni.
Hvad kan vi forvente at se i den kommende sæson? Meget mere mig. Mellem os to fik jeg et opkald fra produktionen, der sagde, at det er ufatteligt. Ufatteligt, at jeg kan levere på denne her måde. Fuldstændig vanvittigt. Så licensbetalerne får i hoved og røv, skulle jeg hilse og sige.
Hvad med hos deltagerne? Det har jeg ikke tænkt så meget over.
Du har vel mødt dem og skal være dommer for nogle af dem? Ja, men man starter altid med at dømme sig selv.
Okay, men hvis du så skal dømme lidt videre end dig selv? Så vil jeg sige, at jeg synes, at det var fint, det jeg så. Du har jo lige spurgt, hvordan niveauet var. Højt niveau!
Hvad har det givet dig at være med i X Factor? Da jeg fik børn, lavede jeg en aftale med sig selv om, at jeg gerne ville være en god far og jeg ved godt, at det lyder som en overspringshandling, fordi man også kunne rykke hjemmefra på sin karriere. Men jeg er en god far.
Tv passede mig rigtig godt, for der kunne jeg gå ind, kommandere rundt med alt og alle, te mig som jeg ville, skabe tv, og så kunne jeg gå igen.
Det er relativt begrænsede, koncentrerede perioder frem for, at man skal være væk fra sine børn hele tiden.
Så det er grunden til, at du har været med i X Factor? Det var som udgangspunkt grunden til, at da folk spurgte mig, fordi de kendte til mig som person og den musik, jeg havde lavet i 90'erne, så var tiden kommet til at træde foran.
Man kan sige, at det er jo ret absurd egentlig, at ens personlighed kan give smør på brød. Det er jo både en fordel og en ulempe.
Det er jo realiteten for ret mange mennesker.
Er det?
Ja, Sofie (Linde, red.) har for eksempel også en stor personlighed, der giver hende jobs.
Nå ja. Ja, ja... Er det, det hun gør? Hun har vel også en personlighed. Ja, det har hun sgu da, det havde jeg ikke lige tænkt over, men det er rigtigt.
Hvorfor er du blevet ved med at være med i X Factor? Fordi det er det mest naturlige for mig, og jeg kan være der for mine børn på samme tid.
Det er så naturligt for mig, at du ikke fatter det. Jeg evner ikke, ikke at være naturlig i det.
Hvorfor bliver programmet ved med at være relevant? Fordi det er public service. Fordi det varetager almen opdragelse og diskussioner om, hvad der er godt og rigtigt og forkert og uundværligt.
Det minder os om musikken, og om at det at danse ikke bare er at danse fra Rødovre til Hvidovre. Vi danser netop, for ikke at vide hvor vi ender henne.
Vi hengiver os til noget følelsesmæssigt. Vi elsker det abstrakte nonsens, som kommer ud af kunsten, men vi påpeger dog, at det skal være det eksplicitte, det ekstraordinære nonsens. Det signifikante nonsens, som gør, at livet er fremkommeligt.
Og det er det, der er public service-opgaven i det her: at udvide snæversynet.
Udvider I snæversynet i X Factor? Bestemt. Bestemt. Paradoksalt nok. Man skulle tro, man gjorde det modsatte.
Folk sidder i hjemmene, fjernsynet er et spejl, de ser sig selv i andre mennesker, som de måske ikke troede havde dem selv i sig.
Vi er jo ikke bare individer, vi er uadskillelige fra omverdenen. Jeg kan ikke undvære Remee, og han kan ikke undvære mig, fordi vi er yin og yang. Jeg kan bare ikke fungere uden ham og omvendt.
Seerne kan ikke fungere uden deltagerne, deltagerne kan ikke fungere uden seerne, og det er der vidst ikke nogen tvivl om.
Vi ser mennesker, som vi ellers kun iagttager på afstand.
Vi oplever noget flow-tv på samme tid. Forestil dig en nytårstale fra dronningen, 14 timer, fordelt over 14 programmer. Den følelse af samhørighed, som nation.
Er det, det X Factor giver? Ja, det tror jeg sateme nok. Det undrer mig, at du stiller spørgsmålstegn ved det.
Det bliver jeg nødt til. Det skal journalister jo gøre, man skal i hvert fald ikke give udtryk for, at man er enig.
Hvilken af de deltagere du har haft med i liveshowene, har gjort størst indtryk på dig? De har gjort indtryk på alle mulige måder, det kan jeg ikke bare sige.
Det vil jeg gerne holde til de mange deltagere, jeg har haft, så der ikke er nogen, der føler sig udenfor, for de har givet mig noget alle sammen.
Det er det lette svar, men også det rigtige svar.
Se Thomas Blachman, Mette Lindberg og Remee fortælle, hvad den kommende sæson af X Factor kommer til at byde på i videoen her.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5864e3ffa11f9f03a04d62f2