Der bliver vendt op og ned på de to søstre Anilde og Azildas liv, efter de har vundet X Factor sammen med deres dommer Remee.
- Vi skal finde ud af, hvad vi skal. Vi ved det faktisk ikke helt. Jeg har faktisk ikke rigtig helt lyttet til, hvad det er, vi har vundet, indrømmer en glad Azilde sent fredag aften.
- Jeg ved, vi skal i hvert fald til London og indspille med to awesome producere og lave en fed musikvideo. Det hele det er så overvældende, supplerer Anilde.
14 travle dage venter
DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, véd, hvad der venter EMBRACE-pigerne.
Det første, der skal ske, er, at søskendeduoen allerede lørdag skal mødes med deres nye pladeselskab, Sony Music.
Se EMBRACE synge deres personlige favorit af de sange, de har sunget i X Factor - 'Frit land' af Ulige Numre. Artiklen fortsætter under videoen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56d0ad8aa11f9f1474a6962b
- De næste 14 dage bliver meget travle for dem, for nu skal der findes sange, indspilles og der skal laves musikvideo med superproduceren Michael Sauer Christensen, fortæller han.
- De skal også til London og indspille EP med Julian Bunetta og John Ryan. Det bliver jo en kæmpe oplevelse, for nu er de lige pludselig ude i den virkelige verden og indspille rigtigt.
Det er nu der skal knokles
Selvom pigerne har haft slidt med prøver og tv-shows de seneste måneder, så er det først nu, at det rigtigt hårde arbejde begynder, siger X Factor-bossen.
- Det er nu, der skal knokles, hvis man vil manifestere sig som en stjerne i musikbranchen. Men det kan EMBRACE også, og jeg har kæmpe store forventninger til vinderen.
- Det er en sindssygt spændende tid, der venter, og en helt ny verden vild, der vil åbne sig.
Gense øjeblikket hvor EMBRACE udråbes som vindere af X Factor 2016. Artiklen fortsætter under videoen.
Azilda vil have sin studentereksamen
Dén nye verden glæder søstrene sig til at indtage.
- Jeg har jo holdt pause fra alt skole og sådan noget for at være med her. Jeg skulle være startet på pædagoguddannelsen i februar, men det var jeg nødt til at droppe på grund af X Factor, siger Anilde.
Hendes lillesøster Azilda går i 3. g, og det er hun meget opsat på at gøre færdig.
- Jeg vil gerne blive student til sommer. Meget gerne!