X Factor kører igen i år på dansk TV - på syvende sæson.
Sang-talentkonkurrencen har kørt på dansk TV siden 2008, og det er nok gået op for de fleste, at udsendelsens succes ikke skyldes deltagernes musikalske talent.
De første udsendelser følger altid en lang række forskellige konkurrencedeltagere, hvoraf de færreste har noget særligt musikalsk talent eller færdigheder. Du tænker måske, at de deltagere, der synger værst, er tonedøve. Men sådan behøver det ikke at forholde sig, fortæller forskeren Simone Dalla Bella fra universitetet i Montpellier til Videnskab.dk:
»Man har generelt omtalt dårlige sangere som tonedøve, fordi man har antaget, at folk synger falsk, fordi de ikke kan opfatte tonerne korrekt. Altså, at de ikke kan høre tonerne og derfor ikke er i stand til at synge den rigtige tone.
For de fleste, der synger falsk, er problemet snarere, at det er svært for dem at koble den del af hjernen, som registrerer lyden, med den del af hjernen, som udfører sangen«, forklarer hun.
I tredje sæson af X Factor forsøgte en af dommerne at hjælpe sine deltageres udfordringer med stemmen med computerprogrammet Auto-Tune, som fik deltagernes stemmer til at lyde godt under deres show.
På Videnskab.dk blev autotune af en forsker sammenlignet med plastik-kirurgi.
»Man vil ikke fremstilles, som man er fra naturens side. I stedet skaber man sig selv med programmer som Auto-Tune. Det er det samme med dem, der propper sig med silikone og bruger plastikkirurgi for at lave deres udseende om. Det er et spørgsmål om perfektion og om den glatte æstetik i populærkulturen, hvor alt skal være pletfrit og strømlinet,« siger lektor i musikteknologi Martin Knakkergaard fra Aalborg Universitet.
Men når mange af deltagerne ikke er så vanvittigt dygtige sangere, hvorfor bliver vi så ved med at følge med? Forskerne mener, at det, der trækker danskerne hen til skærmen, er fortællingen om forvandling.
»Vi vil gerne se deltagere, som overvinder de forhindringer, livet udsætter dem for. Så dem, der har en 'hard-luck'-historie, hvor de er blevet mobbet eller har haft en sygdom, passer særligt godt til showet. Vi kan godt lide se folk rejse sig og få succes, og mange kommer til at føle, at de har del i successen, fordi de har stemt på en given deltager,« fortæller lektor i musiketnologi Katherine Meizel.
Hun bakkes op af musikforsker Henrik Smith-Sivertsen:
»Deltagerne synger nogle sange, som allerede er udgivet, og som de ikke selv har skrevet, og hele konceptet går jo netop ud på, at almindelige mennesker skal formes til noget, de ikke var, da de ankom. Vi følger den grimme ællings forvandling til en svane. Men samtidig bruger dommere og deltagere det meste af tiden på at tale om, at deltagerne skal 'være sig selv'.«
At X Factor handler mere om fortællingen og forvandlingen – også den visuelle forvandling - kan måske udledes af et studie lavet af forskeren Chia Jung fra University College London.
Hendes studier viser nemlig, at vi er langt bedre til at forudsige, hvem der vinder en musikkonkurrence, hvis vi kun kan se og ikke høre deltagerne